Jeg står i den situation, at jeg er single, og i denne forbindelse har jeg i en kort periode haft en profil på en dating side, hvor jeg er kommet i kontakt med en ung mand på min egen alder, som bestemt lyder som noget for mig.
Vi har skrevet sammen siden oktober, men aldrig mødtes.
Vi skriver mails sammen flere gange dagligt, og jeg synes bedre og bedre om ham. Jeg spurgte så for nylig, om han havde lyst til at vi skulle mødes. Dette takkede han nej til, med den begrundelse, at han ikke synes han havde tid til en kæreste.
Jeg har ikke en profil på dating siden længere, men jeg lavede en ny, og kiggede i hans profil i dag. Jeg kunne se at han har lagt en masse nye billeder op i lørdags, hvilket vel må betyde, at han er aktiv der inde. Jeg forstår det bare ikke? Han vil gerne skrive med mig flere gange dagligt, men han vil ikke mødes med mig. Han har ikke tid til en kæreste, men han er aktiv på en datingside? Jeg er forvirret! Vi skriver stadig sammen flere gange dagligt, men efterhånden tænker jeg om det er spild af tid??? 
Anmeld