Hvordan gør jeg ved flytning??

Hej!

 

Jeg er en ung far med en datter på 2 år og 6 mdr. Lige nu har jeg min datter 7 dage, og moderen 7 dage. Vi gik fra hinanden for 7 mdr siden. I den forbindelse var moderen mere eller mindre ligeglad med hende ( hun havde fundet en anden og skulle bare ud af døren hurtigt.....) og skrev under på at vores datter bopæl skulle være hos mig, og at vi delte hende 7/7. Som hun sagde det, bare skriv et eller andet så skal jeg nok skrive under...

Det har så kørt sådan lige siden. Jeg har godt nok været bekymret for min datter, og hvad der foregår hos hendes mor. Hun flyttede som sagt sammen med en ny som min datter ikke kendte dag til dag, og tøvede ikke med at mase ham ind i vores datters liv. Hun er generelt meget uselvstændig, og jeg læser og hører tit at nu bliver hun passet af ham eller andre så hun kan komme til fodbold, og rundt omkring i landet. Dette til trods for at hun siger at hun altid tager sig rigtig godt af hende, og altid er der for hende når hun har hende. Jeg har prøvet at få hende til at forstå min bekymring, og at vores datter stadig ikke er så gammel og at hun bør være der for hende, og ikke overlade hende til den nye kæreste og andre for at hun kan nyde livet. Dette er hun meget uforstående overfor, men underligt nok er hendes reaktion at hun synes også det er dumt sådan her, og at hun gerne vil have hende mere end de 7 dage....

Det vil jeg på ingen måde gå med til. Nu er min bekymring så blevet endnu værre. De sidste 4 gange på skifte dag, har min datter været meget ulykkelig. Hun vil ikke hjem til hendes mor, som hun selv siger det. Har oplevet at køre forbi hendes mors adresse, hvor hun så bryder ud i gråd, og siger, nej - ikke hjem til mor.

Jeg ved at hun ikke er så gammel, men der må jo være en grund til at hun reagere sådan.

Så nu til mit spørgsmål:

Jeg arbejder 60 km væk fra den by hvor vi begge bor. Jeg vil gerne flytte derop, og tage min datter med. Har fået af vide at det kan jeg bare gøre, så længe jeg varsler det med 6 uger. Så vidt så godt. Det der er min hovedpine, er at jeg ændrer i samværet ( Jeg VIL gerne have hende mere, tænker at hun skal være hver 2. weekend hos mor).
er der nogen måde hun kan spænde ben for mig, og i sidste ende tage bopælsadressen? Eller hvad gør jeg lige her?

Fortvivlet far skriver:

Hej!

 

Jeg er en ung far med en datter på 2 år og 6 mdr. Lige nu har jeg min datter 7 dage, og moderen 7 dage. Vi gik fra hinanden for 7 mdr siden. I den forbindelse var moderen mere eller mindre ligeglad med hende ( hun havde fundet en anden og skulle bare ud af døren hurtigt.....) og skrev under på at vores datter bopæl skulle være hos mig, og at vi delte hende 7/7. Som hun sagde det, bare skriv et eller andet så skal jeg nok skrive under...

Det har så kørt sådan lige siden. Jeg har godt nok været bekymret for min datter, og hvad der foregår hos hendes mor. Hun flyttede som sagt sammen med en ny som min datter ikke kendte dag til dag, og tøvede ikke med at mase ham ind i vores datters liv. Hun er generelt meget uselvstændig, og jeg læser og hører tit at nu bliver hun passet af ham eller andre så hun kan komme til fodbold, og rundt omkring i landet. Dette til trods for at hun siger at hun altid tager sig rigtig godt af hende, og altid er der for hende når hun har hende. Jeg har prøvet at få hende til at forstå min bekymring, og at vores datter stadig ikke er så gammel og at hun bør være der for hende, og ikke overlade hende til den nye kæreste og andre for at hun kan nyde livet. Dette er hun meget uforstående overfor, men underligt nok er hendes reaktion at hun synes også det er dumt sådan her, og at hun gerne vil have hende mere end de 7 dage....

Det vil jeg på ingen måde gå med til. Nu er min bekymring så blevet endnu værre. De sidste 4 gange på skifte dag, har min datter været meget ulykkelig. Hun vil ikke hjem til hendes mor, som hun selv siger det. Har oplevet at køre forbi hendes mors adresse, hvor hun så bryder ud i gråd, og siger, nej - ikke hjem til mor.

Jeg ved at hun ikke er så gammel, men der må jo være en grund til at hun reagere sådan.

Så nu til mit spørgsmål:

Jeg arbejder 60 km væk fra den by hvor vi begge bor. Jeg vil gerne flytte derop, og tage min datter med. Har fået af vide at det kan jeg bare gøre, så længe jeg varsler det med 6 uger. Så vidt så godt. Det der er min hovedpine, er at jeg ændrer i samværet ( Jeg VIL gerne have hende mere, tænker at hun skal være hver 2. weekend hos mor).
er der nogen måde hun kan spænde ben for mig, og i sidste ende tage bopælsadressen? Eller hvad gør jeg lige her?

Du skal kontakte Statsforvaltningen og få svar på dine spørgsmål, du kan også melde dig i foreningen Far.
Held og lykke med det hele

Puha, det er aldrig rart når ens børn ikke trives

Omkring flytning og samvær skal du kontakte statsforvaltningen, for i første omgang er det dem der træffer afgørelse herom. Hvis deres afgørelse ikke falder ud til din fordel kan du tage den i retten - hvilket din ex naturligvis også kan.
Jeg vil dog sige, uden at det skal give dig forhåbninger, så står du stærkt med bopælen

Du kan selvfølgelig nævne for din ex at hun selv skal tage sig af Jeres datter når hun har hende på samvær - men du kan rent faktisk ikke blande dig i hvad der foregår når hun er der.
Jeres datters reaktion kan når I kører forbi kan skyldes mange ting, klart ens første tanke kan være at hun ikke har det godt når hun er på samvær. Men det kan langt fra være det der reelt er problemet. Derfor ville jeg forsøge at undgå de tanker, smid fokus på din datter istedet for din ex.

Når du kontakter statsforvaltningen er det mere end vigtigt at du skriver ud fra din datter - de fleste begår den fejl at de skriver jeg føler, jeg synes osv. Det skal være objektivt.

Held og lykke

Fortvivlet far skriver:

Hej!

 

Jeg er en ung far med en datter på 2 år og 6 mdr. Lige nu har jeg min datter 7 dage, og moderen 7 dage. Vi gik fra hinanden for 7 mdr siden. I den forbindelse var moderen mere eller mindre ligeglad med hende ( hun havde fundet en anden og skulle bare ud af døren hurtigt.....) og skrev under på at vores datter bopæl skulle være hos mig, og at vi delte hende 7/7. Som hun sagde det, bare skriv et eller andet så skal jeg nok skrive under...

Det har så kørt sådan lige siden. Jeg har godt nok været bekymret for min datter, og hvad der foregår hos hendes mor. Hun flyttede som sagt sammen med en ny som min datter ikke kendte dag til dag, og tøvede ikke med at mase ham ind i vores datters liv. Hun er generelt meget uselvstændig, og jeg læser og hører tit at nu bliver hun passet af ham eller andre så hun kan komme til fodbold, og rundt omkring i landet. Dette til trods for at hun siger at hun altid tager sig rigtig godt af hende, og altid er der for hende når hun har hende. Jeg har prøvet at få hende til at forstå min bekymring, og at vores datter stadig ikke er så gammel og at hun bør være der for hende, og ikke overlade hende til den nye kæreste og andre for at hun kan nyde livet. Dette er hun meget uforstående overfor, men underligt nok er hendes reaktion at hun synes også det er dumt sådan her, og at hun gerne vil have hende mere end de 7 dage....

Det vil jeg på ingen måde gå med til. Nu er min bekymring så blevet endnu værre. De sidste 4 gange på skifte dag, har min datter været meget ulykkelig. Hun vil ikke hjem til hendes mor, som hun selv siger det. Har oplevet at køre forbi hendes mors adresse, hvor hun så bryder ud i gråd, og siger, nej - ikke hjem til mor.

Jeg ved at hun ikke er så gammel, men der må jo være en grund til at hun reagere sådan.

Så nu til mit spørgsmål:

Jeg arbejder 60 km væk fra den by hvor vi begge bor. Jeg vil gerne flytte derop, og tage min datter med. Har fået af vide at det kan jeg bare gøre, så længe jeg varsler det med 6 uger. Så vidt så godt. Det der er min hovedpine, er at jeg ændrer i samværet ( Jeg VIL gerne have hende mere, tænker at hun skal være hver 2. weekend hos mor).
er der nogen måde hun kan spænde ben for mig, og i sidste ende tage bopælsadressen? Eller hvad gør jeg lige her?

I har hende lige meget, og uanset hvordan det er med kærester osv så vil hun godt kunne gå ind og søge om bopælen hvis du vælger at ville flytte, og hun kan endda få medhold i at pigen bor hos hende så længe sagen kører, fordi det er der hvor pigen har sit miljø og vel også sin vuggestue/dagpleje og at du vil kunne sige pigen ikke vil hjem til mor vil blot være ren mudderkastning og ikke gavne dig på noget plan...

Jeg ville overveje det en ekstra gang inden du sætter det hele igang omkring at flytte

Tak for jeres svar. 

Altså, lad os nu sige at jeg varslede det med 6 uger, men allerede havde fået sted at bo, og ny vuggestue. Eller børnehave. Hvad vil hun så kunne gøre? Og hvad er en evt konsekvens af at flytte før de 6 uger?

 

Fortvivlet far skriver:

Tak for jeres svar. 

Altså, lad os nu sige at jeg varslede det med 6 uger, men allerede havde fået sted at bo, og ny vuggestue. Eller børnehave. Hvad vil hun så kunne gøre? Og hvad er en evt konsekvens af at flytte før de 6 uger?

 

Mit bedste råd ville være at kontakte en rådgiver omkring det, fordi så risikerer du ikke at gøre noget forkert 

Hej. ... Hvordan er det gået omkring din datter? Evt. flytning.

En god vejledning kan også fås gennem "Mødrehjælpen", der trods sit navn henvender sig til både fædre og mødre. De har mange specialister af forskellige professioner ansat: socialrådgivere, jurister mv.