Min mand er altid gnaven

Min mand og jeg mødtes unge, fik hurtigt børn og hus og alt det. Og med årene er vi blevet ældre (sjovt nok) mere voksne, knap så drømmende, naive og tiden til os selv er minimal og med tre børn er der aldrig ro herhjemme. Min mand er gnaven hele tiden, og jeg føler jeg konstant skal skåne ham fra børnene og omvendt konstant skal opveje for børnene at far altid er sur. Sex er en by et andet sted, for jeg tænder bare ikke på at han er så gnaven til hverdag. Men han vil ikke ændre sig/ser ikke problemet. Vi har snakket om det 1000 gange.
Hvad stiller jeg op med en gnaven mand?
Hvis jeg forkæler ham, tar og tar han indtil jeg er helt flad, han giver ikke igen, han bliver ikke glad og har en 'det manglede sku da bare' indstilling og han er gnaven så snart jeg ikke har mere at give af.
Det er en forfærdelig cirkel hvor der ikke er plads til at jeg kan have en dårlig dag, jeg går på æggeskaller, er nervøs, skal kompensere, skal se det positive i alt, forsøge at gøre alle glade, for han er negativ nok for hele familien. Og det virker ikke. Det har stået på i flere år. Og intet jeg gør virker. Og jeg er helt tom.

Anonym skriver:

Min mand og jeg mødtes unge, fik hurtigt børn og hus og alt det. Og med årene er vi blevet ældre (sjovt nok) mere voksne, knap så drømmende, naive og tiden til os selv er minimal og med tre børn er der aldrig ro herhjemme. Min mand er gnaven hele tiden, og jeg føler jeg konstant skal skåne ham fra børnene og omvendt konstant skal opveje for børnene at far altid er sur. Sex er en by et andet sted, for jeg tænder bare ikke på at han er så gnaven til hverdag. Men han vil ikke ændre sig/ser ikke problemet. Vi har snakket om det 1000 gange.
Hvad stiller jeg op med en gnaven mand?
Hvis jeg forkæler ham, tar og tar han indtil jeg er helt flad, han giver ikke igen, han bliver ikke glad og har en 'det manglede sku da bare' indstilling og han er gnaven så snart jeg ikke har mere at give af.
Det er en forfærdelig cirkel hvor der ikke er plads til at jeg kan have en dårlig dag, jeg går på æggeskaller, er nervøs, skal kompensere, skal se det positive i alt, forsøge at gøre alle glade, for han er negativ nok for hele familien. Og det virker ikke. Det har stået på i flere år. Og intet jeg gør virker. Og jeg er helt tom.

Det lyder som et hårdt liv for dig og dine børn. Har du overvejet at choke ham lidt. Ala hvis han ikke ændre sig, så er du nødt til at tage børnene og flytte. Eller bare tage ungerne og blive væk 14 dage i håbet om han vågner op? Jeg synes ikke bare man skal skride fra problemerne, men jeg er simpelthen ikke til at bide tænderne sammen og blive, hvis han ikke ønsker at ændre sig. Det er livet for kort til. 

Medfølelse herfra. Kh. Malene

Ja jeg tænker også det måske er på tide at gøre noget mere drastisk? Måske har han brug for at opdage hvor meget han egentlig har.

Men ja du lyder udkørt at det liv - og spørgsmålet er vel egentlig hvor længe du kan/vil fortsætte det

At stille trusler op du ikke kan overholde er det værste du kan gøre. Så du skal være afklaret med om du vil forlade ham eller ej. Hvis du ikke kan mere og beslutter at du vil gå, så skal du gøre det uden at forvente at han så ændre sig for Manner du bliver såret hvis han ikke gør. Vi kan ikke ændre nogen der ikke selv kan se problemet, så spørgsmålet er: kan du leve med det eller ej?

Det skal du finde ud af og så tage den derfra - og hvis han ikke bliver glad for din forkælelse så lad dog vær med at bruge krudt på det og brug det på dig selv i stedet for. Lad værd med at kompensere for børnene. Deres far er sur og de ved det. Du kan ikke i længden blive ved med at gå på æggeskaller , så lad vær.

Få et liv op uanset om det er sammen med ham eller ej. Han er jo sur alligevel , så kan du og børnene lige så godt have det rart i mens.

Årh det lyder som om du har det rigtig svært  

Nogen gange når jeg har det svært med noget min mand gør og jeg ikke ved hvordan jeg skal takle det. så kigger jeg ofte på den her hjemme side: 

http://www.jw.org/da/bibelens-lære/familie/ægtepar-forældre/

Det er ikke alle det kan hjælpe på men det hjælper mig. Jeg håber virkelig det snart vender for dig så du kan "slappe" af igen

Held og lykke med det. 

Har du prøvet at "skælde ham ud"? Simpelthen sige, " ved du hvad. Jeg er så træt af, at du er så pisse sur. " Og så se hvad han siger til det?

Er der noget der er giftigt så er det konstant anspændt stemning. Det skal du simpelthen ikke finde dig i! 

Vis dine børn at man ikke skal gå på æggeskaller. Det er ok at have en dårlig dag, men så melder man squ ud til sin familie. Det der er usundt. Giv ham en skidebalde og hvis det ikke ændrer sig, så overvej om det er sådan du vil leve. 

Kæmpe kram <3

Det lyder uholdbart,

Og en ting er dig og din psyke,men hvad med jeres rollinger?

De skal da ikke leve i sådan en stemning....

Du må tage den alvorlige snak med ham,og hjælper det ikke må du jo vurdere hvor din grænse er...