Som en soldat i krig har jeg fået konstateret post traumatisk stress syndrom. Til forskel fra en soldat er der ikke sket en specifik voldsom oplevelse der har udløst det, men et længerevarende pres. Buen er simpelthen spændt for hårdt.
Heldigvis har jeg ikke nogen depression, så det skal nok blive bedre når presset bliver mindre. I første omgang holder jeg ferie og intet andet, og så vurderer jeg efter ferien om jeg ikke er ladet tilstrækkeligt op til at kunne klare det allersidste hårde træk med eksamen, fuldtids arbejde og mand, hus og hjem! Jeg er så tæt på målstregen, og når jeg er der er situationen en helt anden!
Men tak fordi i læste med/lyttede. Det hjælper faktisk utrolig meget at få sagt det højt.
Anmeld
