Et surt opstød...

Ja må lige ud med lidt frustrationer!
Jeg er mor til tvillinger, og bor sammen med min mand. Jeg er simpelthen så psykisk træt af det hele lige for tiden. Føler at jeg klare alt selv, og det er SÅ hårdt! Tvillingerne er virkelig inde i en periode, hvor de er umulige! De får skrigeturer flere gange om dagen. De sover dårlig om natten, fordi de skriger. (Der tager jeg dem alene). Om dagen vil de pt ikke sove i barnevognen. Så jeg får ikke gjort meget. Min mand tager afsted på job kl.5 om morgenen, og kommer hjem ved 17 tiden. Jeg passer unger, ordner hus og hjem, samt laver aftensmaden. Det spiser vi sammen når han kommer hjem, og så går han i seng ved 20 tiden. Lige før ungerne tager deres aften ulvetime. Den får jeg også selv, da han prioritere hans søvn meget højt. De 3-3 1/2 han er sammen med os om dagen, er bare ingenting. Jeg føler mig sku som en enlig mor!
Huset ligner lort i hverdagen, og vasketøjet hober sig op. Det er først søndag, jeg føler at det er nogenlunde iorden det hele, og vi så kan hygge os sammen. Men så skal han tidlig i seng igen.. Ih altså!! Der er ikke meget hjælp at hente..

Det lyder hårdt!

det er en svær en, for når din mand står så tidligt op, skal han selvfølgelig også tidligt i seng, men kl. 20? Har han virkelig brug for så mange timers søvn? 

Tænker også med 2 børn og når de så lige er i den alder hvor de bare er så umulige, hold da op en mundfuld!

kan de mon mærke du er frustreret og reagerer ekstra på det?

har du mulighed for lidt hjælp af mor/svigermor, bare et par timer en gang om ugen kan simpelthen gøre underværker... Jeg tænker i forhold til lidt aflastning så du kan slappe af eller lave hvad du har lyst til.

har du delt tankerne med din mand?

Anonym skriver:

Ja må lige ud med lidt frustrationer!
Jeg er mor til tvillinger, og bor sammen med min mand. Jeg er simpelthen så psykisk træt af det hele lige for tiden. Føler at jeg klare alt selv, og det er SÅ hårdt! Tvillingerne er virkelig inde i en periode, hvor de er umulige! De får skrigeturer flere gange om dagen. De sover dårlig om natten, fordi de skriger. (Der tager jeg dem alene). Om dagen vil de pt ikke sove i barnevognen. Så jeg får ikke gjort meget. Min mand tager afsted på job kl.5 om morgenen, og kommer hjem ved 17 tiden. Jeg passer unger, ordner hus og hjem, samt laver aftensmaden. Det spiser vi sammen når han kommer hjem, og så går han i seng ved 20 tiden. Lige før ungerne tager deres aften ulvetime. Den får jeg også selv, da han prioritere hans søvn meget højt. De 3-3 1/2 han er sammen med os om dagen, er bare ingenting. Jeg føler mig sku som en enlig mor!
Huset ligner lort i hverdagen, og vasketøjet hober sig op. Det er først søndag, jeg føler at det er nogenlunde iorden det hele, og vi så kan hygge os sammen. Men så skal han tidlig i seng igen.. Ih altså!! Der er ikke meget hjælp at hente..

Jeg kan godt forstå du føler dig som enlig mor med en mand der arbejder 12 timer om dagen.. hvordan kan det være han er væk så mange timer?

9 timers søvn får han, ig det er meget for en voksen mand, han burde kunne klare sig fint med 7. J ege er højgravid og har nu brug for 8-9 timer, hvilket også skyldes at det ikke er sammenhængende, er oppe mange gange om natten til min søn...

Jeg tror godt i kan arbejde på at han kan være lidt mere sammen med jer om aftenen..
Men hensyn til hvad han laver, kan jeg godt forstå hvis han ikke orker det store efter en 12 timers arbejdsdag... Men hvis du har brug for det, mp han jo tage ansvar og gøre det alligevel, men så er det kok vigtigt at I aftaler lige præcis hvad du forventer af ham...

Nu skriver du ikke hvor gamle de er.. men tænker at du/i måske trænger til en fri dag/aften, så i kan få slappet af og ordnet noget af det i ikke n pr til hverdag, så få ungerne passet og få lidt tid... Har i det godt med bedsterne så går det fast engang om måneden eller lign

Håber det løser sig..

Selvom han skal ud af døren synes jeg dæleme at kl 20 er ufattelig tidligt at gå i seng  Jeg skal ud af døren kl 6 og går i seng kl 22.30-23.30 de fleste dage.! Jeg mener, at når man er et par så er der bare nogen ting man må være fælles om og ISÆR når man har børn. Ja han har lange arbejdsdage, men det har du også! Og når ungerne ovenikøbet sover skidt om dagen pt, så er det jo ikke fordi at du har mere tid til afslapning end ham. Han må forstå at det er drænende på en HELT anden måde at stå med 2 børn 24/7 samtidig med et hjem det flyder. Det er ikke fair i min optik. Og puuuuh når han ikk giver en hånd i deres ulvetime  Jeg havde gravet mig ned! Seriøst, sidst på dagen med sådan to små i dén fase, er bare sindsygt hårdt på alle mulige måder.

jeg synes han må mande sig op og prioritere børnene over sin søvn (ligesom dig!) det er et fælles ansvar/projekt at få børn. Tænk når du kommet på arbejde igen og i begge er trætte efter arbejde, hvem tror han så der står med ungerne?  Tag en alvorlig snak med ham, den nuværende situation kan køre dig langt ned. 

Først får du lige og et mere

Jeg kan sagtens forstå dig, uden at have født mine tvillinger endnu.... Men tænker han går meget tidligt i seng min mand står op kl 04.30 og vi går i seng ca kl 22-22.30.....

Vi har forsøgt at lave nogle aftaler, allerede inden de bliver født, fordi jeg bare ikke kan ret meget mere. Men det blandt andet at han tager over når han kommer hjem - enten så jeg kan få sovet, eller ordne vasketøj, støvsuge osv. Kan du ikke prøve at snakke med ham om at du er ved at drukne? Det mindste han kan gøre er i hvert fald at hjælpe dig i ulvetimen

Har I evt noget familie der kan give en hånd til med tvillingerne mens I sammen ordner hjemmet og går ud til frokost efterfølgende? Lidt kærestetid.... Eller et familiemedlem der måske kunne svinge støvsugeren og skrælle kartofler eller lignende, det DU har brug for en hånd til??

Bare mine tanker det kan være jeg bliver meget klogere om nogle måneder

Puuuuh det er ikke sjovt!! Du får lige en masse 

Jeg ved hvordan det var at stå med en skrigende knægt 24/7 de første 8 uger, en 3-årig der skreg efter min opmærksomhed - og en kæreste der kun havde tid til computeren  Men at stå med 2 små - respekt!!

Du bliver nødt til at tage en snak med ham... Til sidst måtte jeg selv grædende fortælle min kæreste, at han blev nødt til at overtage lidt, for ellers gik jeg hjemmefra! Lejligheden sejlede fordi jeg intet nåede i løbet af dagen 

Har du evt. en veninde, mor eller måske svigermor der kan hjælpe lidt? Jeg er sikker på der er en der gerne vil hjælpe 

TbCp skriver:

Det lyder hårdt!

det er en svær en, for når din mand står så tidligt op, skal han selvfølgelig også tidligt i seng, men kl. 20? Har han virkelig brug for så mange timers søvn? 

Tænker også med 2 børn og når de så lige er i den alder hvor de bare er så umulige, hold da op en mundfuld!

kan de mon mærke du er frustreret og reagerer ekstra på det?

har du mulighed for lidt hjælp af mor/svigermor, bare et par timer en gang om ugen kan simpelthen gøre underværker... Jeg tænker i forhold til lidt aflastning så du kan slappe af eller lave hvad du har lyst til.

har du delt tankerne med din mand?

Det ER hårdt..

Hvis ikke han går i seng ved den tid, siger han selv at han bliver monster træt på arbejdet. (Han er vejarbejder). Grundet den lange arbejdsdag for ham, er fordi han har 1 times kørsel hver vej..

Mine tvillinger er kun nogen måneder.. Så det er heller ikke fordi de kan have så meget 'alene' tid endnu

Jeg har lagt nogen stikord ind for min mand, som fx hvor hårdt det er, at jeg skal det hele uden hjælp.. At jeg efterhånden følte mig som en alenemor. Samme aften hjalp han mig igennem ulvetimen. Men det var desværre en engangsforstilling..

Min mor arbejder fra 7-16 hver dag, og så er der kun en time til at min mand kommer hjem. Så det føler jeg ikke rigtigt for.. Har ikke det bedste forhold til min svigermor, så hende ville jeg ikke spørge.. Måske man skulle kigge sig omkring, evt en veninde

Babymor1013 skriver:

Puuuuh det er ikke sjovt!! Du får lige en masse 

Jeg ved hvordan det var at stå med en skrigende knægt 24/7 de første 8 uger, en 3-årig der skreg efter min opmærksomhed - og en kæreste der kun havde tid til computeren  Men at stå med 2 små - respekt!!

Du bliver nødt til at tage en snak med ham... Til sidst måtte jeg selv grædende fortælle min kæreste, at han blev nødt til at overtage lidt, for ellers gik jeg hjemmefra! Lejligheden sejlede fordi jeg intet nåede i løbet af dagen 

Har du evt. en veninde, mor eller måske svigermor der kan hjælpe lidt? Jeg er sikker på der er en der gerne vil hjælpe 

Ja det er en ordenlig mundfuld. Man føler sig heller ikke særlig attraktiv, for man har heller ikke tid til sig selv..

Nogengange har jeg også bare lyst til at løbe skrigende bort!!

Nogen dage efter aftensmaden, smider jeg nærmest ungerne i hans arme, og siger, at nu trænger jeg altså til et bad! Han vrisser bare lidt af mig, og siger: Jamen det må du jo så. Så kan han banke på døren 2-3 gange, for at spørge hvornår jeg er færdig, for de skriger altså
Ja, sådan har jeg så haft dem det meste af dagen.
Jeg trækker tiden ud med vilje, fordi det er den eneste 'alene' tid jeg har

Har bare svært ved at erkende, at jeg godt kunne bruge noget hjælp engang imellem.. For en måned siden, sov tvillingerne en god middagslur, på 2½-3 timer, hvor jeg løb rundt i hjemmet, som en stukken gris, for at nå så meget som muligt, inden det gik løs igen..

Jeg må tage ham lidt i forsvar ang hans søvn.

jeg går i seng kl 21 hver dag og står op kl 06 og ja jeg har behov for den søvn ellers kan jeg ikke klare dagen og vejen.

men da vores søn var lille tog min kæreste 1 ud af de vågne timer daniel havde også om det var i 1 time eller 5 timer jamen så var han der, for som han selv sagde ja jeg skal på arbejde men du skal jo alt det her hjemme så lige træt bliver vi.. og det er rigtigt...

tror du skal snakke med din mand. for når han kommer hjem kl 17 kan han jo godt lige mande sig op i 1time eller ½ time inden i skal spise aftensmad.

og der kunne han jo nemt lige svinge støvsugeren eller tage børene i bad eller hygge sig med dem også  og han er jo vågen i 3 timer og på de 3 timer kan han jo sagtens nå en masse og ja det er bare træls men i er jo to om Børne så han skal jo hjælpe dig