Fra avisen.dkJo højere sædtal, jo større chance for at overleve. En ny undersøgelse viser sammenhæng mellem sædkvalitet, og hvor længe du lever.
"Mænd, der har en god sædkvalitet, har en større chance for at overleve end andre mænd,"
Det slår forsker og ph.d ved Syddansk Universitet Rune Jacobsen fast over for politiken.dk
En helt ny offentliggjort undersøgelse viser, at mænd med et højt sædtal har 40 procent lavere risiko for at dø end mænd med et lavt sædtal. Og jo flere aktive sædceller, der bevæger sig rundt, jo større er chancen for et langt liv.
Forskerne definerer et godt sædtal til over 40 millioner. sædceller pr. ml. Har man over det, har man 40 procent lavere risiko for at dø end mænd med under 10 millioner levende sædceller pr. ml.
Forskerne havde først en teori om, at mænd med lav sædkvalitet fik færre børn, hvilket så betød, at de blev fravalgt som partner.
Men teorien holdt ikke, da mænd med dårlig sædkvalitet sagtens kan få børn med kunstig befrugtning, hvis de ønsker det. Og derfor ikke nødvendigvis bliver skiftet ud med en fyr med bedre sædkvalitet.
"Så i stedet har vi en formodning om, at der ligger noget biologisk bag. Altså, at hvis du er god til at formere dig, har du også større chance for at overleve," siger Rune Jacobsen.
Konklusionen af undersøgelsen er altså, at dem med god sædkvalitet lever længere end den danske gennemsnitsmand.
I alt 43.277 danske mænd har været med i undersøgelsen. Undersøgelsen er nu offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift American journal of Epidemiology.
Læs mere her
Anmeld