Når man er den der ødelægger det hele

Ja, det er lige hvad jeg er. Jeg kan ikke finde ud af at vise og give kærlighed til min kæreste. Vores forhold hænger i en tynd tråd pga det og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jo... Vise og give ham kærlighed men hvordan?? Det lyder mærkelig... Jeg tænker ikke over det i hverdagen da det ikke er noget som jeg mangler som sådan. Men min kæreste har stærkt behov for det. Men altså jeg ved ikke hvordan jeg skal være mig ad med det?? Jeg ved godt at det er mig der er galt med. Måske jeg skal søge professionelt hjælp?? 

Omsorgsgiver skriver:

Ja, det er lige hvad jeg er. Jeg kan ikke finde ud af at vise og give kærlighed til min kæreste. Vores forhold hænger i en tynd tråd pga det og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jo... Vise og give ham kærlighed men hvordan?? Det lyder mærkelig... Jeg tænker ikke over det i hverdagen da det ikke er noget som jeg mangler som sådan. Men min kæreste har stærkt behov for det. Men altså jeg ved ikke hvordan jeg skal være mig ad med det?? Jeg ved godt at det er mig der er galt med. Måske jeg skal søge professionelt hjælp?? 

I må jo da tale om det og finde et kompromis - det er da ikke kun dig, der skal lave digselv om....

Omsorgsgiver skriver:

Ja, det er lige hvad jeg er. Jeg kan ikke finde ud af at vise og give kærlighed til min kæreste. Vores forhold hænger i en tynd tråd pga det og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jo... Vise og give ham kærlighed men hvordan?? Det lyder mærkelig... Jeg tænker ikke over det i hverdagen da det ikke er noget som jeg mangler som sådan. Men min kæreste har stærkt behov for det. Men altså jeg ved ikke hvordan jeg skal være mig ad med det?? Jeg ved godt at det er mig der er galt med. Måske jeg skal søge professionelt hjælp?? 

Herhjemme er det for mig de små ting i hverdagen der får .ig til at føle mig elsker.... Fx at han lige tager om mig og giver en krammer, kigger på mig med øjne der siger det hele, lige har gjort noget praktisk for mig som jeg ellers havde planlagt jeg selv skulle (sætte en vask over eller lign.) Derudover giver vi hinanden lidt massage om aftenen hvis vi fx har ømme skuldre Vi siger også til hinanden at vi elsker hinanden... Og har engang imellem lange dybe samtaler om et bestemt emne Det behøver ikke være noget voldsomt eller noget matrealistisk - de små ting betyder mere for mig...

Sitrani skriver:

Herhjemme er det for mig de små ting i hverdagen der får .ig til at føle mig elsker.... Fx at han lige tager om mig og giver en krammer, kigger på mig med øjne der siger det hele, lige har gjort noget praktisk for mig som jeg ellers havde planlagt jeg selv skulle (sætte en vask over eller lign.) Derudover giver vi hinanden lidt massage om aftenen hvis vi fx har ømme skuldre Vi siger også til hinanden at vi elsker hinanden... Og har engang imellem lange dybe samtaler om et bestemt emne Det behøver ikke være noget voldsomt eller noget matrealistisk - de små ting betyder mere for mig...

Jeg er helt enig

Det er virkelig de små ting som betyder noget!

ES90 skriver:

Jeg er helt enig

Det er virkelig de små ting som betyder noget!

Det har han også sagt til mig men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen og få gjort de små ting... Det er som om at jeg glemmer det og tager det hele som en selvfølge.

Omsorgsgiver skriver:

Det har han også sagt til mig men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen og få gjort de små ting... Det er som om at jeg glemmer det og tager det hele som en selvfølge.

Så er viljen og kærligheden der måske bare ikke.. Desværre.
Det er jo en ærlig sag, at i har så forskellige behov i hverdagen.

Jeg læste engang et interview med Joan Ørting, som fortalte om, at mennesker har forskelligt kærligssprog (kan ikke huske den præcise betegnelse).
Nogen føler kærlighed ved berøring, søde ord, nærvær eller lignende. Man har en tendens til at vise kærligheden, som man selv opfatter den. Hvis man derfor er sammen med en partner, der har et andet kærlighedssprog skal man lære den andens sprog. Tror måske faktisk hun har skrevet en bog eller lignende om det. Måske den var værd at læse?

female skriver:

Jeg læste engang et interview med Joan Ørting, som fortalte om, at mennesker har forskelligt kærligssprog (kan ikke huske den præcise betegnelse).
Nogen føler kærlighed ved berøring, søde ord, nærvær eller lignende. Man har en tendens til at vise kærligheden, som man selv opfatter den. Hvis man derfor er sammen med en partner, der har et andet kærlighedssprog skal man lære den andens sprog. Tror måske faktisk hun har skrevet en bog eller lignende om det. Måske den var værd at læse?

Ja, det var da en mulighed. Ved du hvad den bog hedder?

Omsorgsgiver skriver:

Ja, det er lige hvad jeg er. Jeg kan ikke finde ud af at vise og give kærlighed til min kæreste. Vores forhold hænger i en tynd tråd pga det og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jo... Vise og give ham kærlighed men hvordan?? Det lyder mærkelig... Jeg tænker ikke over det i hverdagen da det ikke er noget som jeg mangler som sådan. Men min kæreste har stærkt behov for det. Men altså jeg ved ikke hvordan jeg skal være mig ad med det?? Jeg ved godt at det er mig der er galt med. Måske jeg skal søge professionelt hjælp?? 

Ikke for at lyder super hippie-psykolog agtigt men der findes 5 forskellige slags måder at vise kærlighed på (gaver, berøring, verbalt, tjenester, tid sammen) og vi har alle personlige præferencer.

Fx. er mine stærkeste kærlighedssprog tid sammen og tjenester - jeg føler mig elsker når vi kan sidder og hygge sammen, også selvom vi ikke laver noget specielt, og når han fx. tager vasketøjet selvom det er min opgave, tager noget ekstra med fra indkøbsturen som jeg lige kommer i tanke om, laver mig kakao om morgenen, etc. Jeg viser til gengæld mest kærlighed ved at give gaver og bruge tid samme med folk. Men omvendt betyder det intet for mig at få gaver bare for at få dem.

Kærestens kærlighedssprog er verbalt og berøring. Han vil gerne kramme meget, mens jeg ikke har det behov. Når han siger "du ser godt ud" betyder det ikke så meget for mig, etc.

Så det er nemt at ryge ind i en rutine hvor man "går forbi" hinanden fordi man ikke taler samme "sprog". Du kan købe ham nok så mange gaver hvis det for ham virker som om du forsøger at købe hans kærlighed. Og han kan kramme dig nok så meget hvis det bare er noget du ikke har brug for.

Kæft, det lyder hippieagtigt... Men prøv at overveje hvilke ting, der betyder noget for din mand, og hvilke der betyder noget for dig, og snak så om det og forsøg at "snakke hinandens kærlighedssprog".

Det kræver noget tilvænning til at starte med (min kæreste er sådan en, der krammer alle - jeg krammer ikke engang min egen mor) men i længden er det altså det værd.

Over and out fra hippien

Omsorgsgiver skriver:

Ja, det er lige hvad jeg er. Jeg kan ikke finde ud af at vise og give kærlighed til min kæreste. Vores forhold hænger i en tynd tråd pga det og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jo... Vise og give ham kærlighed men hvordan?? Det lyder mærkelig... Jeg tænker ikke over det i hverdagen da det ikke er noget som jeg mangler som sådan. Men min kæreste har stærkt behov for det. Men altså jeg ved ikke hvordan jeg skal være mig ad med det?? Jeg ved godt at det er mig der er galt med. Måske jeg skal søge professionelt hjælp?? 

Hold da op der beskrev du lige mig, jeg elsker min mand, men jeg er så dårlig til at vise det, og ikke fordi jeg ikke vil, men jeg tænker bare ikke over det i hverdagen så der er ikke mange knus eller kram eller jeg elsker dig i luften her, og det går ham noget på.

Vi skal til nogle par samtaler, også på grund af noget andet, men det er da også noget jeg skal arbejde på,

jeg gør det ikke pga et dårlig forhold jeg var i før jeg mødte ham, og der blev jeg behandlet så grimt at jeg lærte at holde folk på afstand, og ikke vise mine følelser for at de ikke blev brugt i mod mig.... åndsvagt at noget for så længe siden kan hænge ved .