Over 1 uge siden

Jeg "mistede" min mor

Min mor var åbenbart ikke villig til at bruge tid med os, vi er åbenbart ikke det værd. Konstant dårlige undskyldninger og bebrejdede mig for, at hun er blevet tidligt mormor (i en alder af 46 år og jeg var 26, hun var selv 20 da hun fik mig) at hun ikke havde haft noget alenetid med min stedfar, fordi jeg var der, så ville hun gerne have nu, og så var der åbenbart ikke tid til os.

Det gør ondt at blive valgt fra, og at hun bare stiltiende accepterede, da jeg sagde nok var nok. Hun var ikke villig til at ændre noget, jeg ville ikke vente og gav klar besked, at jeg ikke ville vente på hun synes vi var det værd. Intet hørt og kan kun regne ud at de ting hun udtalte i skænderiet dagen forinden, var sandt.

Hun har altid favoriseret mine søskende især den mindste, men kan hun ikke selv se. Det er kun mig som har fået børn, og er siden jeg fik børn, det er gået stærkt ned af bakke. Hun har fravalgt sit ældste barn og 3 børnebørn (er gravid med nr 3)

Hvordan kan en mor ikke synes man er det værd. At man ikke er værd at bruge tid på, at alt andet bare er vigtigere. Der var ingen villighed til at prioritere os ind, vi var sidste led, fik konstant skylden for hendes mangel på ansvar og prioritering

Selvom det gør ondt, er jeg et sted sikker på at det er til det bedste. Men hvor gør det ondt når ens nærmeste ikke synes man er værd at bruge tid på, de kan ikke sige hvorfor, de vil bare hellere noget andet

Vil sende et kram til digved det er hårdt at blive svigtet, men tænk på du har en dejlig familie der elsker dig.. Og håber din mor kommer på bedre tanker..

Kram til dig, der er ikke noget der hårdere end svigt fra familien, dem der skal stå dig bi, uanset hvad du laver eller bliver udsat for. Taler af erfaring.  Håber du vælger hvad der er bedst for dig.

Anonym skriver:

Jeg "mistede" min mor

Min mor var åbenbart ikke villig til at bruge tid med os, vi er åbenbart ikke det værd. Konstant dårlige undskyldninger og bebrejdede mig for, at hun er blevet tidligt mormor (i en alder af 46 år og jeg var 26, hun var selv 20 da hun fik mig) at hun ikke havde haft noget alenetid med min stedfar, fordi jeg var der, så ville hun gerne have nu, og så var der åbenbart ikke tid til os.

Det gør ondt at blive valgt fra, og at hun bare stiltiende accepterede, da jeg sagde nok var nok. Hun var ikke villig til at ændre noget, jeg ville ikke vente og gav klar besked, at jeg ikke ville vente på hun synes vi var det værd. Intet hørt og kan kun regne ud at de ting hun udtalte i skænderiet dagen forinden, var sandt.

Hun har altid favoriseret mine søskende især den mindste, men kan hun ikke selv se. Det er kun mig som har fået børn, og er siden jeg fik børn, det er gået stærkt ned af bakke. Hun har fravalgt sit ældste barn og 3 børnebørn (er gravid med nr 3)

Hvordan kan en mor ikke synes man er det værd. At man ikke er værd at bruge tid på, at alt andet bare er vigtigere. Der var ingen villighed til at prioritere os ind, vi var sidste led, fik konstant skylden for hendes mangel på ansvar og prioritering

Selvom det gør ondt, er jeg et sted sikker på at det er til det bedste. Men hvor gør det ondt når ens nærmeste ikke synes man er værd at bruge tid på, de kan ikke sige hvorfor, de vil bare hellere noget andet

Jeg har en far som jeg også har fravalgt. Efter jeg selv fik børn. Kender dine tanker og følelser. Det er en sorgprocess man skal igennem. Mange spørgsmål vi aldrig ville kunne forstå svaret på. Rockerhårdt. Men det er ikke blodets bånd der udgør en familie. Vi må bare videre og tilgive. Men selv bestemme hvem der må være en del af os.

BinaMor skriver:

Jeg har en far som jeg også har fravalgt. Efter jeg selv fik børn. Kender dine tanker og følelser. Det er en sorgprocess man skal igennem. Mange spørgsmål vi aldrig ville kunne forstå svaret på. Rockerhårdt. Men det er ikke blodets bånd der udgør en familie. Vi må bare videre og tilgive. Men selv bestemme hvem der må være en del af os.

Har haft en lignende tur med min far, og har et godt forhold i dag. Tror ikke der her er noget at arbejde på, så bliver nok ikke anderledes, vi har tilbudt alt der var muligt

melila skriver:

Kram til dig, der er ikke noget der hårdere end svigt fra familien, dem der skal stå dig bi, uanset hvad du laver eller bliver udsat for. Taler af erfaring.  Håber du vælger hvad der er bedst for dig.

Tak, det er dog ikke mig, men min mor som har truffet valget. Der var ingenting, uanset hvad vi tilbød

Goggelogge skriver:

Vil sende et kram til digved det er hårdt at blive svigtet, men tænk på du har en dejlig familie der elsker dig.. Og håber din mor kommer på bedre tanker..

Tak, jeg tvivler dog, desværre

Goggelogge skriver:

Vil sende et kram til digved det er hårdt at blive svigtet, men tænk på du har en dejlig familie der elsker dig.. Og håber din mor kommer på bedre tanker..

Tak

Anonym skriver:

Har haft en lignende tur med min far, og har et godt forhold i dag. Tror ikke der her er noget at arbejde på, så bliver nok ikke anderledes, vi har tilbudt alt der var muligt

Og så er det jo et skridt på vejen. Jeg har ikke set min far 2 år nu. Det blir nemmere med tiden men man vil nok altid savne hvad der kunne have været men som man vidste aldrig ville ske. Tænker jeg. Knus

BinaMor skriver:

Og så er det jo et skridt på vejen. Jeg har ikke set min far 2 år nu. Det blir nemmere med tiden men man vil nok altid savne hvad der kunne have været men som man vidste aldrig ville ske. Tænker jeg. Knus

Ja, min far så jeg ikke i 1.5 år.
Føler det dig ekstra hårdt denne gang, især da føler mit valg om børn har været det afgørende. Hvem kan ikke blive glad når ens barn i e. Fornuftig alder, med bil, hus og mand vælger at få børn