Men hvem er ikke stolt af sine børn.
Jeg har bare sådan lyst til at fortælle om alt det min datter kan. Synes virkelig hun har fart på for tiden.
Emma (på 10½ mdr.) er i gips, så
Hun kan ikke gå på vandet, men hun kan så meget andet
.
Da hun var næsten 7 mdr. kunne hun sidde selv, men det kan hun jo så ikke længere pga. gipsen. Og hvis hun kunne for gipsen, så havde hun osse kunnet kravle for længe siden, for hun prøver helt vildt.
Men det hun kan:
Da hun var 8 mdr. sagde hun sit første ord "hej", og så kom der ellers gang i snakketøjet. Nu kan hun sige både det og:
mor
far
Bo (vores kat)
Lau (vores anden kat -hedder Laurids, men kaldes Lau-)
bøh
hva' det
se
ja
dyt
kravled op (siger hun nogle gange, når vi synger "lille peter edderkop".)
nej
Så har hun siden hun var ca. 8 mdr. kunnet vise:
hvor stor hun er
klappe kage
vinke
give og tage
Og nu kan hun sandelig osse:
lave fagter til lille peter edderkop
pegefinger sangen, eller hvad den nu hedder..
og selvfølgelig klappe kage
Hun kan osse komme lidt rundt med gipsen.
Når hun ligger på ryggen i sengen, og er vågen, så møffer hun siger helt op i tremmerne, så vi bliver lidt nødt til at gå ind til hende hver gang hun brokker sig, for at lægge hende på plads igen. Hun kan jo ikke selv komme ned igen.
Når hun ligger på maven, kan hun dreje rundt om sig selv, så hun på den måde kommer mange forskellige steder hen. Men lige frem kan hun ikke (er sikker på hun kunne hvis hun ikke havde gips på). Ellers er hun rigtig god til at komme baglæns, fordi gipsen er ret glat.
Hun er bare sådan en dejlig og glad pige, som elsker at dytte på næsen, sidde og rokke til musik og selv nynne lidt med. Det har hun nok fra mig, for det er godt nok en uvane for mig, kan virkelig blive træt af at høre på mig selv
. Og så er hun bare så nem at få til at skraldgrine, og der
findes bare ikke noget bedre.
I går hakkede hun hovedet ned i kanten af bordet, fordi hun mistede balancen, da hun sad hos sin far, og han ikke lige var hurtig nok...men det var jo et uheld. Men det tog hun i stiv arm, hun græd lidt og så var det ovre... Men hun har efterhånden osse prøvet en del der var værre, ved diverse sygehus besøg i forb. med hendes hofteskred.
I dag var vi på besøg hos dagplejemoderen, og Emma syntes vist bare det var hyggeligt. Glæder mig til hun skal møde de andre børn, for hun er bare
så klar til det.
Hun er bare så fantastisk, og gør livet værd at leve!!!!
Sorry, totalt prale indlæg, men havde bare lidt behov for at fortælle, hvor stolt jeg er af min dejlige Emma pige, som ubetinget er det bedste i mit liv!!!
