Hvorfor er det vi drømmer så afsindig meget om det med at få et barn? Hvorfor er det, at det bliver så betydningsfuldt? Hvorfor er det, at det kommer til at overskygge så mange andre ting til tider (for nogle måske hele tiden)? Hvorfor er det, at vi bliver så skuffet, ked af det, m.m. når det ikk lykkedes?
Lige for tiden sidder jeg med en masse "hvorfor-spørgsmål". Fortæl mig gerne din historie om hvorfor du/I går og drømme om baby, familieforøgelse, ect.
Jeg ville gerne være bedre til at holde fast i det gode min kæreste og jeg har sammen nu og her, samt forsøge at nyde processen med at få et barn. Indtil nu synes jeg det på mange punkter har givet anlæg til en masse bekymrende tanker, skuffelse, frustration og ked-af-det-hed. Det er sikkert meget normalt, specielt når man ikk "bare" bliver gravid, når man mister osv. Jeg forsøger at lægge fokus på at få gået ture, træning og sundere kost. Jeg vil gerne gøre hvad jeg kan for at tabe mig, gerne inden graviditet, da dette også betyder enormt meget for mig. Samtidig har jeg andet at fokusere på i "vente-tiden"...
Anmeld