Jupiter skriver:
Ja, jeg bruger jo en masse tid herinde og følger med i mange ting, men aner ikke hvor mange der følger med hos mig/os 
Anyway, en opdatering på vores lille grinebidder, til de som måtte have lyst:
Gry bliver 10 måneder her d. 12, og hun hverken kravler eller går. Til gengæld møver hun som en søløve, og rejser sig op af ALT. Det der med at benene bliver trætte af at stå, er noget værre fis - det kan de godt stoppe med!
Hun har en interesse i lyde og musik - reagerer på alt hvad hun hører, og jeg tror faktisk også at hun er begyndt at synge (altså det er nu mest skrige-lyde i forskellige niveauer - men det lyder som hendes udgave af sang
). Hun rokker trofast frem og tilbage når jeg synge, så rytme får hun nok også lidt af.
Hvis i ikke kan huske det, så er hun jo liiiiidt en buttet baby (læs: rund og lækker
), og der er ingen grænser for hvad der ryger indenbords. For nyligt har hun dog opdaget at hun selv kan drikke af kop, og så bliver det der med maden mindre interessant 
Hendes dagplejemor fortæller at hun ALTID er glad, og hun får gerne de andre børn med på hvad hun nu end har gang i (forestil jer tre børn og en voksen på gåtur, hvor alle højlydt laver prutte-lyde med munden 

).
Temperament taler vi ikke om - det kommer helt automatisk til udtryk hvis den lille dame ikke får sin vilje, eller ikke lige kan finde ud af det hun har sat sig for. Desværre må jeg jo nok krybe til korset og indrømme at hun har den del fra BEGGE sine forældre - for hold da op hvor kan hun blive hysterisk 
Til sidst "lidt" billeder af Gryslingen 
Hold op hvor er hun dejlig og man må altså godt være baby buttet....
Lyder til hun bare stortrives og nyder livet til fulde. Sikke skønne billeder, tak for at du vil dele ud af dem..