Hjælp en nybegynder

Hej

Jeg har været sammen med min kæreste i et år. Vi flyttede sammen efter 3 måneder, og har ligesom fra starten kunne mærke at det her var rigtigt. 
Vi har derfor også helt fra starten snakket børn. Min kærestes sæd er før blevet testet. Den er tiptop men der er desværre ikke nok af den. Han kan derfor ikke blive far naturligt, da der ikke er nok sædceller til at skabe "liv" omkring ægget, så en heldig baby kan komme ind - vi har derfor også altid haft ubeskyttet sex.

Vi vil gerne inden for det næste år være gravide og jeg tænkte derfor at det nok var en god idé at få mig tjekket. Det er vel sådan set ligegyldigt om mine æggeledere er stoppede eller lignende (det er muligt da jeg har haft underlivsbetændelse) - da der alligevel skal hentes et æg ud som de kan putte sædcellerne i (forestiller jeg mig?) - men jeg tænkte der nok skulle tages nogle blodprøver og nogle tjeks alligevel?

Jeg tog derfor til lægen i forgårs - der var enormt travlt hos lægen, da den ene var syg og den anden derfor tog dobbelt ind. Jeg er normalt rigtig glad for min læge, men hun havde simpelthen så travlt at jeg kun lige fik nævnt at vi gerne inden for et års tid ville være gravide og at min kæreste ikke kan naturligt og så fik jeg en henvisning i hånden med besked om at hun lavede en henvisning og så ud af døren med mig.

Jeg sidder nu med en henvisning til fertilitetsklinik og gynækolog Aagaard i Aarhus og er pludselig lidt bange.
Hvad skal der ske? 
Hvad er de første trin?

Og betyder det her at vi er igang? - Vi ville gerne i år, men jeg ved ikke om det skal være lige nu eller når vi er tættere på sommerferien - kan man overhovedet tillade sig at være så forkælet at ville bestemme den slags? - jeg ved jo godt det ikke lykkedes for alle - så skal man bare være glad for at komme i gang?

Jeg læser alt muligt forskelligt på nettet, og er helt forvirret nu.

Lige meget hvad forestiller jeg at det skal ske pr reagensglas da det jo ikke vil hjælpe at sprøjte kærestens op i mig, når han ikke har nok. Men hvis der nu ikke er noget galt med mig - hvordan kommer det så til at foregå?
Er det noget med en masse medicin eller hvordan?

Gør det ondt?

Hvor lang tid fra begyndelse til undfangelse?

Er der en sød sjæl der har gidet at læse med helt hertil der kan dele med mig hvad der sker fra man tager til gynækolog til processen er igang og hvordan den så forløber?

 

Sorry for et rodet indlæg - er helt forvirret og kan ikke engang finde ud af om jeg skal ringe til gynækologen/fertilitetsklinikken da jeg ikke ved hvad der skal ske...

 

Venlig hilsen

En småforvirret mor-to-be

Tillykke med beslutningen om at ville vær

e forældre jeg vil gerne forsøge at svare på dine spørgsmål
Jeg kan kun tale for mig selv...
Jeg henvendte mig hos læge og der blev lavet en sædprøve. Den var fin, Men vi kunne ikke bruge den til noget, da den ikke Var oprenset. Da vi havde forsøgt i flere år uden held fik vi henvisning til fertilitet klinik.
Jeg kan ikke huske om det var ved egen læge el på klinikken jeg fik taget blodprøve på bestemte dage i min cyklus for at vide jeg havde det rette hormon. Alt fint hos mig
Vi var til samtale på klinikken hvor de fortalt e om de forskellige behandlinger.
Vi blev tilbudt insemination først uden held. Pga meget lavt sædtal hos kæresten blev det til ivf.
Man betaler selv medicinen, Men efter ca.4000 kr kan der søges kronikker tilskud.
Jeg fik hormontilskud i form af inj dagligt. Så fik jeg taget æg ud med smertestillende. Det er ikke sjovt. Men det Er jo forskelligt hvad ens smertetærskel er...
Efter et par dage ægoplæg. Og 14.dage efter blodprøve for om Jeg var gravid.

Vi var på venteliste i mange mdr og efter et halv år kom vi i behandlig, men kun pga. Det var forskningsforsøg.
Det er psykiske Og fysisk hårdt men det hele værd.
Man har 3 ægudtag eller 5 påbegyndte behandlinger.
Men det er det i skal snakke om til 1 samtale.
Pøj pøj
Andre spørgsmål ?? Kan ikke huske om Jeg fik svaret på alle

Tak fordi du tog dig tid til at svare.
Jeg ringer til dem i morgen - vi vil jo gerne, og hvis det ikke krævede hele den her process var vi igang med at lave baby nu.
Så det er vist bare at ringe og komme ned og få en snak med dem.
Det er en privat klinik jeg er blevet henvist til kan jeg se og alle test osv står at de er gratis men der står så at selve behandlingen koster 21.000 ,- ...

Det er jo fordi det er på privat klinik, gad vide om jeg så skal have endnu en henvisning til det offentlige bagefter tests.

MediaAnarchy skriver:

Hej

Jeg har været sammen med min kæreste i et år. Vi flyttede sammen efter 3 måneder, og har ligesom fra starten kunne mærke at det her var rigtigt. 
Vi har derfor også helt fra starten snakket børn. Min kærestes sæd er før blevet testet. Den er tiptop men der er desværre ikke nok af den. Han kan derfor ikke blive far naturligt, da der ikke er nok sædceller til at skabe "liv" omkring ægget, så en heldig baby kan komme ind - vi har derfor også altid haft ubeskyttet sex.

Vi vil gerne inden for det næste år være gravide og jeg tænkte derfor at det nok var en god idé at få mig tjekket. Det er vel sådan set ligegyldigt om mine æggeledere er stoppede eller lignende (det er muligt da jeg har haft underlivsbetændelse) - da der alligevel skal hentes et æg ud som de kan putte sædcellerne i (forestiller jeg mig?) - men jeg tænkte der nok skulle tages nogle blodprøver og nogle tjeks alligevel?

Jeg tog derfor til lægen i forgårs - der var enormt travlt hos lægen, da den ene var syg og den anden derfor tog dobbelt ind. Jeg er normalt rigtig glad for min læge, men hun havde simpelthen så travlt at jeg kun lige fik nævnt at vi gerne inden for et års tid ville være gravide og at min kæreste ikke kan naturligt og så fik jeg en henvisning i hånden med besked om at hun lavede en henvisning og så ud af døren med mig.

Jeg sidder nu med en henvisning til fertilitetsklinik og gynækolog Aagaard i Aarhus og er pludselig lidt bange.
Hvad skal der ske? 
Hvad er de første trin?

Og betyder det her at vi er igang? - Vi ville gerne i år, men jeg ved ikke om det skal være lige nu eller når vi er tættere på sommerferien - kan man overhovedet tillade sig at være så forkælet at ville bestemme den slags? - jeg ved jo godt det ikke lykkedes for alle - så skal man bare være glad for at komme i gang?

Jeg læser alt muligt forskelligt på nettet, og er helt forvirret nu.

Lige meget hvad forestiller jeg at det skal ske pr reagensglas da det jo ikke vil hjælpe at sprøjte kærestens op i mig, når han ikke har nok. Men hvis der nu ikke er noget galt med mig - hvordan kommer det så til at foregå?
Er det noget med en masse medicin eller hvordan?

Gør det ondt?

Hvor lang tid fra begyndelse til undfangelse?

Er der en sød sjæl der har gidet at læse med helt hertil der kan dele med mig hvad der sker fra man tager til gynækolog til processen er igang og hvordan den så forløber?

 

Sorry for et rodet indlæg - er helt forvirret og kan ikke engang finde ud af om jeg skal ringe til gynækologen/fertilitetsklinikken da jeg ikke ved hvad der skal ske...

 

Venlig hilsen

En småforvirret mor-to-be

Så har jeg ringet til nummeret på den lille guleseddel fra lægen som efterhånden var helt krøllet - vi første samtale på torsdag kl 15.15 - er spændt og lidt rundt på gulvet nu.

Vi havde den bedste snak sammen i går, og kæresten var helt sikker på at vi var klar til at begynde og ikke behøvede at vente til sommer eller lignende med processen.
Spændt !