så høre jeg snart til her.

ja, så gik det galt. jeg bliver først mor til september, men det bliver ikke længere med faderen ved min side. 

de sidste 3 uger har været et rent helvede, jeg har grædt konstant, eller været mega sur. en stor del skyldes hormoner, men også at jeg har kunnet mærke han har trukket sig længere væk, han føler ikke længere det samme mere. han sagde faktisk bare det højt vi begge har tænkt i alt for længe. 
men NØJ hvor er det altså bare hårdt!!  

vi har simpelthen bare sat hinanden fast, og vi har ikke været lykkelige, i meget lang tid. 
jeg er bange for at jeg i det hele taget aldrig rigtig var lykkelig, det var bestemt ikke hans skyld, men allerede før vores forhold begyndte havde jeg dage hvor jeg bare græd. han gjorde det meget nemmere i den første tid, men jeg mistænker at jeg har noget depression, som jeg vil tage fat i min læge om som det første mandag. tør ikke andet når jeg også skal stå med et barn selv snart.

han vil stadig rigtig gerne være der for barnet, og have et godt venskab med mig. men nøj hvor er det hårdt. det skete igår aftes, og jeg tog hjem til mine forældre, men tager hjem imorgen igen. 
det hele føles bare så håbløst lige nu, det var jo ikke sådan her jeg forstillede mig det skulle være 
hvordan kommer man nemmest igennem det her? 

/ Taco78 

Taco78 skriver:

Puha hvor må det være hård!! Jeg har ingen erfaringer at dele ud af, men ville ikke gå uden et kram

tusind tak, det varmer (:

Anitta Kristiansen skriver:

Tag en dag af gangen, for en dag bliver det lettere. Det er hårdt, men lige så snart du får styr på dig selv og finder en indre ro bliver alt meget lettere.
tro på at du selv kan og husk de gode ting ved dig selv.

tak (: en ting er at vide det nok skal blive okay en dag, men det er rigtig rart at få at vide at det faktisk bliver bedre på et tidspunkt(:

tossen93 skriver:

tak (: en ting er at vide det nok skal blive okay en dag, men det er rigtig rart at få at vide at det faktisk bliver bedre på et tidspunkt(:

Jeg blev alene da jeg var gravid, men fandt sammen med faren for at vi gik fra hinanden igen da vores dreng var nogle måneder. Jeg har nu en fantastisk kæreste og han har været som en far for min dreng når hans egen far ikke har været der. Nu venter vi vores egen sammen. Jeg havde ikke fundet mig selv inden jeg fik barn og havde en del problemer og der skabte problemer i mine forhold, nu er der ikke de problemer andet end kærlig brokken over hvor hvor vasketøjet skal stå. så bliver i mine øjne lettere når man har fundet noget ro og hvor pladsen i tilværelsen er henne.  

Anitta Kristiansen skriver:

Jeg blev alene da jeg var gravid, men fandt sammen med faren for at vi gik fra hinanden igen da vores dreng var nogle måneder. Jeg har nu en fantastisk kæreste og han har været som en far for min dreng når hans egen far ikke har været der. Nu venter vi vores egen sammen. Jeg havde ikke fundet mig selv inden jeg fik barn og havde en del problemer og der skabte problemer i mine forhold, nu er der ikke de problemer andet end kærlig brokken over hvor hvor vasketøjet skal stå. så bliver i mine øjne lettere når man har fundet noget ro og hvor pladsen i tilværelsen er henne.  

tak for at du vil dele det med mig (: 
jeg vil helt klart også tage mig sammen, og få styr på mig selv, og lære mig selv at kende, og den lille ny selvfølgelig (: 
jeg har brug for at få noget hjælp til at tackle det hvad jeg vil tror er en depression, det har været alt for meget at forvente at han har kunnet bære det på sig, når jeg ikke selv kan holde det ud jo (:

tror at en stor del af det har taget så længe, er at jeg selv har været for skræmt for at skulle tackle mig selv, og mine følelser. og mit barn er klart bedre tjent med at jeg endelig får hjælp til at blive glad igen (:

Her allerførst en kæmpe krammer  

Jeg blev alene med mine to guldklumper for snart 7 år siden da min datter 3 måneder og min søn var 5 år..... Overhovedet ikke nemt men fortryder ikke et øjeblik den beslutning vi tog dengang.... En hård tid er i vente men jeg er sikker på du nok skal komme ud på den anden side igen.... Du er velkommen til at skrive privat til mig hvis du skulle have lyst.... Held og lykke med det hele...

Knus herfra.

tossen93 skriver:

tak for at du vil dele det med mig (: 
jeg vil helt klart også tage mig sammen, og få styr på mig selv, og lære mig selv at kende, og den lille ny selvfølgelig (: 
jeg har brug for at få noget hjælp til at tackle det hvad jeg vil tror er en depression, det har været alt for meget at forvente at han har kunnet bære det på sig, når jeg ikke selv kan holde det ud jo (:

tror at en stor del af det har taget så længe, er at jeg selv har været for skræmt for at skulle tackle mig selv, og mine følelser. og mit barn er klart bedre tjent med at jeg endelig får hjælp til at blive glad igen (:

Jeg havde det på samme måde, men fik snakket med en psykolog og det hjalp mig til at få redskaber jeg siden hen har kunne bruge. så er til at få det meget bedre. Jeg tror på du kan så kæmp du bare igennem!