Underretning og nu angst

Ja sagen er den, at børnehaven lavede en underretning til kommunens familieafdeling. De synes dog, at det var lidt voldsomt gjort og heldigvis bliver sagen lukket ned og jeg får noget mere uforpligtende rådgivning. Det er jeg jo enormt lettet over.

Men sagen er, at den underretning har fyldt mig med angst. Jeg mistænker alle for alt og har ingen ro. Jeg føler mine naboer ser mærkeligt på mig, og mistænker dem for også at kunne finde på at underrette. I det hele taget er jeg så utryg. Og hvis jeg har skældt mit barn ud på gaden (hvis det foreksempel har slået mig eller løbet væk) frygter jeg altid det værste. Det samme hvis jeg har haft et skænderi med min kæreste.

Hvad i alverden kan man gøre? 

Anonym skriver:

Ja sagen er den, at børnehaven lavede en underretning til kommunens familieafdeling. De synes dog, at det var lidt voldsomt gjort og heldigvis bliver sagen lukket ned og jeg får noget mere uforpligtende rådgivning. Det er jeg jo enormt lettet over.

Men sagen er, at den underretning har fyldt mig med angst. Jeg mistænker alle for alt og har ingen ro. Jeg føler mine naboer ser mærkeligt på mig, og mistænker dem for også at kunne finde på at underrette. I det hele taget er jeg så utryg. Og hvis jeg har skældt mit barn ud på gaden (hvis det foreksempel har slået mig eller løbet væk) frygter jeg altid det værste. Det samme hvis jeg har haft et skænderi med min kæreste.

Hvad i alverden kan man gøre? 

Det lyder ikke særligt rart...
Hvorfor har de sendt en underrretningen?

Du må jo stole på at den rådgivning du modtager, er med til at booste din selvtillid, så ikke du behøver fyrste noget...

Anonym skriver:

Ja sagen er den, at børnehaven lavede en underretning til kommunens familieafdeling. De synes dog, at det var lidt voldsomt gjort og heldigvis bliver sagen lukket ned og jeg får noget mere uforpligtende rådgivning. Det er jeg jo enormt lettet over.

Men sagen er, at den underretning har fyldt mig med angst. Jeg mistænker alle for alt og har ingen ro. Jeg føler mine naboer ser mærkeligt på mig, og mistænker dem for også at kunne finde på at underrette. I det hele taget er jeg så utryg. Og hvis jeg har skældt mit barn ud på gaden (hvis det foreksempel har slået mig eller løbet væk) frygter jeg altid det værste. Det samme hvis jeg har haft et skænderi med min kæreste.

Hvad i alverden kan man gøre? 

Jeg forstår 100 % den angst du går med. Men du må tro på mig, når jeg siger at det går over igen. Man skal nok bare lige komme sig over chokket og minde sig selv om at man rent faktisk er en god forælder for sit barn
Sagen er jo lukket, det må også betyde at kommunen ikke er bekymret for dit barns trivsel. Så i stedet for at hænge med mulen så må du prøve at tænke "Yes, jeg er blevet bekræftet i at jeg gør mit arbejde som mor rigtigt".

Jeg ved det er svært, jeg har selv været der, men tro mig. Det bliver bedre

Anonym skriver:

Ja sagen er den, at børnehaven lavede en underretning til kommunens familieafdeling. De synes dog, at det var lidt voldsomt gjort og heldigvis bliver sagen lukket ned og jeg får noget mere uforpligtende rådgivning. Det er jeg jo enormt lettet over.

Men sagen er, at den underretning har fyldt mig med angst. Jeg mistænker alle for alt og har ingen ro. Jeg føler mine naboer ser mærkeligt på mig, og mistænker dem for også at kunne finde på at underrette. I det hele taget er jeg så utryg. Og hvis jeg har skældt mit barn ud på gaden (hvis det foreksempel har slået mig eller løbet væk) frygter jeg altid det værste. Det samme hvis jeg har haft et skænderi med min kæreste.

Hvad i alverden kan man gøre? 

Kan NEMT følge dig!!!!!! desværre!

Jeg gik i mødregruppe med en flok kællinger! Rent ud sagt!!!

Jeg har intet tilovers for disse mennesker!


Nogle af dem valgte simpelthen at lave en underretning på min søn, da de mente jeg ikke gjorde nok når vi var i mg!

Jeg måtte ikke lade ham ligge på voksien, ved min side med en rangle eller lign. når vi spiste rundstykker, så var jeg ligeglad med mit barn, jeg lå ham altid bare over i kravlegården (vi har aldrig ejet en kravlegård)!!!! osv osv… Lort på lort på lort….


Sp ringede og sagde at nogle havde lavet en underretning osv. Dog havde de alle papirer med på personerne som havde lavet dem Som jeg kunne læse, og se alt hvad de havde skrevet - deres navn adresse og telefonnr. osv..

Jeg tudede, og tudede og tudede ……. og var så hidsig at jeg faktisk kunne have klappet to af dem på hovedet, hvis jeg havde mødt dem kort tid efter! Havde flere familiemedlemmer, som var klar til at køre på en lille tur…..!!! Nemlig fordi at min søn har det fantastisk! Han er så glad, enormt nem, og meget sød ved andre.. Så dem fra kommunen kom ud og snakkede med mig, og ville nærmest ikke engang se min søn, efter vi havde snakket en halv time.. Hun sagde at hun faktisk allerede havde lukket sagen inden hun kom, da sp og sp studerende i forvejen havde sagt at det hele var en gang lort, inden jeg overhovedet vidste det…

Så idag er jeg så beriget at to af dem går i samme dp! og jeg kunne kaste op af arrigskab, når jeg møder den ene!!!!!

Jeg havde det så elendigt i LANG tid bagefter! Følte nærmest ikke at jeg var god nok til at have et barn, at alt hvad de mente, nok var rigtigt osv.. :/

Har prøvet grimme ting, men dette her er det mest modbydelige jeg nogensinde har oplevet! At folk faktisk mener man ikke er en god mor, og at de vil skade en…...

Anonym skriver:

Ja sagen er den, at børnehaven lavede en underretning til kommunens familieafdeling. De synes dog, at det var lidt voldsomt gjort og heldigvis bliver sagen lukket ned og jeg får noget mere uforpligtende rådgivning. Det er jeg jo enormt lettet over.

Men sagen er, at den underretning har fyldt mig med angst. Jeg mistænker alle for alt og har ingen ro. Jeg føler mine naboer ser mærkeligt på mig, og mistænker dem for også at kunne finde på at underrette. I det hele taget er jeg så utryg. Og hvis jeg har skældt mit barn ud på gaden (hvis det foreksempel har slået mig eller løbet væk) frygter jeg altid det værste. Det samme hvis jeg har haft et skænderi med min kæreste.

Hvad i alverden kan man gøre? 

Men ja, det går over!

Dog bærer jeg MEGET nag, i sådanne ting som berøre mig så dybt!

Hvor kan jeg dog følge dig! Du er velkommen til at skrive pb - har ikke lyst til at dele det her. Vi var udsat for grimme ting i min søns gamle bh - og til sidst begik de vold på min søn

Tusind tak for jeres svar. Vil ikke gå i detaljer, men noget af årsagen er at jeg i forvejen ikke har særligt meget selvtillid og har angst, så bh synes at det ville være godt for mig med rådgivning (Sådan har jeg det også selv og sådan blev det jo heldigvis også opfattet ved kommunen) Er meget, meget lettet over, at de ikke tror, jeg tager mig dårligt af mit barn. 

Men jeg er bare blevet så mistroisk over for folk, for selvfølgelig kigger mennesker, naboer og forbipasserende, når en 3-årig får en skrigetur, fordi han hellere vil have is end frugt eller bare ikke vil gå selv, og selvfølgelig kigger de, hvis jeg hæver stemmen og siger, at nu gider jeg det ikke mere. 

Men af en eller anden grund frygter jeg, at alle vil mig ondt.

Chevro skriver:

Kan NEMT følge dig!!!!!! desværre!

Jeg gik i mødregruppe med en flok kællinger! Rent ud sagt!!!

Jeg har intet tilovers for disse mennesker!


Nogle af dem valgte simpelthen at lave en underretning på min søn, da de mente jeg ikke gjorde nok når vi var i mg!

Jeg måtte ikke lade ham ligge på voksien, ved min side med en rangle eller lign. når vi spiste rundstykker, så var jeg ligeglad med mit barn, jeg lå ham altid bare over i kravlegården (vi har aldrig ejet en kravlegård)!!!! osv osv… Lort på lort på lort….


Sp ringede og sagde at nogle havde lavet en underretning osv. Dog havde de alle papirer med på personerne som havde lavet dem Som jeg kunne læse, og se alt hvad de havde skrevet - deres navn adresse og telefonnr. osv..

Jeg tudede, og tudede og tudede ……. og var så hidsig at jeg faktisk kunne have klappet to af dem på hovedet, hvis jeg havde mødt dem kort tid efter! Havde flere familiemedlemmer, som var klar til at køre på en lille tur…..!!! Nemlig fordi at min søn har det fantastisk! Han er så glad, enormt nem, og meget sød ved andre.. Så dem fra kommunen kom ud og snakkede med mig, og ville nærmest ikke engang se min søn, efter vi havde snakket en halv time.. Hun sagde at hun faktisk allerede havde lukket sagen inden hun kom, da sp og sp studerende i forvejen havde sagt at det hele var en gang lort, inden jeg overhovedet vidste det…

Så idag er jeg så beriget at to af dem går i samme dp! og jeg kunne kaste op af arrigskab, når jeg møder den ene!!!!!

Jeg havde det så elendigt i LANG tid bagefter! Følte nærmest ikke at jeg var god nok til at have et barn, at alt hvad de mente, nok var rigtigt osv.. :/

Har prøvet grimme ting, men dette her er det mest modbydelige jeg nogensinde har oplevet! At folk faktisk mener man ikke er en god mor, og at de vil skade en…...

Omg ! Fik lige gåsehud mennesker kan bare være så onde ! Konfronterede du dem aldrig ?

Aisha skriver:

Omg ! Fik lige gåsehud mennesker kan bare være så onde ! Konfronterede du dem aldrig ?

Nej det gjorde jeg ikke! :/ Jeg er så agressiv med sådan noget - så jeg var nærmest bange for min egen reaktion!

Chevro skriver:

Kan NEMT følge dig!!!!!! desværre!

Jeg gik i mødregruppe med en flok kællinger! Rent ud sagt!!!

Jeg har intet tilovers for disse mennesker!


Nogle af dem valgte simpelthen at lave en underretning på min søn, da de mente jeg ikke gjorde nok når vi var i mg!

Jeg måtte ikke lade ham ligge på voksien, ved min side med en rangle eller lign. når vi spiste rundstykker, så var jeg ligeglad med mit barn, jeg lå ham altid bare over i kravlegården (vi har aldrig ejet en kravlegård)!!!! osv osv… Lort på lort på lort….


Sp ringede og sagde at nogle havde lavet en underretning osv. Dog havde de alle papirer med på personerne som havde lavet dem Som jeg kunne læse, og se alt hvad de havde skrevet - deres navn adresse og telefonnr. osv..

Jeg tudede, og tudede og tudede ……. og var så hidsig at jeg faktisk kunne have klappet to af dem på hovedet, hvis jeg havde mødt dem kort tid efter! Havde flere familiemedlemmer, som var klar til at køre på en lille tur…..!!! Nemlig fordi at min søn har det fantastisk! Han er så glad, enormt nem, og meget sød ved andre.. Så dem fra kommunen kom ud og snakkede med mig, og ville nærmest ikke engang se min søn, efter vi havde snakket en halv time.. Hun sagde at hun faktisk allerede havde lukket sagen inden hun kom, da sp og sp studerende i forvejen havde sagt at det hele var en gang lort, inden jeg overhovedet vidste det…

Så idag er jeg så beriget at to af dem går i samme dp! og jeg kunne kaste op af arrigskab, når jeg møder den ene!!!!!

Jeg havde det så elendigt i LANG tid bagefter! Følte nærmest ikke at jeg var god nok til at have et barn, at alt hvad de mente, nok var rigtigt osv.. :/

Har prøvet grimme ting, men dette her er det mest modbydelige jeg nogensinde har oplevet! At folk faktisk mener man ikke er en god mor, og at de vil skade en…...

I guder, hvor er din historie frygtelig! Gudskelov at din sp var med dig. Hvad bilder dig sig ind? Åh jeg har ingen underretning liggende eller noget, men er lige blevet alene med min 2 mdr gamle søn og min sp presser på med mg, da hun mener det vil være godt for mig og har været enormt tøvende omkring det lige præcis fordi jeg nok gør tingene anderledes end de der altid ee to om det - min sp siger min søn er nem, glad og klarer sig super, men jeg har "lært" ham at ligge selv mens jeg eks. får spist en mad osv og er vildt bange for at kunne ende i en mg som du, hvor de vil dømme osv. Puha, nu kommer jeg da aldrig afsted! :p

Men godt at høre du er ovenpå igen, og mit hjerte går til dig over du skal dele dp med dem også. Nogle mennesker fatter ikke konsekvenser og har bare alt for travlt!

Sorry, kunne bare ikke læse det uden at reagere