Min mor er uansvarlig

Og det gør mig så frustreret. Min mors økonomi har altid sejlet og hun lærer ikke af det selvom hun er over 60 år nu. I min barndom havde vi aldrig penge når vi ramte midten af måneden og hun skulle altid låne penge af andre eller optage lån alle mulige steder.

Hun er dybt forgældet idag og alligevel insisterer hun på at have en masse dyr som hun egentlig ikke har råd til. Og vi snakker mange dyr. Hun har katte der er over 15 år nu og hun har aldrig penge til at gå til dyrlæge. Hun går meget op i dyrevelfærd og elsker dyr og vil ikke se fornuften i at skære ned på sin dyrebestand, da hun altid tror andre mennesker vil gøre dyrene ondt.

I de sidste to år har hun modtaget en ældrecheck hvor hun har bedyret  at hun vil ligge penge til side hvis hun pludselig stod med et dyr der skal fx aflives. Men hvad er realiteten? Hendes gamle kat har lige været syg og der havde hun ingen penge selvom det kun er halvanden måned siden hun modtog checken. Den blev dog rask af sig selv, men nu har hun en kanin der får kramper, skriger og sikkert kræver aflivning.

Da hun ved jeg altid har penge på kontoen, ja så forventer hun bare jeg ligger de penge på bordet til hende og for dyrets skyld ja så er valget jo indlysende. Men kunne også bare godt tænke mig hun lærte af sådanne episoder. Men det gør hun desværre ikke for det er ikke første gang og ja kan jo ikke rigtig sige noget for ved hun bliver enormt ked af det og ved jo også godt hun har haft et hårdt liv og dyrene er hendes livslinje i ensomheden.

Men for pokker hvor er det frustrende. Som barn måtte jeg også forklare hende at vi måtte skære i mængden af dyr, da vi ikke havde råd til dem. Det lykkes men hun er så fortsat efter jeg flyttede hjemmefra. Synes både det er synd for hende og dyrene, men havde lovet mig selv at nu måtte hun altså selv tage ansvar for sit liv. Men føler det er en tabt kamp og synes det er svært nok at se på hvordan hun lever og kun selv kun har råd til at spise knækbrød og ost hele måneden fordi alle hendes penge går til dyr og gæld. Det ville også være bedre at give få dyr en god livskvalitet end mange hvor hun kun sjældent kan give dem rent strøelse mv. Så har både ondt af hende og bliver samtidigt sur på hende specielt på hendes dyrs vegne.

Puha måtte lige have luft for ved godt at jeg ikke kan ændre på noget. Det har jeg desværre opgivet efter mange års forsøgen på det samme.

Overvej en snak med kommunen om hjælp til hende for lyder lidt som om hun måske er "hamstrer af dyr" når hun ikke kan give slip igen for deres skyld...

Men ja det er svært at se på dem man holder af bare ødelægge det for sig selv....

Hmm. Synes ikke hun lyder helt rask  Altså det er fint at kaste sin kærlighed på dyr, men at sige man går op i dyrevelfærd og så selv byde sine egne dét der, det virker underligt. Som om hun er helt virkelighedsfjern.? Tror godt hun kunne bruge noget hjælp 

Anonym skriver:

Og det gør mig så frustreret. Min mors økonomi har altid sejlet og hun lærer ikke af det selvom hun er over 60 år nu. I min barndom havde vi aldrig penge når vi ramte midten af måneden og hun skulle altid låne penge af andre eller optage lån alle mulige steder.

Hun er dybt forgældet idag og alligevel insisterer hun på at have en masse dyr som hun egentlig ikke har råd til. Og vi snakker mange dyr. Hun har katte der er over 15 år nu og hun har aldrig penge til at gå til dyrlæge. Hun går meget op i dyrevelfærd og elsker dyr og vil ikke se fornuften i at skære ned på sin dyrebestand, da hun altid tror andre mennesker vil gøre dyrene ondt.

I de sidste to år har hun modtaget en ældrecheck hvor hun har bedyret  at hun vil ligge penge til side hvis hun pludselig stod med et dyr der skal fx aflives. Men hvad er realiteten? Hendes gamle kat har lige været syg og der havde hun ingen penge selvom det kun er halvanden måned siden hun modtog checken. Den blev dog rask af sig selv, men nu har hun en kanin der får kramper, skriger og sikkert kræver aflivning.

Da hun ved jeg altid har penge på kontoen, ja så forventer hun bare jeg ligger de penge på bordet til hende og for dyrets skyld ja så er valget jo indlysende. Men kunne også bare godt tænke mig hun lærte af sådanne episoder. Men det gør hun desværre ikke for det er ikke første gang og ja kan jo ikke rigtig sige noget for ved hun bliver enormt ked af det og ved jo også godt hun har haft et hårdt liv og dyrene er hendes livslinje i ensomheden.

Men for pokker hvor er det frustrende. Som barn måtte jeg også forklare hende at vi måtte skære i mængden af dyr, da vi ikke havde råd til dem. Det lykkes men hun er så fortsat efter jeg flyttede hjemmefra. Synes både det er synd for hende og dyrene, men havde lovet mig selv at nu måtte hun altså selv tage ansvar for sit liv. Men føler det er en tabt kamp og synes det er svært nok at se på hvordan hun lever og kun selv kun har råd til at spise knækbrød og ost hele måneden fordi alle hendes penge går til dyr og gæld. Det ville også være bedre at give få dyr en god livskvalitet end mange hvor hun kun sjældent kan give dem rent strøelse mv. Så har både ondt af hende og bliver samtidigt sur på hende specielt på hendes dyrs vegne.

Puha måtte lige have luft for ved godt at jeg ikke kan ændre på noget. Det har jeg desværre opgivet efter mange års forsøgen på det samme.

Hun lyder som om hun godt kunne bruge en god psykolog. Ved du om hun ville være åben overfor det?

Har du prøvet at snakke rationelt med hende? Du siger at hun har alle disse dyr fordi hun er bange for at andre vil gøre dem ondt. Men resultatet er jo at hun SELV ender med at gøre dem ondt fordi hun ikke kan tage sig af dem. Vil hun kunne forstå sådan et argument?

ja hun har brug for en psykolog men slet ikke sikkert hun slev kan indse det...

hun har dyr fordi det er en trykhed og kærlighed ingen kan give hende ud over dem jo hun har jer som børn men i er der ikke hele tiden, der må ligge noget tilbage fra hendes barndom eller sådan  noget siden hun har den. og tro mig hun vil gøre alt for hendes dyr men det er svært for hende så længe penge ikke er der fordi hun bruger dem forkert...

( du må ALDRIG hjælpe hende med penge det hjælper hende ikke overhoved det gør blot alt værre.

1. meld hende til dem der redder dyrene så vil de komme ud og tjekke dem.

2. giv hende et ultimatum få hjælp eller jeg forlader dit liv.

3. vær lige glad og må bide det sure med det søde.