På mandag......... (langt)

Begynder min lille tumling, i en måned endnu, Silas, i børnehave....  Jeg er virkelig glad og glæder mig til alle de dejlige oplevelser han vil få nu hvor han skal mødes med så mange andre dejlige børn, men, jeg føler mig stadig også helt fortabt indeni... Det er en meget underlig følelse jeg har og jeg kan ikke forklare den ordentligt andet end at det er en klump i maven, men ikke helt den dårlige slags, men heller ikke helt den gode slags... 

Jeg er lidt bange for at han måske ikke vil trives i en børnehave, at han måske vil komme til at føle sig alene iblandt alle disse nye børn. Jeg er bange for at han måske vil glemme hans søde dagplejemor som han elsker, selvom vi selvfølgelig vil hente Silas først og så Rune bagefter, sådan så Silas stadig vil komme til at se hende, men hvad nu hvis han så bliver så ked af det alt for korte møde han vil få med hende deroppe?

Jeg kunne tude lige nu, jeg synes tiden går SÅ stærkt og jeg havde aldrig drømt om at det ville gå så hurtigt.. Jeg føler ikke det er andet end i går jeg fik ham op på mit bryst for allerførste gang og jeg så hans skønne, smukke, små, mørkeblå øjne kigge på mig med forundring om hvor han nu var henne? Nysgerrigheden i hans øjne var der lige med det samme og den er der stadig.

Han er så nysgerrig, så glad, så grænsesøgende, så optaget af det han laver (Koncentreret), så livsglad, så vidunderligt naiv, så uskyldig og sød at, jeg er så bange for at han ved presset af så mange andre børn måske vil miste nogle af alle de dejlige kvaliteter og bytte dem ud med indelukkethed, at være bange, at føle sig alene.

"Ja bare vent til han vil begynde i skole" er der flere der vil tænke, "bare vent, inden du ser dig om skal han konfirmeres..." Ja jeg ved det og det gør mig så ked af at jeg så gerne vil bruge alle mine vågne timer sammen med mine børn, men det kan man bare ikke... Jeg føler ikke at jeg oplever halvdelen af de ting han kan og gør..

Ej jeg er sikkert bare totalt pladderromantisk, men jeg har altid en idé i hovedet om hvordan tingene skal foregå og jeg er bare så bange for at tingene absolut ikke vil gå som forventet...

 

Nå men SELVOM der er alle de negative og triste følelser i det at han skal begynde, så er der jo selvfølgelig også rigtig mange gode følelser. For hvor bliver det dejligt at han nu bliver så stor at han skal begynde i børnehave, alle de nye dejlige venner han vil få, at han bliver ældre og større og vil kunne flere ting  Og børnehaven er bare HELT perfekt til ham, en bondegårdsbørnehave hvor der er masser af dyr, udendørs-aktiviteter og næsten fri tøjler med alting...

På mandag tager jeg derop sammen med ham, og så tager vi hjem 3-4 timer efter og hygger, bare ham og jeg... Men han skal være klædt ud som pirat for det er jo fastelavn og jeg håber at det bliver så super sjovt for ham

 

Nå, et længere indlæg fra mig, sorry hvis jeg mistede dig på vejen

Vores den store skal også starte i BH på tirsdag (mandag er der fastelavn, så vi venter til tirsdag)...

Jeg har det langt hen ad vejen ligesom dig  I vores tilfælde går lillesøster hos en anden DP, da vi er flyttet til en anden del af byen. Så i morgen, er aller sidste dag... Det er simpelthen SÅ underligt!
Det er en super god BH han skal starte i, hans pædagog virker som en rigtig sød dame, og jeg er meget tryg ved at det er der han skal starte. Men... min dreng er en meget genert, stille dreng, der lige skal venne sig til nye omgivelser, voksne og så alle de nye børn. 
Han skal nok tø op, men jeg er bange for at der bliver gråd de første par dage, og jeg er bange for, som du, at han bliver trumlet ned og overvældet 

OG, så kan jeg bare heller ikke forstå at han pludselig er et BH-barn, min lille dreng er blevet stor. Skal til at have madpakke med, og bare selv gøre en masse ting, det er slet ikke til at forstå.

Jeg glæder mig, og jeg er sikker på at han får en masse ud af den nye verden han træder ind i, men på den anden side er det også underligt at han ikke skal ud til hans DP mere. 

Det værste er næsten, gad vide om han rent faktisk har forstået det 

Ej manner, hvor har jeg også mange tanker omkring det hele 

Karina84 skriver:

Vores den store skal også starte i BH på tirsdag (mandag er der fastelavn, så vi venter til tirsdag)...

Jeg har det langt hen ad vejen ligesom dig  I vores tilfælde går lillesøster hos en anden DP, da vi er flyttet til en anden del af byen. Så i morgen, er aller sidste dag... Det er simpelthen SÅ underligt!
Det er en super god BH han skal starte i, hans pædagog virker som en rigtig sød dame, og jeg er meget tryg ved at det er der han skal starte. Men... min dreng er en meget genert, stille dreng, der lige skal venne sig til nye omgivelser, voksne og så alle de nye børn. 
Han skal nok tø op, men jeg er bange for at der bliver gråd de første par dage, og jeg er bange for, som du, at han bliver trumlet ned og overvældet 

OG, så kan jeg bare heller ikke forstå at han pludselig er et BH-barn, min lille dreng er blevet stor. Skal til at have madpakke med, og bare selv gøre en masse ting, det er slet ikke til at forstå.

Jeg glæder mig, og jeg er sikker på at han får en masse ud af den nye verden han træder ind i, men på den anden side er det også underligt at han ikke skal ud til hans DP mere. 

Det værste er næsten, gad vide om han rent faktisk har forstået det 

Ej manner, hvor har jeg også mange tanker omkring det hele 

Det er helt surrealistisk for selvfølgelig er man glad og spændt, men samtidig helt vemodig over at tiden går så stærkt...

Puha, jeg glæder mig heller ikke til Rune skal stoppe, vi er SÅ glade for vores dagplejemor, hun er den helt rigtige til vores børn, så det bliver en rigtig stor klump at skulle sluge når vi kommer dertil 

Ja, sådan har jeg det også, vil han blive fuldstændig ude af den? Eller vil han bare hygge sig videre, bare i børnehave?

Uha alle de spekulationer..... 

 

On another note... Hvad giver I egentlig jeres dagplejemor i afskedsgave?

Muhmi skriver:

Begynder min lille tumling, i en måned endnu, Silas, i børnehave....  Jeg er virkelig glad og glæder mig til alle de dejlige oplevelser han vil få nu hvor han skal mødes med så mange andre dejlige børn, men, jeg føler mig stadig også helt fortabt indeni... Det er en meget underlig følelse jeg har og jeg kan ikke forklare den ordentligt andet end at det er en klump i maven, men ikke helt den dårlige slags, men heller ikke helt den gode slags... 

Jeg er lidt bange for at han måske ikke vil trives i en børnehave, at han måske vil komme til at føle sig alene iblandt alle disse nye børn. Jeg er bange for at han måske vil glemme hans søde dagplejemor som han elsker, selvom vi selvfølgelig vil hente Silas først og så Rune bagefter, sådan så Silas stadig vil komme til at se hende, men hvad nu hvis han så bliver så ked af det alt for korte møde han vil få med hende deroppe?

Jeg kunne tude lige nu, jeg synes tiden går SÅ stærkt og jeg havde aldrig drømt om at det ville gå så hurtigt.. Jeg føler ikke det er andet end i går jeg fik ham op på mit bryst for allerførste gang og jeg så hans skønne, smukke, små, mørkeblå øjne kigge på mig med forundring om hvor han nu var henne? Nysgerrigheden i hans øjne var der lige med det samme og den er der stadig.

Han er så nysgerrig, så glad, så grænsesøgende, så optaget af det han laver (Koncentreret), så livsglad, så vidunderligt naiv, så uskyldig og sød at, jeg er så bange for at han ved presset af så mange andre børn måske vil miste nogle af alle de dejlige kvaliteter og bytte dem ud med indelukkethed, at være bange, at føle sig alene.

"Ja bare vent til han vil begynde i skole" er der flere der vil tænke, "bare vent, inden du ser dig om skal han konfirmeres..." Ja jeg ved det og det gør mig så ked af at jeg så gerne vil bruge alle mine vågne timer sammen med mine børn, men det kan man bare ikke... Jeg føler ikke at jeg oplever halvdelen af de ting han kan og gør..

Ej jeg er sikkert bare totalt pladderromantisk, men jeg har altid en idé i hovedet om hvordan tingene skal foregå og jeg er bare så bange for at tingene absolut ikke vil gå som forventet...

 

Nå men SELVOM der er alle de negative og triste følelser i det at han skal begynde, så er der jo selvfølgelig også rigtig mange gode følelser. For hvor bliver det dejligt at han nu bliver så stor at han skal begynde i børnehave, alle de nye dejlige venner han vil få, at han bliver ældre og større og vil kunne flere ting  Og børnehaven er bare HELT perfekt til ham, en bondegårdsbørnehave hvor der er masser af dyr, udendørs-aktiviteter og næsten fri tøjler med alting...

På mandag tager jeg derop sammen med ham, og så tager vi hjem 3-4 timer efter og hygger, bare ham og jeg... Men han skal være klædt ud som pirat for det er jo fastelavn og jeg håber at det bliver så super sjovt for ham

 

Nå, et længere indlæg fra mig, sorry hvis jeg mistede dig på vejen

Du tabte ikke mig og kan sagtens følge dig. Sådan havde jeg det også da Silje startede for halvanden år siden, især fordi hun ikke kom i den børnehave jeg ønskede. Så var sådan lidt øv over det. Heldigvis er jeg glad for den i dag og det er den bedste børnehave for hende. Du får jo en 3 mdr. samtale og du kan jo til enhver tid få snakket med dem og hørt til hvordan han har det. Han kommer bare til at udvikle sig så meget ved at komme i bh og du bliver så forundret. Fastelavnsmandag er da også en dejlig dag at starte på. Pøj pøj med det hele.

Muhmi skriver:

Det er helt surrealistisk for selvfølgelig er man glad og spændt, men samtidig helt vemodig over at tiden går så stærkt...

Puha, jeg glæder mig heller ikke til Rune skal stoppe, vi er SÅ glade for vores dagplejemor, hun er den helt rigtige til vores børn, så det bliver en rigtig stor klump at skulle sluge når vi kommer dertil 

Ja, sådan har jeg det også, vil han blive fuldstændig ude af den? Eller vil han bare hygge sig videre, bare i børnehave?

Uha alle de spekulationer..... 

 

On another note... Hvad giver I egentlig jeres dagplejemor i afskedsgave?

Vi har heldigvis fået en anden rigtig sød DP til lillesøster, som vi er rigtig glade for, så det trøster jeg mig lidt med.

Men det betyder jo stadig at vi skal tage afsked i morgen, men en rigtig sød DP, som bare har betydet så meget for Sebastian, og som har kendt ham i 2½ år 

Vi har købt en halskæde i sølv, med et lille hjerte. Den er pakket i celofan, sammen med noget lækkert kaffe, marmelade og chokolade fra en special butik her i byen. Så skal jeg ha fundet et kort, for skal næsten skrive en lille hilsen og en tak, men aner ikke hvad eller hvordan jeg skal skrive det. Det skal jo heller ikke være for pludder sørgeligt... 

Hvad har du tænkt på i gave?

Jeg nok han skal komme til at hygge sig, men han vil græde når jeg går, det er jeg ikke i tvivl om, det bliver forfærdeligt 

Jeg kan sagtens følge dig - 

Jeg besvarer bare lige et enkelt punkt
Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvordan det er i jeres bh, men i vores kan de løbe frit omkring i blandede aldre, men halvdelen af dagen bruger de faktisk sammen med deres egen årgang, hvorved de så kan alderstilpasse lege og pædagogik. Derved oplever de det ikke så voldsomt ved en opstart
Nu er det også en privat børnehave vi har, men hører da tit om at de er inddelt i stuer, så det ikke er så overvældende og så de kan lave nogle alders inddelte ting med de små poder
Bare rolig, det skal nok komme til at blive fantastisk

Åh hvor kan jeg bare godt følge dig. Isabella skal starte i bh 1. Maj. Hun går i en integreret vs og bliver bare flyttet op i bh det er i samme hus og samme indgang.

Men jeg er også nervøs og samtidig glæder jeg mig også.
Men Isabella har ikke ret meget sprog og jeg kan se når vi er ude at hun har lidt svært ved at komme ind i en leg med andre børn fordi hun netop ikke rigtig har noget sprog og det er hun jo begyndt at være klar over nu, så hun holder sig i baggrunden.
Og det gør mig så ked af det på hendes vegne. Hun har hendes bedste veninde i vs som kommer op i bh to mdr senere så det er jo heldigvis ret tæt på men alligevel en stor omvæltning for Isabella at hun kommer op alene i to mdr.
Dog kan de stadig ses på legepladsen og da det er sommeren vi møder nu her så vil de jo være meget ude.

Men samtidig tror jeg hun lære utrolig meget af at komme op til de større børn mht sproget. Men puha jeg ved virkelig ikke om jeg skal grine eller græde over det.

Ja og så tænker man også bare hvor faen blev tiden lige af

Du får en kæmpe herfra fordi jeg kan samligne de følelser du går med, med mig selv.