Hvorfor? Fortæl mig din historie....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

440 visninger
1 svar
0 synes godt om
1. marts 2014

CH2012

Hvorfor er det vi drømmer så afsindig meget om det med at få et barn? Hvorfor er det, at det bliver så betydningsfuldt? Hvorfor er det, at det kommer til at overskygge så mange andre ting til tider (for nogle måske hele tiden)? Hvorfor er det, at vi bliver så skuffet, ked af det, m.m. når det ikk lykkedes?

Lige for tiden sidder jeg med en masse "hvorfor-spørgsmål". Fortæl mig gerne din historie om hvorfor du/I går og drømme om baby, familieforøgelse, ect.

Jeg ville gerne være bedre til at holde fast i det gode min kæreste og jeg har sammen nu og her, samt forsøge at nyde processen med at få et barn. Indtil nu synes jeg det på mange punkter har givet anlæg til en masse bekymrende tanker, skuffelse, frustration og ked-af-det-hed. Det er sikkert meget normalt, specielt når man ikk "bare" bliver gravid, når man mister osv. Jeg forsøger at lægge fokus på at få gået ture, træning og sundere kost. Jeg vil gerne gøre hvad jeg kan for at tabe mig, gerne inden graviditet, da dette også betyder enormt meget for mig. Samtidig har jeg andet at fokusere på i "vente-tiden"...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. marts 2014

Sitrani

CH2012 skriver:

Hvorfor er det vi drømmer så afsindig meget om det med at få et barn? Hvorfor er det, at det bliver så betydningsfuldt? Hvorfor er det, at det kommer til at overskygge så mange andre ting til tider (for nogle måske hele tiden)? Hvorfor er det, at vi bliver så skuffet, ked af det, m.m. når det ikk lykkedes?

Lige for tiden sidder jeg med en masse "hvorfor-spørgsmål". Fortæl mig gerne din historie om hvorfor du/I går og drømme om baby, familieforøgelse, ect.

Jeg ville gerne være bedre til at holde fast i det gode min kæreste og jeg har sammen nu og her, samt forsøge at nyde processen med at få et barn. Indtil nu synes jeg det på mange punkter har givet anlæg til en masse bekymrende tanker, skuffelse, frustration og ked-af-det-hed. Det er sikkert meget normalt, specielt når man ikk "bare" bliver gravid, når man mister osv. Jeg forsøger at lægge fokus på at få gået ture, træning og sundere kost. Jeg vil gerne gøre hvad jeg kan for at tabe mig, gerne inden graviditet, da dette også betyder enormt meget for mig. Samtidig har jeg andet at fokusere på i "vente-tiden"...



Jeg har et barn i forvejen og én på vej. Vi har aldrig været så fokuserede på om det nu gik stærkt nok, eller bekymret om alt var som det sku være - vi har bare været glade for at tage beslutningen om familieforøgelse Og når jeg så blev gravid, var vi lykkelige og forventningsfulde... Men kan godt forstå at nogen har det lige som du beskriver!

Vi har valgt at få børn fordi vi elsker hinanden.... Og fordi vi begge mener at det er meningen med livet! Og efter vi fik den første var vi sikre på at vi sku ha en mere, for dobbelt op af det ku jo kun være en dejlig ting.. Hihi... Kan ikke lige præcis sige hvorfor, men det var bare noget vi sku!!!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.