Er jeg utaknemmelig?

Sagen er den at min farfar har ændret sig drastisk efter hans nye kone kom til. 

Min datter fyldte 2 år sidste år. De nærmeste bliver inviteret, deriblandt selvfølgelig farfar (oldefar) og hans kone. Da de kommer siger min farfar højlydt " ja der er ingen gave til (mit barn) men jeg har disse til dig (mig)" og så stikker han 3 tykke bøger frem (nye) om vores bys historie. Øhm, det er mit barn der har fødselsdag?! Når men jeg tager imod, siger tak, og det er det. 

Så bliver det jul! Min mand fortæller min farfar at vi i år bare ønsker os penge . Vi får en SMS tilbage hvor der står at de ikke giver gaver til de voksne i år, de har ikke råd, de får jo ikke ligeså meget som en på kh (min mand var på det tidspunkt på kh indtil han i januar startede udd) hold da op tænkte jeg, hvad skulle det til for?! Jaja de voksne får ikke fair nok, men den sviner der?! 

Når okay. Da det så bliver juleaften, får alle andre end min mand noget ! Ikke at vi får noget særligt, vi får alle en brugt bog som IKKE er valgt personligt. (Min far får så udover bog lige 1000 kr)  Min bror på 16 får en baby historie bog!!!! Og det er ikke en joke han laver, det er revnende alvor . Senere på aftenen overhører jeg dem snakke hvor min farfar siger til hans kone "fik du sendt pengene til... (Hendes voksne børn) "jaja 300 kr til dem hver, og 600 kr til .... ( som har samme alder som mig) for han har jo snart fødselsdag" 

Så fylder min mor år. Hun får ikke noget, ikke engang blomster. Et par dage efter hvor konen ikke er med, kommer min farfar så med 300 kr og siger "hov dem glemte du da og få" 

Nu er det min tur til at fylde år (rundt) Hvad får jeg? Ingenting. Et par dage efter får mine yngre brødre uden grund, et gavekort til at spise ude og 50 kr hver!!!!! 

Hvad ville i tænke? Jeg føler min familie bliver fuldstændig..... Latterliggjort nærmest, især mit lille barn  Men et jeg blot utaknemmelig eller? For det føler man sig jo hurtigt når det handler om sådanne ting... Jeg har ikke sagt noget til ham, men kommer han til mit barns 3 års fødselsdag uden gave, eller endnu værre, med noget TIL MIG og intet til mit barn, vil jeg simpelthen sige til ham at han ikke skal komme her til mit barns fest og så give MIG gaver! 

Jeg ved ikke om utaknemmelig er et godt ord i den her sammenhæng. For det handler jo ikke om at du ikke er taknemmelig over det du får, men over det dit barn ikke får, og over den forskel der bliver gjort.

Og det kan jeg sådan set godt forstå.

Jeg kunne sagtens leve med at kun børnene fik gaver - hvis det så VAR sådan! Og jeg kunne sagtens leve med at få en brugt bog - hvis det var i samme STIL alle andre også fik gaver...

Jeg forstår dig godt, og jeg tror ikke jeg ville kunne holde mund.

Jupiter skriver:

Jeg ved ikke om utaknemmelig er et godt ord i den her sammenhæng. For det handler jo ikke om at du ikke er taknemmelig over det du får, men over det dit barn ikke får, og over den forskel der bliver gjort.

Og det kan jeg sådan set godt forstå.

Jeg kunne sagtens leve med at kun børnene fik gaver - hvis det så VAR sådan! Og jeg kunne sagtens leve med at få en brugt bog - hvis det var i samme STIL alle andre også fik gaver...

Jeg forstår dig godt, og jeg tror ikke jeg ville kunne holde mund.

Jamen netop.. Og så også fordi vi alle ved at det er pga den her kone . Han har aldrig opført sig sådan, og det er også på mange mange andre områder . Hans mandschauvenisme træder også meget mere igennem nu, han har flere gange sagt til min mand at han ikke forstår hvorfor han ikke siger noget til mig feks når det gælder en fælles beslutning om et eller andet, han sviner min farmor til som han i sin tid dengang min far var baby, kørte så langt ud så hun blev indlagt på psyk. Han har altid ringet til hende og sagt god jul, taget ud til kaffe osv hos hende nu hvor min far er voksen osv, men nu sviner han hende bare til, siger om dengang, at hun var svag osv. Altså han er rent ud sagt ikke til at holde ud! Men når hans kone ikke er der, så kan man liiiige klare ham. Han plejer at være sit gamle jeg når hun er derhjemme, men nu er det også begyndt at ændre sig.... 

Jupiter skriver:

Jeg ved ikke om utaknemmelig er et godt ord i den her sammenhæng. For det handler jo ikke om at du ikke er taknemmelig over det du får, men over det dit barn ikke får, og over den forskel der bliver gjort.

Og det kan jeg sådan set godt forstå.

Jeg kunne sagtens leve med at kun børnene fik gaver - hvis det så VAR sådan! Og jeg kunne sagtens leve med at få en brugt bog - hvis det var i samme STIL alle andre også fik gaver...

Jeg forstår dig godt, og jeg tror ikke jeg ville kunne holde mund.

Jamen netop.. Og så også fordi vi alle ved at det er pga den her kone . Han har aldrig opført sig sådan, og det er også på mange mange andre områder . Hans mandschauvenisme træder også meget mere igennem nu, han har flere gange sagt til min mand at han ikke forstår hvorfor han ikke siger noget til mig feks når det gælder en fælles beslutning om et eller andet, han sviner min farmor til som han i sin tid dengang min far var baby, kørte så langt ud så hun blev indlagt på psyk. Han har altid ringet til hende og sagt god jul, taget ud til kaffe osv hos hende nu hvor min far er voksen osv, men nu sviner han hende bare til, siger om dengang, at hun var svag osv. Altså han er rent ud sagt ikke til at holde ud! Men når hans kone ikke er der, så kan man liiiige klare ham. Han plejer at være sit gamle jeg når hun er derhjemme, men nu er det også begyndt at ændre sig.... 

Anonym skriver:

Jamen netop.. Og så også fordi vi alle ved at det er pga den her kone . Han har aldrig opført sig sådan, og det er også på mange mange andre områder . Hans mandschauvenisme træder også meget mere igennem nu, han har flere gange sagt til min mand at han ikke forstår hvorfor han ikke siger noget til mig feks når det gælder en fælles beslutning om et eller andet, han sviner min farmor til som han i sin tid dengang min far var baby, kørte så langt ud så hun blev indlagt på psyk. Han har altid ringet til hende og sagt god jul, taget ud til kaffe osv hos hende nu hvor min far er voksen osv, men nu sviner han hende bare til, siger om dengang, at hun var svag osv. Altså han er rent ud sagt ikke til at holde ud! Men når hans kone ikke er der, så kan man liiiige klare ham. Han plejer at være sit gamle jeg når hun er derhjemme, men nu er det også begyndt at ændre sig.... 

Jeg ville sige det som det er:

Sig at han har ændret sig efter hun er kommet til, og det er jo hans valg. Men I vil ikke finde jer i det, eller være en del af det.

Hm.... Kan han mon være ved at blive dement?

Hmm nu skal det siges med det samme jeg ikke har en stor familie og derfor ikke kan vurdere i forhold til hvordan ville det være hvis min bror fik og jeg ikke fik af den simple årsag  jeg er enebarn  Så alt det vil jeg overlade til de med store familier at vurdere.

Men vil blot sige at man meget gerne må komme her også uden gave. Måske lidt underligt hvis de har gave til en af de voksne, men hvis det var en gennemtænkt gave så jo....  Vi skal faktisk holde fødselsdag i dag og ved med næsten 100 procent sikkerhed en kommer uden gave, men det gør ham ikke mindre velkommen

fo82 skriver:

Hm.... Kan han mon være ved at blive dement?

 

Nej han er fuld opmærksom på hvad han siger og gør

lineog4 skriver:

Hmm nu skal det siges med det samme jeg ikke har en stor familie og derfor ikke kan vurdere i forhold til hvordan ville det være hvis min bror fik og jeg ikke fik af den simple årsag  jeg er enebarn  Så alt det vil jeg overlade til de med store familier at vurdere.

Men vil blot sige at man meget gerne må komme her også uden gave. Måske lidt underligt hvis de har gave til en af de voksne, men hvis det var en gennemtænkt gave så jo....  Vi skal faktisk holde fødselsdag i dag og ved med næsten 100 procent sikkerhed en kommer uden gave, men det gør ham ikke mindre velkommen

Men nu er det jo heller ikke det det handler om. Det er det samlede billede af det sidste års "gave" begivenheder (og andet). Og det faktum at sådan var han ikke før hendes tid. I min verden er det en provokerende og fræk opførsel, at komme til en fødselsdag og højlydt sige at Fødselsdags barnet i hvert fald IKKE får noget men (jeg) får da lige et par DYRE bøger? Var han blot kommet uden nogen attitude og uden alle mulige gaver til andre, så fair nok. 

Og ja, så synes jeg altså det er dybt mærkeligt at man kommer til en fødselsdag uden gave (min fødselsdag) for et par dage senere at give andre børnebørn en hel masse uden grund? Som sagt, når han aldrig har opført sig sådan før. 

Og hvad ligner det at svine min mand til og sige de ingen penge har, og så give hans ene barn 1000 kr i julegave? Min far var tæt på at give det tilbage for det hele er simpelthen nærmest til grin? Og min bror som faktisk blev ked af at han får en bog til en baby? Igen, for han plejer ikke at opfører sig sådan. 

Og at vi så ved de sender penge til hendes børn og børnebørn i fællesskab? 

Og så alle de andre ting med hans opførsel overfor min farmor og hans mærkelige stikpillet til min mand om at han skal sætte mig på plads, han skal vise han er manden osv?! 

Ej jeg tror jeg er blevet enig med mig selv om at sige noget til ham faktisk.... Kan mærke hvor vred og indebrændt jeg faktisk er når det kommer til stykket..... 

Anonym skriver:

Nej han er fuld opmærksom på hvad han siger og gør

Pas på - for det kan sagtens virke sådan 

men hvis du er 210% sikker på at han er ved sine fulde fem, så tag en snak med ham. 

Jeg finder det underligt at han "vælger" at tilsidesætte flere af sine egne familiemedlemmer, og opføre sig uacceptabelt over for disse, for at vende rundt og tage sig af hendes familie - kan det mon også være "præget" fra hendes side?