hvad er jeres mening?

Godaften

Jeg blev lige nysgerrig og ville høre om hvor længe i synes man skal have været sammen med sin partner for at prøve på at få første barn sammen ?

Jeg synes ikke det afhænger af, hvor længe man har været sammen med sin partner.

For mit vedkommende handler det om, at man har prøvet nogle ting sammen, dvs. gennemgået godt og ondt sammen og lært hinandens grænser at kende, såvel som mål i livet og værdier. Og for at kunne have prøvet alt det sammen, så skal man have været sammen i et stykke tid. Det er svært at "sætte tid på". Men jeg tror du ved hvad jeg mener.

Du skal også kunne se ham som faderen til dine børn. Manden du skal være bundet til mindst 18 år.

Der er mange ting at overveje inden man kaster sig ud i det.

Held og lykke

Vivienne skriver:

Jeg synes ikke det afhænger af, hvor længe man har været sammen med sin partner.

For mit vedkommende handler det om, at man har prøvet nogle ting sammen, dvs. gennemgået godt og ondt sammen og lært hinandens grænser at kende, såvel som mål i livet og værdier. Og for at kunne have prøvet alt det sammen, så skal man have været sammen i et stykke tid. Det er svært at "sætte tid på". Men jeg tror du ved hvad jeg mener.

 

Du skal også kunne se ham som faderen til dine børn. Manden du skal være bundet til mindst 18 år.

Der er mange ting at overveje inden man kaster sig ud i det.

 

Held og lykke

Vi har selv snakket om det, har været sammen i 2 år og han siger om 1-2 år er passende rejse skal vi ihvertfald først han har en datter, og når hun er her er han helt fantastisk overfor hende ! Så mine æggestokke råber jo nærmest ja !

tænker bare om 3-4 år er nok ? vil jo helst ikke ende som hans eks. Kernefamilien er lige mig

Okay... Så lyder han til at være en god far-kanditat.

Om I skal vente endnu 3-4 år? Det kan jeg ikke svare dig på... Det ved du selv bedst, hvad der føles rigtigt.

Man skal jo også passe på med ikke at vente alt for lang tid. Om du kan ende som hans eks, well, der er ingen garanti i livet for noget som helst. Og skulle du ende med at være en single mor, så er du ikke den eneste. Du vil kunne sagtens klare dig

vsimonev skriver:

Vi har selv snakket om det, har været sammen i 2 år og han siger om 1-2 år er passende rejse skal vi ihvertfald først han har en datter, og når hun er her er han helt fantastisk overfor hende ! Så mine æggestokke råber jo nærmest ja !

 

tænker bare om 3-4 år er nok ? vil jo helst ikke ende som hans eks. Kernefamilien er lige mig

Om i venter 1 eller fire år, giver dig ingen garanti om du ender som hans eks. 

Nogen får deres første barn indenfor det første år, og er sammen resten af livet, andre går fra  hinanden før barnet er et år.

Sådan er det også om man har været sammen i 3-4år.  Man kan jo aldrig være sikker på om man skal være sammen resten af livet.. men man håber selvfølgelig.

Som vivienne siger, man kan ikke sætte tider/alder på det. For vi er alle forskellige. Men man skal være enige og klar til det. Vær sikker på at man vil være knytte til denne person de næste 18år

Jeg tror at det er en af de ting man ikke kan sætte et tal på..

Nogle er jo sammen i rigtig mange år inden de får børn, men hvor de så går fra hinanden når de så får børn...

Her var det følser og praktiske ting der talte for at starte.. faktisk startede vi begge ud med at sige at vi IKKE ville ha børn... jeg har en fra tidligere og har aldrig ønsket at få flere....

MEN som tiden gik så ændrede vi begge ønske om det at få et barn... (uden at vi havde nævnt det for hinanden)

Jeg kan slet ikke forstille mig at min kæreste ikke skal ha et barn selv.. for han vil uden tvivl blive den bedste far... og jeg brænder inderligt for at få et barn med ham, at han skal opleve at blive biologisk far og at min datter skal blive storesøster....

Vi havde knap været sammen et år, da snakken kom ind på det... da vi stod og skulle købe hus(mht indretning af værelser i forbindelse med renovering), og mht fremtidsplaner og ønsker...

Min mor var på det sidste i sin kræftsygdom, da min kæreste på en ferie i Canada skrev hjem at jeg faktisk rigtig gerne måtte få fjernet min spiral... for han var lige så skruk som mig... så den var ude da han kom hjem....

Vi ved at vi kan få råd til det, har begge en følse og overbevisning af at vi ikke skal fra hinanden og at vi kender hinanden så godt at vi begge ved at vi er klar til det..... jeg er nået en alder af 33 år, og studere... jeg vil helst ikke være meget ældre inde jeg skal ha det sidste barn samt at det skal være mens jeg studere (jeg mangler  ihvertfald 4½ år endnu)

Jeg synes mere det handler om at være lige vilde med ideen, og at man har talt alle scenarier i gennem og overvejet grundigt om man kan gå dem igennem sammen. Både hvad det vil sige at blive forældre, at kæresteriet bliver sat på pause, måske også sexlivet,  at ens prioriteter bliver ændret og at det jo ik er sikkert man får et barn efter bogen, måske  har det kolik,  særlige behov, er handicappet eller andet. Ja, det er måske at se lidt sort på det, men det er også vigtigt at overveje dét scenarie.

vi havde været kærester 1år da jeg blev gravid. Vi havde snakket og snakket og snakket om forældreskab i 6måneder og blev så gravid i første forsøg da beslutningen var taget det gik stærkt, men vores forhold har føltes meget rigtigt fra dag 1. Nu kører vi på 5. år sammen og er ved at lave en 2'er