Jeg er selv lige blevet gravid via kunstig befrugtning. Jeg ved ikke om det er en menneskeret, men jeg er personligt meget glad for, at jeg kunne få hjælp, da jeg har en sygdom, som gør jeg ikke kan få børn selv. Det er ikke en arvelig sygdom eller noget, som vil kunne påvirke min rolle som mor overhovedet. Jeg ville have synes, at det ville have været forfærdeligt, hvis jeg som barnløs ingen hjælp kunne have fået og dermed ikke have lov til at opleve det store mirakel det er at blive gravid.
Som barnløs er man konstant bombaderet med følelser af afmagt, sorg og en følelse af ikke at due som menneske. Det er en følelsemæssig hård proces, som jeg ville ønske ingen skulle igennem. Jeg er af den opfattelse, at ingen vil gå igennem det helvede som det er, hvis ikke det er fordi de virkelig brændende ønsker sig det barn som kommer ud af det.
Jeg ved ikke om det er en menneskeret at få børn, for realiteterne er jo, at selvom det er muligt at få meget hjælp, så er det kun mellem 50-60 % at de barnløs for hvem det faktisk lykkes.
Jeg er sikker på, at hvis man har prøvet at være barnløs og ved hvordan det føles, vil man også synes at det er iorden at få al den hjælp man nu engang kan få.
Anmeld