Jeg var med til, at arrangere polterabend for min veninde for 2 år siden.
Sørg for, at I er nogen stykker der arrangere sammen, så du ikke står med det alene.
I finder en dato og meld den ud med det samme.
Ang. betaling gjorde vi det, at vi lavede et budget og så skulle deltagere betale inden en bestemt dato og det var bindede. Man kunne altså ikke få sine penge tilbage grundet, hvem skulle så betale for dem.
Denne mail sendte vi ud:
Polterabend program:
Kl. 9.30: Overraske x i Virum
Kl. 10: Spise brunch i Virum. Alle tager en pakke med til x med et minde eller en historie om hende og dig, som x skal gætte f.eks. hvis I har haft en god ferie til Grækenland, kan du pakke et græsk flag og en flaske Ouzo ind.
Ca. kl. 12: Turen går til Copenhagen Air Experience i Tåstrup, hvor x skal prøve en bodyflight i vindtunnel. Transport i vores biler.
Kl. 13: Bodyflight
Kl. 14: Tager vi biler til x i Vanløse, hvor x bor – tak x. Der vil være forfriskninger og let frokost når vi kommer. Vi skal være i Vanløse resten af dagen/aften/nat. Der er gåafstand til Metroen og natbus når den tid kommer.
Kl. 16: Croquis (Bragi tager alle tegneredskaber med og han giver lidt undervisning). Er for os alle. Der vil blive uddelt præmier for bedste og værste tegning.
Kl. 17.30: Alle gør sig pæne.
Ca. kl. 18.30: Skal vi spise god mad, hygge og drikke noget god rødvin (Evt. fortsætte pakkeleg med personlige gaver, hvis vi ikke når alle om morgen).
I løbet af aften bliver der vist en videooptagelse af x kommende mand, hvor han er blevet stillet 10 spørgsmål. Dette skal x se om hun kan gætte, hvad han har svaret.
Prisen bliver 650 kr. pr. pers. I må gerne indbetale på reg. nr. x INDEN den 1. maj 2012. Husk, at skrive jeres navn på, så jeg kan se hvor pengene kommer fra.
I må gerne tage billeder med af x (enten alene eller med jer begge) som vil blive hængt op i huset. Billederne af x må gerne være sjovt, flotte, tossede mv.
Når vi kommer lidt tættere på vil der komme en praktisk mail ud med, hvor vi nøjagtig mødes mv.
_______________________
Vi smurte selv sandwich til frokost. Om aften var der en af deltagerne som havde lavet alt maden på forhånd.
x havde en rigtig dejlig dag.
Håber det kunne bruges 