Hvordan tackler jeg hende?

Min datter på 6 år får nogle gange nogle vilde vredesudbrud! Og jeg er ret lost mht hvordan jeg skal tackle det.
Fx idag da jeg henter hende går vi en tur på hjemvejen. Lige pludselig da vi næsten er hjemme begynder hun at skabe sig ( over at hun ikke kunne gå mere og at hun ville på tanken og ha noget lækkert ) hun råber og skriger, løber ind foran mig hele tiden, slår ud efter mig, niver mig, hiver og flår i sit tøj. Jeg starter med stille og roligt at sige, at jeg ikke vil ha hun gør sådán, men det går slet ikke ind. Siger det så med en mere bestemt stemme at hun skal stoppe med det, men hun er slet ikke til at trænge igennem til.
Hvad pokker kan jeg gøre? Og hvad med når vi kommer hjem? Skal hun så bare ha lov at sidde lidt med iPad som hun plejer? Eller skal der være nogle konsekvenser? Er helt på bar bund, men vores kampe er bare så opslidende.

har du prøvet at anderkende det hun gerne vil? altså 'jeg kan hære du gerne vil på tanken og have noget lækkert men nu skal vi hjem'
synes i langt de fleste af den slags konflikter der eskalere lyn hurtigt handler om at barnet føler at man ikke har hørt dem eller forstår dem, og derfor gør de alt for at blive set/hørt og 'råber' med alt hvad de kan i stemme og krop..

trunte89 skriver:

Min datter på 6 år får nogle gange nogle vilde vredesudbrud! Og jeg er ret lost mht hvordan jeg skal tackle det.
Fx idag da jeg henter hende går vi en tur på hjemvejen. Lige pludselig da vi næsten er hjemme begynder hun at skabe sig ( over at hun ikke kunne gå mere og at hun ville på tanken og ha noget lækkert ) hun råber og skriger, løber ind foran mig hele tiden, slår ud efter mig, niver mig, hiver og flår i sit tøj. Jeg starter med stille og roligt at sige, at jeg ikke vil ha hun gør sådán, men det går slet ikke ind. Siger det så med en mere bestemt stemme at hun skal stoppe med det, men hun er slet ikke til at trænge igennem til.
Hvad pokker kan jeg gøre? Og hvad med når vi kommer hjem? Skal hun så bare ha lov at sidde lidt med iPad som hun plejer? Eller skal der være nogle konsekvenser? Er helt på bar bund, men vores kampe er bare så opslidende.

Tænker ligesom ano14316 at du skal prøve den anerkende tilgang til det og hvis det så ikke virker og hun forsætter SÅ skal der komme en eller anden form for konsekvens, om det så er at hun ikke bare får lov til at sætte sig med ipadden når i kommer hjem, men sørg for at forklare hende HVORFOR hun ikke får lov til det, så hun forstår det.  

ano14316 skriver:

har du prøvet at anderkende det hun gerne vil? altså 'jeg kan hære du gerne vil på tanken og have noget lækkert men nu skal vi hjem'
synes i langt de fleste af den slags konflikter der eskalere lyn hurtigt handler om at barnet føler at man ikke har hørt dem eller forstår dem, og derfor gør de alt for at blive set/hørt og 'råber' med alt hvad de kan i stemme og krop..

Ja, det bruger jeg meget. Fx jeg kan godt forstå, at du vil ha noget lækkert fra tanken. Synes jeg også kunne være godt, men det skal vi ikke idag. Osv

Chel1992 skriver:

Tænker ligesom ano14316 at du skal prøve den anerkende tilgang til det og hvis det så ikke virker og hun forsætter SÅ skal der komme en eller anden form for konsekvens, om det så er at hun ikke bare får lov til at sætte sig med ipadden når i kommer hjem, men sørg for at forklare hende HVORFOR hun ikke får lov til det, så hun forstår det.  

Åh det er så svært, for det synes jeg nemlig også jeg gør. Fx. Som skrevet ovenover.

Og forklarer altid hvorfor hvis hun fx kommer en tur ind på værelset. Når jeg fx henter hende igen, så spørger jeg igen om hun ved hvorfor hun kom ind, og har hun glemt det siger jeg det igen.

Hun er en meget kvik, følsom og tænkende pige, så vi snakker rigtig meget om det

trunte89 skriver:

Min datter på 6 år får nogle gange nogle vilde vredesudbrud! Og jeg er ret lost mht hvordan jeg skal tackle det.
Fx idag da jeg henter hende går vi en tur på hjemvejen. Lige pludselig da vi næsten er hjemme begynder hun at skabe sig ( over at hun ikke kunne gå mere og at hun ville på tanken og ha noget lækkert ) hun råber og skriger, løber ind foran mig hele tiden, slår ud efter mig, niver mig, hiver og flår i sit tøj. Jeg starter med stille og roligt at sige, at jeg ikke vil ha hun gør sådán, men det går slet ikke ind. Siger det så med en mere bestemt stemme at hun skal stoppe med det, men hun er slet ikke til at trænge igennem til.
Hvad pokker kan jeg gøre? Og hvad med når vi kommer hjem? Skal hun så bare ha lov at sidde lidt med iPad som hun plejer? Eller skal der være nogle konsekvenser? Er helt på bar bund, men vores kampe er bare så opslidende.

Jeg tænker umiddelbart, at du skal fortsætte, hvad du gør nu
Du har jo en virkelig fornuftig tilgang til hendes udbrud - anderkender, holder på dit nej osv.
Hun er muligvis inde i en af de der "dejlige" faser, som overgår børn engang imellem

Fine_007 skriver:

Jeg tænker umiddelbart, at du skal fortsætte, hvad du gør nu
Du har jo en virkelig fornuftig tilgang til hendes udbrud - anderkender, holder på dit nej osv.
Hun er muligvis inde i en af de der "dejlige" faser, som overgår børn engang imellem

Ja, kan godt være det 'bare' er at fortsætte.
Håber det hurtigt vender igen, for det er dælme hårdt.

trunte89 skriver:

Min datter på 6 år får nogle gange nogle vilde vredesudbrud! Og jeg er ret lost mht hvordan jeg skal tackle det.
Fx idag da jeg henter hende går vi en tur på hjemvejen. Lige pludselig da vi næsten er hjemme begynder hun at skabe sig ( over at hun ikke kunne gå mere og at hun ville på tanken og ha noget lækkert ) hun råber og skriger, løber ind foran mig hele tiden, slår ud efter mig, niver mig, hiver og flår i sit tøj. Jeg starter med stille og roligt at sige, at jeg ikke vil ha hun gør sådán, men det går slet ikke ind. Siger det så med en mere bestemt stemme at hun skal stoppe med det, men hun er slet ikke til at trænge igennem til.
Hvad pokker kan jeg gøre? Og hvad med når vi kommer hjem? Skal hun så bare ha lov at sidde lidt med iPad som hun plejer? Eller skal der være nogle konsekvenser? Er helt på bar bund, men vores kampe er bare så opslidende.

Det kunne også være, at man bare skulle slå ned på den slags opførsel med det samme, det virker jo tydeligvis ikke at være anerkendende og bla-bla.
Her ville det aldrig være kørt helt derud, men mine børn er så heller ikke i tvivl om spillereglerne, og hvis man ønsker at lufte sin utilfredshed så må man snakke stille og roligt om det, og det er uanset om man er 7 eller 3 år.

Jeg ville lade hende rase ud (men jeg er heller ikke så pædagogisk) simpelthen stoppe op og bare "betragte" hende. Lad være med at tale til hende - bare lad hende rase ud. Så hun kan se, at der ingen reaktion er at få ved sådan et udbrud. 

Når så I er kommet hjem og sidder og hygge, så ville jeg tage emnet op, og spørge ind til hvorfor hun bliver så vred? og så forsøge at give hende nogle redskaber til hvordan hun tackler det. 

- og jeg ville bestemt ikke give hende I-pad når hun kom hjem

 

trunte89 skriver:

Ja, det bruger jeg meget. Fx jeg kan godt forstå, at du vil ha noget lækkert fra tanken. Synes jeg også kunne være godt, men det skal vi ikke idag. Osv

Ja så er hun ihvertfald forstået, så tror jeg næste skridt er at være ere kontant og sætte en fast grænse...

Men den kan også sagtens være anderkendende...

'jeg kan godt se du er riftig vred lige nu. Men jeg vil ikke have at du råber og skriger ig slår mig. Du skal gå ordenligt selvom du er sur'

for det er uacceptabel adfærd og når vi ligesom er sikre på at hun ikke bliver overset, hun er blevet i imødekommet i øjehøjde, så synes også det er okay at sige fra...