fie12345 skriver:
Hej alle sammen 
Jeg er ny på siden her.
Jeg skriver fordi jeg har den dejligste lille dreng på snart 3mdr som desværre ikke trives optimalt..
Han vokser som han skal og tager rigtig fint på, men er desværre ekstremt ked af det, det meste af dagen. Han er ekstremt følsom
Det lidt svært at beskrive, men det virker som om han ikke rigtig kan "rumme" verden. Han bliver super ked af de mindste ting. De kan være hvis vi flytter lidt på ham, hvis vi snakker for meget med ham osv. Hans gråd kan komme som et lyn fra en klar himmel. Derfor har vi selvfølelig troet han havde ondt måske?
Vi har været indlagt på Kolding sygehus fordi de godt kunne se han ikke havde det helt optimalt. Han blev undersøgt og de kan udelukke alvorlige sygedomme da han tager rigtig fint på.
Vi har selvfølelig været indover kolik , men det er aldrig på samme tidspunkt han bliver ked af det..
Nu har de taget blodprøver på ham for og tjekke hans kromosomer? De syntes ikke hans øjenkontakt er helt optimal og vil derfor udelukke der ikke er noget galt med hans kromosomer.
Vi kan godt få ham til og smile engang imellem og han kan også pludre osv. Han virker bare som en enormt sensitiv baby.
Vi fik en rigtig god nakkefolds skanning 1/22890
Når men mit spørgsmål er om nogen har oplevet det samme med deres børn som jeg beskriver?
Kan kolik børn godt være utilfreds over hele døgnet og virke meget urolige?
Håber meget nogen vil kommentere på mit indlæg om ikke andet så bare gode råd?
Vi prøver virkelig og skærme ham så meget fra verden så muligt, men det har ingen effekt desværre
.
Vi har en datter fra 2010, men hun var på ingen måde som vores dreng her. Ved man skal passe på med og sammenligne børn men det er dælme svært 
Undskyld det blev ret langt.
Først et kæmpe kram til dig...
Freya var ekstrem sensitiv helt fra fødsel af og er heldigvis smidt en del af det igen, men er oveni i også kronisk syg - som hun er ved at blive udredt for.
Hun er i dag 22 mdr og en lille sej pige og vi har en stor dreng på 5½ år.
Hun kunne ikke klare at sove i barnevogn da den verden var alt for stor og uoverskueligt for hende, kunne heller ikke lægge hende sovende deri.
En tur i fakta og jeg kunne resten af dagen og natten gå med hende svøbt i en dyne, hvor hun bare skreg som reaktion på at have været 'ude'...
Hun sov kun små korte lure af 10-30 min om dagen de første 7-8 mdr. Og reaktioner kom som ofte hen på eftermiddagen.
Syntes det var mega hårdt, da vi også bor ude på landet - så det at ikke kunne tage hende med på indkøb eller bare gå en tur udenfor, var rigtig hårdt for os alle herhjemme.
Det eneste tidspunkt jeg lagde hende fra mig var når jeg skulle på toilet, der lå hun på et tæppe ved siden af mig.