Er der en lille prinsesse i familien, skal hun naturligvis have en rigtig prinsessefest.
Forkæl din datter med en skøn prinsessefest som festtema. Dit barn vil uden tvivl elske ideen og det vil blive en helt speciel dag, dit barn sent vil glemme. Herunder følger 6 gode forslag til den perfekte prinsessefest.
Pynt og borddekoration
Pynt behøver ikke være dyrt, men det kan gøre enhver børnefødselsdag festlig og unik. Pynt derfor bordet med en hvid dug, lyserøde servietter og eventuelt noget glimmer. Hvis du har kreative gener, kan man folde servietterne som kroner eller roser. Du finder ofte anvisninger bag på pakkerne. Pynt også op med lyserøde balloner og flotte hjemmelavet bordkort, som oser af glimmer, perler og prinsesser. Få mere inspiration til prinsessefesten hos Gag.dk. Her finder du alt tilbehør til prinsessefesten.
Prinsessekage til en prinsesse
Der findes en lang række lækre opskrifter, som egner sig godt til sådan en dag. Arla har samlet en masse retter, som du kan lade dig inspirere af, når du skal have en rigtig prinsessefest. Du finder alt fra hjertekager til bøllebrownies og lyserøde lagkager. Se meget mere her. Til kagen kan du servere et glas ”champagne” (rød sodavand i champagneglas).
Udklædning
Bed gæsterne om at iføre deres fineste prinsessekjoler eller noget andet fortryllende til festen. Udklædningstøj er med til at fuldende prinsessetemaet og sætte gang i fantasien. Få inspiration til prinsessekostumet her.
Invitationen
Lav et sødt kort af pink karton. Herpå klistrer du prinsessekroner, som enten er lyserøde eller fyldt med glimmer (evt. glanspapir). Invitationen skrives med flotte krøllebogstaver. Herefter rulles invitationen sammen og forsegles med rødt voks/stearin. Hvis det skal gå stærkt, findes der også rigtig mange fine prinsesse invitationer på internettet, som naturligvis også kan bruges. Husk, at det skal fremgå i invitationen, at de inviterede skal møde op i deres prinsessekjoler/balkjoler.
Sjove lege
Prinsesserne kan efter maden hygge sig med ”Tornerose var et vakkert”, en prinsesse historie eller andet, som passer til en rigtig prinsessefest.
Afslutning
For at gøre fødselsdagen helt uforglemmelig, kan det være en god ide at have en lille gæstebog, hvor alle børnene kan tegne en tegning eller skrive en hilsen. Gæstebogen vil vække mange gode og sjove minder fra fødselsdagen nu og i fremtiden.
Er prinsessetemaet ikke lige er sagen, kan du blot udskifte farven. En temafest til drengen kan stort set sættes op på samme måde. Lyserød skal blot udskiftes med farven blå – blå sodavand, en blå invitation, fodbold kostumer, samt mad i blå nuancer.