Hej
Jeg har været sammen med min kæreste i et år. Vi flyttede sammen efter 3 måneder, og har ligesom fra starten kunne mærke at det her var rigtigt.
Vi har derfor også helt fra starten snakket børn. Min kærestes sæd er før blevet testet. Den er tiptop men der er desværre ikke nok af den. Han kan derfor ikke blive far naturligt, da der ikke er nok sædceller til at skabe "liv" omkring ægget, så en heldig baby kan komme ind
- vi har derfor også altid haft ubeskyttet sex.
Vi vil gerne inden for det næste år være gravide og jeg tænkte derfor at det nok var en god idé at få mig tjekket. Det er vel sådan set ligegyldigt om mine æggeledere er stoppede eller lignende (det er muligt da jeg har haft underlivsbetændelse) - da der alligevel skal hentes et æg ud som de kan putte sædcellerne i (forestiller jeg mig?) - men jeg tænkte der nok skulle tages nogle blodprøver og nogle tjeks alligevel?
Jeg tog derfor til lægen i forgårs - der var enormt travlt hos lægen, da den ene var syg og den anden derfor tog dobbelt ind. Jeg er normalt rigtig glad for min læge, men hun havde simpelthen så travlt at jeg kun lige fik nævnt at vi gerne inden for et års tid ville være gravide og at min kæreste ikke kan naturligt og så fik jeg en henvisning i hånden med besked om at hun lavede en henvisning og så ud af døren med mig.
Jeg sidder nu med en henvisning til fertilitetsklinik og gynækolog Aagaard i Aarhus og er pludselig lidt bange.
Hvad skal der ske?
Hvad er de første trin?
Og betyder det her at vi er igang? - Vi ville gerne i år, men jeg ved ikke om det skal være lige nu eller når vi er tættere på sommerferien - kan man overhovedet tillade sig at være så forkælet at ville bestemme den slags? - jeg ved jo godt det ikke lykkedes for alle - så skal man bare være glad for at komme i gang?
Jeg læser alt muligt forskelligt på nettet, og er helt forvirret nu.
Lige meget hvad forestiller jeg at det skal ske pr reagensglas da det jo ikke vil hjælpe at sprøjte kærestens op i mig, når han ikke har nok. Men hvis der nu ikke er noget galt med mig - hvordan kommer det så til at foregå?
Er det noget med en masse medicin eller hvordan?
Gør det ondt?
Hvor lang tid fra begyndelse til undfangelse?
Er der en sød sjæl der har gidet at læse med helt hertil der kan dele med mig hvad der sker fra man tager til gynækolog til processen er igang og hvordan den så forløber?
Sorry for et rodet indlæg - er helt forvirret og kan ikke engang finde ud af om jeg skal ringe til gynækologen/fertilitetsklinikken da jeg ikke ved hvad der skal ske...
Venlig hilsen
En småforvirret mor-to-be