Hvad kan jeg gøre? Træt af ham

Min kæreste er så irriterende.
Han bliver sur over når jeg har været sammen med min mor (er på barsel), for så ser min mor jo vores barn mere end hans mor! Og det er altså ikke tit jeg ser hende..
Og så har han alle mulige tanker om at vi har bagtalt ham, og at jeg ændrer mig når jeg er sammen med min familie.
Vi farer rundt til hans kæmpefamilie hver weekend, jeg har kun min mor og søstre.

Og hans familie er virkelig ikke lige nogen jeg svinger med, de er så ondskabsfulde, og skal blande sig i vores barn og snakker til os som om vi er børn. Hans mor er dog fin nok i forhold til det.
Men hun græder og føler sig fourettet over den mindste ting.
Hun græd over at min kæreste sagde at hun havde fortalt det hun sagde en gang.

Og sådan en rigtig "hele verden er imod mig" type!
Hun brokker sig altid over kommunen ikke giver dem nok, selvom de får i hoved og r**, kontanthjælp, lejlighed, betalt efterskole, Kontaktperson, 7 år på behandlingshjælp. (Hans søster med borderline)

Han er så humørsyg, han kan ødelægge en stemning over den mindste ting.

Igår sad han og sagde min søster var grim og at min mor bedre kan lide hendes barn end vores.
Men hvis man siger noget om hans sindssyge familie, så bliver manden sååå sur.

Han har så svært ved sociale sammenhænge, han har ikke rigtig fornemmelse for, hvad man siger og gør på hvilke tidspunkter..

Hvordan kan man sige alt det til ham på en god måde?
Kan man rette på ham, altså jeg gider ikke den opførelse mere, og han var ikke sådan i starten af vores forhold..

Kan der være noget 'galt' med ham, ligesom hans søster har svær grad af borderline?

Det skal lige siges at han altså også er sød og betænksom og meget kærlig og gør alt for mig ellers.. Nogengange kommer hans grimme side bare frem, og det bliver tiere og tiere..

Hjælp

Anonym skriver:

Min kæreste er så irriterende.
Han bliver sur over når jeg har været sammen med min mor (er på barsel), for så ser min mor jo vores barn mere end hans mor! Og det er altså ikke tit jeg ser hende..
Og så har han alle mulige tanker om at vi har bagtalt ham, og at jeg ændrer mig når jeg er sammen med min familie.
Vi farer rundt til hans kæmpefamilie hver weekend, jeg har kun min mor og søstre.

Og hans familie er virkelig ikke lige nogen jeg svinger med, de er så ondskabsfulde, og skal blande sig i vores barn og snakker til os som om vi er børn. Hans mor er dog fin nok i forhold til det.
Men hun græder og føler sig fourettet over den mindste ting.
Hun græd over at min kæreste sagde at hun havde fortalt det hun sagde en gang.

Og sådan en rigtig "hele verden er imod mig" type!
Hun brokker sig altid over kommunen ikke giver dem nok, selvom de får i hoved og r**, kontanthjælp, lejlighed, betalt efterskole, Kontaktperson, 7 år på behandlingshjælp. (Hans søster med borderline)

Han er så humørsyg, han kan ødelægge en stemning over den mindste ting.

Igår sad han og sagde min søster var grim og at min mor bedre kan lide hendes barn end vores.
Men hvis man siger noget om hans sindssyge familie, så bliver manden sååå sur.

Han har så svært ved sociale sammenhænge, han har ikke rigtig fornemmelse for, hvad man siger og gør på hvilke tidspunkter..

Hvordan kan man sige alt det til ham på en god måde?
Kan man rette på ham, altså jeg gider ikke den opførelse mere, og han var ikke sådan i starten af vores forhold..

Kan der være noget 'galt' med ham, ligesom hans søster har svær grad af borderline?

Det skal lige siges at han altså også er sød og betænksom og meget kærlig og gør alt for mig ellers.. Nogengange kommer hans grimme side bare frem, og det bliver tiere og tiere..

Hjælp

Pyhh det lyder som on det hele er kørt lidt af sporet? 

 

Det er nu meget normalt med søvnunderskud, familie der ønsker at få hvert et sekund med den lille nye, manglende kærtegn etc. 

 

Har i overvejet at få snakket ordentlig ud når den lille sover (altså på en sober måde)? 

 

Eller måske lidt partid/parterapi inden det hele løber af sporet ? 

Det lyder som om han ikke har det helt godt.

Føler han sig måske udenfor? ammer du? ja det er et mærkeligt spørgmål, men det kan være han føler han ikke kan bidrage med noget og er udenfor?

 

Og så lyder det som om han er meget stresset eller noget andet der går ham på, siden han er så humørsyg.

 

Men nu vil jeg lige hører, du fortæller at hans familie fylder meget, er det nogen du fortæller ham? For så kan det jo være han føler der er lidt krig i mellem jeres familier, altså hvis du putter din op som den perfekte og hans ned som den "dumme" så kan det være han føler du er i mod hans familie?

 

okay rodet, men kan du følge min tanke gang?

og så lige et knus til dig, det er en svær situation