Håber ikke mit svar bliver alt for langt ...
Grunden til at man har brug for en diagnose er ofte omgivelserne. Vi har jo vidst i mange år, at vores datter var anderledes end andre børn. Men vi har måttet kæmpe med omgivelserne, der har ment/og mener, at hun er uopdragen, og vi ikke kan sætte grænser. Det hjælper nu, hvor vi har diagnosen. Men vi har da stadig nogle i familien, der mener diagnoser er noget pjat, og at for mange børn får en diagnose.
Mht. hverdagen så sørger vi for at gøre hverdagen så struktureret og forudsigeligt som muligt. Vores datter har ikke brug for piktogrammer - men hun har dog brug for at få en form for skema over dagen. Med hvilke dage, hun skal i bad osv.(hun er meget svær at få i bad). Lige p.t. prøver vi så vidt muligt at være hjemme og sørger for, at der sker så lidt uforudsigeligt som muligt. Det har vi alle brug for, så vi er lidt "isolerede" p.t.
Børn med autisme er meget visuelle. Jeg ved godt din søn ikke har fået en diagnose, men han kunne helt sikkert have gavn af, at I visualiserer dagen for ham med billeder, omkring hvad der skal ske. Det kan være fra nettet eller billeder I har taget fra jeres hverdag.
Et godt råd er, at får I en diagnose kan man få ledsagerkort og ved mange forlystelsesparker og andre steder kan ledsageren komme gratis ind, hvilket kan være en fordel. For mange gange kan man risikere at skulle gå igen, inden for kort tid. Nogle steder kan man også få et skilt, så man kan komme foran i køen.
Mht. udfordringer i hverdagen så har vi rigtigt mange - nogle gange føler vi næsten ikke, at vi har andet 
. Men det er især det med behov for forudsigelighed og struktur, og når vi er sammen med mange mennesker.
Det er svært at irettesætte, men vi gør det da nogle gange. Men vi prøver især at rose ved den adfærd, vi gerne vil se og anvise, hvad vi gerne vil have. Og så er vi blevet rigtigt gode til at ignorere.
