Min mand er væk hele ugen og så hjemme i weekenderne. Det er rigtig hårdt, min dreng som faktisk ikke engang er hans er meget mærket af at han ikke er her..
Vi har jo været vant til at han havde arbejde et sted hvor han var hjemme stort set hver dag.. Nu er han kommet et nyt sted hen, hvor han godt nok tjener det dobbelte, men også er det mere væk.. ofte kommer han hjem lørdag formiddag for at køre søndag eftermiddag..
Men vi får det til at fungere fordi han laver noget han elsker, og det skal der være plads til.. dog er vi enige om at hvis det kommer dertil hvor vi mærker at det her bare slet ikke går længere, enten med børnene eller med vores forhold, så skal han finde et nyt arbejde..
Vi ofrer en del for hans arbejde, og det skal man være klar til som mor til hans børn og som hustru til ham.. Man ksal huske ikke at give ham dårlig samvittighed når du står derhjemme med syge børn og føler det hele vælter, for i har sammen valgt at han ikke skal være hjemme hver dag.. Når læsset vælter og man ikke får gjort rent eller ryddet op, eller børnene bliver spist af med hurtig mad, så gælder det om at holde hovedet højt og tænke, imorgen bliver det bedre.. Man klarer sig fordi man skal, man er jo alene om det..
Jeg er dog så priviligeret at min mand har givet mig rengøringshjælp i form af en rengøringskone en gang om ugen, og så har vi en til at komme og pudse vinduer udvendigt en gang om måneden, det hjælper en del..
Jeg håber i finder ud af hvad der er bedst for jer, men det kan godt være sejt i starten at få tingene til at køre..
Anmeld