Vi kan bare IKKE blive enige om noget somhelst!

vi ser forskelligt på tingene. 

Jeg holder af, at gå en lang tur, komme ud og mærke solens varme og den blæsende vind. Jeg holder af, at der af faste tider, til aftensmaden plus - minus 30 minutter. Jeg holder af at man samles om eftermiddagen, og hygger med ungerne, mens tv fjernesyn mobil osv. er slukket og lukket.

Jeg holder af at, tage børnene med på en hyggelig cafétur lege med dem i haven og at vi alle hjælpes til med aftensmaden - bare engang imellem!

Jeg kan godt li at man hilser ordenligt på hinanden når man kommer hjem fra job, inden man begynder at snakke om hvad vi skal ha til aftensmad eller at bilen skal vaskes hvorfor der ikke lige er blevet tømt opvaskemaskine etc.

faste sengetider for børnene er et must for mig, også når jeg besøger en veninde og manden passer børnene.

 

Min mand kan godt li at fjernsynet KONSTANT kører, og er ikke rigtig med på min ide med, at vi samles om eftermiddagen til lidt hygge oppe ved spisebordet, sammen med ungerne, lidt knækbrød eller frugt.

Han gider ikke på cafétur, fordi der er for mange mennesker, og det er ALT  for dyrt (men han har godt råd til køb af cigaretter, cola og chips, og gerne chokolade på vej hjem fra arbejde - får ikke at nævne morgenbrød ud til arbejdet) Når jeg en sjældengang finder tid til at komme hjem til en veninde, så brokker han sig, og mener vi skal få vores ene barn passet, og så  kan jeg tage den mindste med mig, så han også kan komme ud til en kammerat. Sidste gang jeg sås med en veninde havde vi ikke set hinanden i 6 måneder!! Jeg tager gerne begge børnene hvis han skal ud til en kammerat.

gåture kan jeg engang imellem få ham med ud på, hvis vi KØRE hen til et sted vi kan gå. Vi kan ikke bare gå fra hvor vi bor, nej det skal være et bestemt sted. Og sådan er det bare med ALT!!! Ud over de dårlige sider af ham, har han jo også sine mest fantastiske sider, han er en super god far. En god ven og alle syntes godt om ham. Han er et rigtig godt menneske, men jeg tror bare ikke at vi er så gode for hinanden.

Vi står og skal til at flytte fra hinanden nu, fordi vi ikke kan blive enige om hvilken by vi skal bo i, og jeg vil gerne bo i en by jeg kender, og har sagt der er to byer som jeg kender som min engen bukselomme. men han vil KUN bo der hvor han kommer fra, men den by er alt for stor til mig. Jeg kan slet ikke finde rundt. Han kender de byer jeg snakker om, og han kan sagtens finde rundt der. Og så er de heller ikke langt fra hans hjemby. Jeg døjer med angst, og derfor er det vigtig for mig, at være et sted der ikke er for stort og et sted som jeg kender og kan føle mig tryg ved.

Syntes det er hårdt

 

Tror man skal erkende, at man er forskellig og finde sammen på trods af de forskelligheder. Der er vel ikk det helt store problem i at køre et bestemt sted hen, for at gå en tur - hvis nu det gør jer begge glade. Det er da et fint kompromis.

Jeg har også døjet med det aftensmad-problem (min mand synes f.eks. det var fint at spise kl.21, HVIS der skulle spises aftensmad) - men så overtog jeg simpelthen ansvaret for aftensmaden fordi så fik jeg det sådan som jeg ville. Og det er et område der er virkelig vigtigt for mig. Nu - 3 år efter - er han lige så hooket på ideen som mig, og har fået samme vaner som mig. Omvendt har han også påvirket mig på nogle områder.

Uanset, så er I forskellige og ingen af jer bør forvente at den anden tilpasser sig 100 %. Mit råd er nok, at hvis du vælger dine kampe og gør det superhyggeligt f.eks. at spise samlet om bordet/gå tur/etc. - så vil du måske påvirke ham i samme retning?

Det med flytning og hvor I skal bo virker derimod som et større problem, hvor der skal en masse snakke frem og tilbage. Og det med at du skal tage barnet med, hvis du skal ud til en veninde er også en tand unfair... Det må lidt mere ligestilling til.