Altså jeg sidder lidt og tænker: ja han boblede over og brød aftalen (nok i iver) - og derefter tænker jeg: og?
ja jeg ville nok lige være lidt ærgerlig og fortælle min mand at han var en klovn..
men så ville jeg heller ikke gøre mere ud af det - navnet betyder vel ikke mindre for jer af den grund?
Jeg ved ikke hvor følsom du normalt er som person - men det lyder lidt prinsessesurt - måske styret af hormoner?
Du skal ikke tage det som en stempling, jeg er bare ikke typen der lader ting jeg ikke kan ændre gå mig på...
"skaden" er sket - tag den derfra og glæd jer til lillebror kommer - og giv ham endelig det navn i er blevet glade for :-)
Anmeld