Ja vi har haft små og store kriser. Og vi er kommet oven på igen, men også med en (især for mig) realistisk forståelse for hvad et parforhold er når man har kendt hinanden længe - så er det ikke en spændende forelskelse hver dag.
Er vi ovenpå, hmm tror stadig jeg har lidt krise
Og har svært ved at acceptere at jeg ikke er 18 og super forelsket og sommerfugle i maven hele tiden, men i stedet er i et forhold hvor en del af vores fællesskab er arbejdsfælleskaber for at have en skøn familie.
Men hvad gjorde vi? Jeg talte og talte, lavede nogen aftaler og ja tiden gik... Jeg kiggede på mine børn og tænkte: hveranden jul, hveranden fødselsdag osv og de fleste gange gav det bonus på den måde jeg så ville kæmpe igen.
Vores største krise forresten var da jeg blev gravid med nummer 4 på p-piller og min kære mand vidste jeg ikke havde snydt ham, men han følte min krop havde snydt ham. Det tog næsten halvanden år før han ikke vendte sig væk fra mig i sengen, før han kunne fortælle han havde hadet mig....
Anmeld