Går fra hinanden? :(

Hej herinde.

Jeg har en dreng på 1,5år, sammen med min kæreste gennem 11 år. Det går rigtigt dårligt i vores forhold, faktisk de sidste 3 uger. Min kæreste er begyndt at tvivle på sine følelser og kan ikke se os have en fremtid sammen. Han kan ikke sætte ord på hvorfor mm, derfor er det pænt svært for os at løse dette problem. Han har slået op med mig et par gange de sidste uger, hvor jeg så har sovet på sofaen, og han har senere på aftenen kommet ind og været ked af det og ombestemt sig. Han fortæller han både har følelse af, at det hele nok skal gå og vi skal være sammen, men også følelsen af, at det her ikke går og at det er slut. Er der nogel, der har oplevet noget lign, eller har nogle råd? Vi overvejer nogle terapeutiske samtaler, mest for ham alene, da han pt ikke går ind for parterapi, da han synes, det er ham der er prob.

Flowers skriver:

Hej herinde.

Jeg har en dreng på 1,5år, sammen med min kæreste gennem 11 år. Det går rigtigt dårligt i vores forhold, faktisk de sidste 3 uger. Min kæreste er begyndt at tvivle på sine følelser og kan ikke se os have en fremtid sammen. Han kan ikke sætte ord på hvorfor mm, derfor er det pænt svært for os at løse dette problem. Han har slået op med mig et par gange de sidste uger, hvor jeg så har sovet på sofaen, og han har senere på aftenen kommet ind og været ked af det og ombestemt sig. Han fortæller han både har følelse af, at det hele nok skal gå og vi skal være sammen, men også følelsen af, at det her ikke går og at det er slut. Er der nogel, der har oplevet noget lign, eller har nogle råd? Vi overvejer nogle terapeutiske samtaler, mest for ham alene, da han pt ikke går ind for parterapi, da han synes, det er ham der er prob.

ville det måske være en mulighed at undersøge om ham rent faktisk er inde i en svær depression? eller måske noget stress?? 

det lyder ikke spor sjovt for dig heller. du ved vel ikke hvilket ben du skal stå på... 

håber i finder ud af det

Flowers skriver:

Hej herinde.

Jeg har en dreng på 1,5år, sammen med min kæreste gennem 11 år. Det går rigtigt dårligt i vores forhold, faktisk de sidste 3 uger. Min kæreste er begyndt at tvivle på sine følelser og kan ikke se os have en fremtid sammen. Han kan ikke sætte ord på hvorfor mm, derfor er det pænt svært for os at løse dette problem. Han har slået op med mig et par gange de sidste uger, hvor jeg så har sovet på sofaen, og han har senere på aftenen kommet ind og været ked af det og ombestemt sig. Han fortæller han både har følelse af, at det hele nok skal gå og vi skal være sammen, men også følelsen af, at det her ikke går og at det er slut. Er der nogel, der har oplevet noget lign, eller har nogle råd? Vi overvejer nogle terapeutiske samtaler, mest for ham alene, da han pt ikke går ind for parterapi, da han synes, det er ham der er prob.

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at han får nogle samtaler så han kan få sat ord på hans følelser. 

Jeg synes helt bestemt ikke i skal flytte fra hinanden, heller ikke en uge. For han ved jo ikke selv hvad det helt præcis er der trykker. Det er bare så der ikke kommer nogle forhastede beslutninger ud af den uge. 

Hej herinde.

Jeg har en dreng på 1,5år, sammen med min kæreste gennem 11 år. Det går rigtigt dårligt i vores forhold, faktisk de sidste 3 uger. Min kæreste er begyndt at tvivle på sine følelser og kan ikke se os have en fremtid sammen. Han kan ikke sætte ord på hvorfor mm, derfor er det pænt svært for os at løse dette problem. Han har slået op med mig et par gange de sidste uger, hvor jeg så har sovet på sofaen, og han har senere på aftenen kommet ind og været ked af det og ombestemt sig. Han fortæller han både har følelse af, at det hele nok skal gå og vi skal være sammen, men også følelsen af, at det her ikke går og at det er slut. Er der nogel, der har oplevet noget lign, eller har nogle råd? Vi overvejer nogle terapeutiske samtaler, mest for ham alene, da han pt ikke går ind for parterapi, da han synes, det er ham der er prob.

Min tanke er, at det ville være et helt skævt tidspunkt at gå fra hinanden.

I har været sammen i rigtig mange år, og det er klart at et barn har skabt en voldsom omvæltning i jeres forhold. I har været vant til at have masser af frihed, kunne gøre præcis som I har lyst til - og lige pludselig står den på lortebleer, søvnløse nætter. Man hakker på hinanden fordi man ikke har overskud, man orker ikke sex o.s.v. Det er en belastning for de fleste par - men jeg læste faktisk engang en undersøgelse der viste at par der har været sammen i lang tid inden de får børn, har større risiko for at gå fra hinanden når de får børn. Fordi de har været vant til en helt anden livsstil sammen.

Få ham til en terapeut. Forstår ikke helt argumentet med ikke at ville parterapi fordi det er ham der er problemet - selvom problemet stammer fra ham, er I to i et forhold og to der skal kæmpe for at få det til at fungere. Men måske han har nogle andre grunde til at ville gå alene (måske han har behov for at lukke nogle ting ud som han ikke vil have at du skal vide, for at undgå at såre dig), så fred være med det. Jeg tror i hvert fald at terapi er en god ting for ham/jer.

En tommelfingerregel hedder at man ikke skal gå fra hinanden inden barnet bliver 2 år, fordi man ikke kan regne med et (nogenlunde) normalt liv før da. Og som sagt tror jeg at det gælder i større grad for dem som har været sammen længe inden de fik børn.

Hej herinde.

Jeg har en dreng på 1,5år, sammen med min kæreste gennem 11 år. Det går rigtigt dårligt i vores forhold, faktisk de sidste 3 uger. Min kæreste er begyndt at tvivle på sine følelser og kan ikke se os have en fremtid sammen. Han kan ikke sætte ord på hvorfor mm, derfor er det pænt svært for os at løse dette problem. Han har slået op med mig et par gange de sidste uger, hvor jeg så har sovet på sofaen, og han har senere på aftenen kommet ind og været ked af det og ombestemt sig. Han fortæller han både har følelse af, at det hele nok skal gå og vi skal være sammen, men også følelsen af, at det her ikke går og at det er slut. Er der nogel, der har oplevet noget lign, eller har nogle råd? Vi overvejer nogle terapeutiske samtaler, mest for ham alene, da han pt ikke går ind for parterapi, da han synes, det er ham der er prob.

Det lyder som om din kæreste har fået en fødselsdepression. Ved godt det er lidt tid siden jeres barn kom, men hans reaktion lyder virkelig lige som min kæreste, da vi blev forældre. Han havde så svært ved at finde ud af, hvad han følte og var meget frustreret omkring os, vores liv og fremtiden.

Han gik til egen læge og fik "diagnosen" moderat depression så han kunne få tilskud til en psykolog. Det har hjulpet ham rigtig meget, og nu snart er 2½ efter er vi stadig sammen og ude på den anden side. Vi har som jer også været sammen rigtig længe inden vores søn kom, og det kan godt være rigtig svært at få et barn, når man er "vant til" at forholdet har været på en bestemt måde i så mange år...

Måske din kæreste kunne have brug for en at snakke med? Er sikker på jeres læge vil kunne hjælpe.

Håber på det bedste for jer!

Tusind tak for jeres svar indtil videre. Jeg har selv tænkt depression af en art, og har tænkt mig at kæmpe, da jeg ikke synes grunden er "god nok" endnu til at skulle droppe et forhold bygget på 11 år og et barn. men alt det forældre halløj, kan det virkeligt godt påvirke nu først? I den alder min dreng har nu, er vi jo endeligt begyndt ikke at have dårlige nætter mm. men jo min kæreste taler godt nok om, at han er frustreret om at hans liv nu afhænger af mange ting, og det stresser ham en del.