Anonym skriver:
Du er en gavmild type, giver folk lidt for mange ting gratis, låner gerne penge ud og har for mindre end en måned siden givet to par helt nye bukser med mærke på stadig, disse personer du gør dette overfor er familie..
Du besøger dem, de har børn lidt ældre end jeres egen, de har derfor en masse sække med børnetøj, du kigger det igennem og finder 17 stykker tøj som du gerne ville "arve" til dine.... - Du tager det med hjem og tænker ikke videre over det... ( alt tøjet er h&m, Føtex osv) så ikke mærketøj, det meste er godt brugt, men stadig fint stand...
3 dage senere ringer de, for at høre om vi har de penge for tøjet? - De forlanger så 200kr for 17 stykker tøj, billigt ja det ville nogle sige, men nu er det jo ikke noget "vildt" dyrt eller nyt.. Vi bliver chokeret da vi faktisk havde regnet med at vi bare måtte få det, eftersom vi er i familie og de ofte får noget fra os, derudover har de en gæld hos os på 3000+ som vi ikke har set i snart 4 år!
Derfor vælger vi at pakke alt tøjet ned i en pose igen, og siger de kan hente det når de har tid...
Er vi helt dumme?? Kan slet ikke se hvordan man kan få sig selv til at kræve penge for noget som er til noget familie og især ikke kræve penge af nogle man selv skylder penge til..??
(De er IKKE i økonomiske problemer, så det er ikke fordi de ingen penge har)
Jeg synes det er meget u-kommunikerende at bare pakke tøjet sammen og sige at de kan hente det. Så forstår de jo ikke hvorfor I reagerer sådan. En god måde at have peget opmærksomheden hen på at de skylder jer en masse penge, ville have været at sige "Jamen det er helt fint med 200, så trækker vi dem bare fra de 3000 I skylder os".
