Er lige startet i skole, har allerede klump i mave

Jeg kommer i skole og næsten alle pladser er taget. Eg går forbi første ledige og spørg om jeg må sætte mig ved siden af personen der sidder der "det må du godt" så jeg sætter mig " men (en anden) sidder der altså" (h*n er ikke i skole) .. Nu har jeg jo sat mig....... "Når men vi kan bare flytte os hvis h*n kommer" ...... H*n kommer så lidt efter timen er startet, og så rejser min sidemakker sig fandme som det første og fjerne sig fra min side , og de sætter sig så ned i den anden ende af klassen .... Okay, lugter jeg så meget????  Så nu har jeg en knude i maven hver gang jeg træder ind, alle har mere eller mindre fundet sig en "makker" en "kammerat" så selvom vi ikke har faste pladser, så sidder alle fast et sted stort set.... 

Når, i mandags blev min knude bare større .. Igen ingen pladser, undtaget en plads ved siden af en hvor den "faste" sidemakker åbenbart er syg. Jeg går derhen og først da jeg tager i stolen fjerner h*n sine fødder fra den UDEN at kigge op vel og mærke (sidder bare med sin Tlf) . Jeg sætter mig men kan mærke jeg ikke er velkommen. Vi skal så lave en "snakke " opgave 2 og 2 og h*n sidder bare med hovedet nede i bogen. I laaang tid sidder h*n uden og sige noget. Jeg bladre lidt i bogen så jeg ikke ligner en der bare venter, men til sidst spørg jeg så om (det vi skulle spørge hinanden om) efter et halvt sekund kan h*n rejse hovedet halvt, kigge på mig og svarer "øh nej" (med et blik der siger hvorfor fanden snakker du til mig) kigger ned igen, og slut! Da runde spørger kommer, har vi ikke noget at sige, så jeg ligner en der ikke gider det her......... Fedt! 

Hvad kan jeg gøre? Jeg er gravid og har muligvis en masse hormoner, men er fandeme ved at tude nogengange og har ikke lyst til at tage i skole ! Og har kun gået der knap 1 mdr 

Måske komme lidt før så du kan lære andre at kende. Og lige meget hvad så prøv at skubbe det usikre fra dig. ( ved det er svært, men jo mere selvsikker du kan føle dig, jo lettere er det at kommetil ) ikke alle har det godt med gravide eller forældre, da de er et helt aandet sted, så måske sætte dig hvor der er nogle forældre, eller nogen som virker modne nok til det. Jeg er selv gravid og i skole, der var også en anden, men flere blev desværre lidt små irriteret over hende, da hun var meget syg og gik midt i timerne. Hun stoppede. Men hvis du viser at du virkelig gider og prøver så godt du kan er der ikke meget andet at gøre end at hænge i til du skal på barsel. Et herfra.

Anitta Kristiansen skriver:

Måske komme lidt før så du kan lære andre at kende. Og lige meget hvad så prøv at skubbe det usikre fra dig. ( ved det er svært, men jo mere selvsikker du kan føle dig, jo lettere er det at kommetil ) ikke alle har det godt med gravide eller forældre, da de er et helt aandet sted, så måske sætte dig hvor der er nogle forældre, eller nogen som virker modne nok til det. Jeg er selv gravid og i skole, der var også en anden, men flere blev desværre lidt små irriteret over hende, da hun var meget syg og gik midt i timerne. Hun stoppede. Men hvis du viser at du virkelig gider og prøver så godt du kan er der ikke meget andet at gøre end at hænge i til du skal på barsel. Et herfra.

Det er nok bare lidt trist hvis det er pga graviditet eller at jeg  har børn, for vi er ved at uddanne os pædagoger! Mht at lære de andre at kende, altså jeg snakker med stort set alle på det normale skolekammerat plan

Sikke nogle idioter! Kan godt forstå dig. Hvad bilder de sig ind?
Er der ikke nok stole i lokalet?

Er der ingen af klassekammeraterne, der også sidder 'alene'? Måske du kunne møde tidligere, så at du har førstevalg og ikke skal kæmpe dig til en plads. Du skal ikke være bange for at tale til dine klassekammerater, når I har en opgave der skal udføres
Synes de lyder meget umodne, og håber på, at det 'bare' er opstartsvanskeligheder.

Anonym skriver:

Jeg kommer i skole og næsten alle pladser er taget. Eg går forbi første ledige og spørg om jeg må sætte mig ved siden af personen der sidder der "det må du godt" så jeg sætter mig " men (en anden) sidder der altså" (h*n er ikke i skole) .. Nu har jeg jo sat mig....... "Når men vi kan bare flytte os hvis h*n kommer" ...... H*n kommer så lidt efter timen er startet, og så rejser min sidemakker sig fandme som det første og fjerne sig fra min side , og de sætter sig så ned i den anden ende af klassen .... Okay, lugter jeg så meget????  Så nu har jeg en knude i maven hver gang jeg træder ind, alle har mere eller mindre fundet sig en "makker" en "kammerat" så selvom vi ikke har faste pladser, så sidder alle fast et sted stort set.... 

Når, i mandags blev min knude bare større .. Igen ingen pladser, undtaget en plads ved siden af en hvor den "faste" sidemakker åbenbart er syg. Jeg går derhen og først da jeg tager i stolen fjerner h*n sine fødder fra den UDEN at kigge op vel og mærke (sidder bare med sin Tlf) . Jeg sætter mig men kan mærke jeg ikke er velkommen. Vi skal så lave en "snakke " opgave 2 og 2 og h*n sidder bare med hovedet nede i bogen. I laaang tid sidder h*n uden og sige noget. Jeg bladre lidt i bogen så jeg ikke ligner en der bare venter, men til sidst spørg jeg så om (det vi skulle spørge hinanden om) efter et halvt sekund kan h*n rejse hovedet halvt, kigge på mig og svarer "øh nej" (med et blik der siger hvorfor fanden snakker du til mig) kigger ned igen, og slut! Da runde spørger kommer, har vi ikke noget at sige, så jeg ligner en der ikke gider det her......... Fedt! 

Hvad kan jeg gøre? Jeg er gravid og har muligvis en masse hormoner, men er fandeme ved at tude nogengange og har ikke lyst til at tage i skole ! Og har kun gået der knap 1 mdr 

Det er skam ikke dig der er noget galt med, men personens indstilling til skolen og tingene......

vi har os en del der sidder med snottet i mobilen konstant, har en ret respektløs og ligeglad indstilling til tingene..... Det er møg belastende.... Især hvis du så har fået personen som sidemand/makker..... 

 

Forsætter det ville jeg tag en snak med undervisneren, netop hvor du gær det klart for han/hende at du gerne vil og ikke er doven, men at din makker faktisk er umulig at komme i kontakt med... Det super trist at man bliver nød til at gør det, da man burde være voksen nok til at deltage aktivt i timerne.... Men nogle er bare ik aktive, og nogle ting bør desværre tages op....

vi har desværre haft tusind samtaler, får skideballe over folk ik er aktive, ik gider og har en jeg er sku ligeglad indstilling.... 

 

Nogle går på en uddannelse, hvor man burde være voksen og tag ansvar og deltage aktivt... Det er desværre bare ik alle i klasselokalerne der formår at opføre sig voksent!

 

jeg håber det blir bedre og knuden forsvinder, når der er gået lidt og det forhåbentlig blir bedre 

Jeg har selv været enormt usikker da jeg startede i skole som forældre for 2 år siden. Det gik faktisk fint - jeg lovede mig selv at virke selvsikker, og det virkede! Jeg faldt hurtigt i snak med nogle piger, og den ene af dem endte med at blive min bedste veninde Der er mange der ikke kan forholde sig til at man har et barn, men jeg var også så heldig at der var andre i min klasse med børn osv., så de kunne da forholde sig til mig
Nu er jeg statet på en ny skole som overbygning til min gamle skole, og jeg er gravid. Jeg var også bange for hvordan folk ville håndtere det, men der er ikke blevet sagt noget, og jeg kan ikke mærke det på nogen - måske er det fordi jeg kender et par stykker i forvejen, måske er det fordi jeg har valgt at holde denne skolegang på et meget professionelt plan, og besluttet mig for at jeg ikke er der for at få venner, men for at lære noget (skolen tager 1 år, og så 0,5 år til at være i praktik og skrive bachelor) - derfor har jeg ikke haft behov for at lære nogen at kende, da det kun er et år med undervisning.

Det bedste råd jeg kan give dig er at se ud over at du er pisse nervøs og ikke kan lide at være der, og så bare snakke med folk! Jo mere selvsikker du virker jo nemmere er det for dig at falde i snak med folk, og på den måde bliver du hurtigere "accepteret" - selvom du sikkert allerede er accepteret  

Held og lykke med det!

Problemet er ikke at jeg ikke er selvsikker og ikke snakker, for det gør jeg! Især i gruppe sammenhænge osv, jeg er netop så meget mig selv så jeg næsten tror det kan være det som er problemet. At jeg er åben og positiv, men med nøgleordet "situationsfornemmelse". For det er noget jeg selv går meget op i og er god til at mærke efter. Jeg VAR selvsikker og totalt skoleklar, men det er bare ved at forsvinde pga sådanne episoder her..... Og igen, vi er ved at uddanne os til pædagoger, burde man så ikke kunne håndtere mennesker med børn og børn i vente, hvis det virkelig er det som er problemet ? Jeg tænker bare hele tiden , burde vi ikke være voksne? Hvad vil disse mennesker gøre når de kommer ud i arbejdslivet og skal håndtere forældre de måske slet ikke forstår, kolleger de ikke klikker med osv osv??? Uh det bliver sørme ikke sjovt med den indstilling der Jeg skal bare bruge mere og mere energi på disse episoder så jeg mister helt fokus fra skole og det vi skal...

Kan nemt følge dig i dine tanker, vil faktisk nødig se visse mennesker fra min uddannelse på en arbejdsplads.... Og det kræver virkelig meget energi.... Det er super ærgerligt....   Personligt kan jeg tit blive frustreret over voksne mennesker der opføre sig sådan.... 

Anonym skriver:

Jeg kommer i skole og næsten alle pladser er taget. Eg går forbi første ledige og spørg om jeg må sætte mig ved siden af personen der sidder der "det må du godt" så jeg sætter mig " men (en anden) sidder der altså" (h*n er ikke i skole) .. Nu har jeg jo sat mig....... "Når men vi kan bare flytte os hvis h*n kommer" ...... H*n kommer så lidt efter timen er startet, og så rejser min sidemakker sig fandme som det første og fjerne sig fra min side , og de sætter sig så ned i den anden ende af klassen .... Okay, lugter jeg så meget????  Så nu har jeg en knude i maven hver gang jeg træder ind, alle har mere eller mindre fundet sig en "makker" en "kammerat" så selvom vi ikke har faste pladser, så sidder alle fast et sted stort set.... 

Når, i mandags blev min knude bare større .. Igen ingen pladser, undtaget en plads ved siden af en hvor den "faste" sidemakker åbenbart er syg. Jeg går derhen og først da jeg tager i stolen fjerner h*n sine fødder fra den UDEN at kigge op vel og mærke (sidder bare med sin Tlf) . Jeg sætter mig men kan mærke jeg ikke er velkommen. Vi skal så lave en "snakke " opgave 2 og 2 og h*n sidder bare med hovedet nede i bogen. I laaang tid sidder h*n uden og sige noget. Jeg bladre lidt i bogen så jeg ikke ligner en der bare venter, men til sidst spørg jeg så om (det vi skulle spørge hinanden om) efter et halvt sekund kan h*n rejse hovedet halvt, kigge på mig og svarer "øh nej" (med et blik der siger hvorfor fanden snakker du til mig) kigger ned igen, og slut! Da runde spørger kommer, har vi ikke noget at sige, så jeg ligner en der ikke gider det her......... Fedt! 

Hvad kan jeg gøre? Jeg er gravid og har muligvis en masse hormoner, men er fandeme ved at tude nogengange og har ikke lyst til at tage i skole ! Og har kun gået der knap 1 mdr 

Forstår dig udemærket, har næsten samme problem, her er det dog bare fordi jeg er ældre og et andet sted i mit liv

men vil lige give dig en  Og er sikker på du nok skal komme igennem det og at det nok skal ændre sig for dig 

Der er mange som desvæære ikke er modne og voksne nok, selv på en pædagog uddannelse. Men så hold dig fra de personer og snak med dem du kan. Og Ja bare fordi det lige er den uddannelse så betyder det ikke at de har let ved forældre. Er vel også en del af det at skulle lære ved skolen. Men hæng i også håber jeg det bliver meget bedre!