Jeg har valgt ikke at skrive med bruger da biomor vil kunne finde det her og jeg ser ingen grund til at der skal skabes unødig konflik med hende over noget JEG skriver..
Men i hvert fald. Mit bonusbarn er 6 år, barnet nyder at være hos os og er her tit sammenlagt 7 dage på 14 dage - vi har ikke bopælen. Vi har oplevet flere episoder siden januar hvor bonus ikke ville hjem til sin mor, og et enkelt stående tilfælde har vi set bonus der forsøgte at stikke af fra biomor imens barnet græd og skreg at barnet ville med os hjem igen, hvor biomor har været nød til at slæbe bonus ind i hendes lejlighed. Og vi har lagt mærke til at når bonus skal hjem fra normalt samvær så gør bonus sig ekstrem langsom så snart det ved det skal hjem til mor, som for at trække tiden ud. Siden torsdag har vi så bonus på påskeferie og skiftedagen er på onsdag hvor bonus så skal hjem til sin mor indtil næste tirsdag. I går spørger bonus så hvornår det skal hjem til sin mor igen, vi fortæller så x antal dage og med det samme siger bonus "det vil jeg ikke, jeg vil blive her!" og går ind på sit værelse. Vi kan ikke helt få ud af bonus hvorfor det ikke vil hjem til mor.. Om aftenen vågner bonus så grædende og da far kommer ind for at trøste bonus siger bonus igen at det altså ikke vil hjem til mor... Igen umuligt at få en grund ud af bonus for hvorfor det ikke vil det...
Mit hjerte bløder over at bonus pludselig siger sådan noget...
Hvordan skal vi håndtere denne situation? Vi ved ikke hvordan vi skal takle det her, vi står og skal i statsforvaltningen lige om lidt da biomor vil tage samvær fra os fordi hun mener far ikke varetager bonus behov - fordi han gerne vil have mig med ind over tingene fordi jeg har så meget ansvar for bonus.. Hvis vi fortæller at bonus har sagt sådan vil hun med meget stor sandsynlighed anklage mig for at jeg har presset de ord ind i munden på bonus.. På trods af at jeg aldrig har snakket grimt om bio i bonus nærvær.
Anmeld