Mine elskede børn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

658 visninger
5 svar
4 synes godt om
17. februar 2014

Ciss

Jeg blev alene i efteråret.

Det har været nogle hårde måneder.

Pludselig har jeg ikke ret til at leve mit liv sammen med børnene hver dag. Vi må deles om dem. En god del af tiden er de sammen med sin far. Og det er jo godt. For dem. Håber jeg. Men jeg skal love for at det sætter tingene i perspektiv. Jeg tror, det er det, som har gjort mig mest rasende på min X. Ikke utroskaben, den økonomiske utroskab eller løgnene. Men det at han tvang mig ind i en situation, hvor jeg måtte sidde og forhandle om at få lov til at leve mit liv med ungerne. Det burde jo være en selvfølge, at man kan leve sit liv sammen med sine børn. Være deres tryghed, deres vejleder, deres fortrolige og den, de kan prøve livet af på. Og så er det pludselig ikke en selvfølge. Pludselig bliver man konfronteret med udtalelser a la "Tror du måske, at du er en bedre forældrer, end han er?". Hjertet bliver revet i stykker og kroppen er fuld af politisk ukorrekte følelser. Selvfølgelig er jeg ikke pr def en bedre forældrer - men skal jeg nu straffes endnu mer end jeg allerede er på sjæl, hjerte og lommebog? Jeg bed tænderne sammen og gjorde det politisk korrekte, selv om det svider i sjælen. Så startede den periode, hvor grædende børn må afleveres til en sur far og bliver tilbageleveret igjen flere dage senere af en sur far. (Det er jo mig, han er sur på. Ikke børnene. Håber jeg)

Til mine børn:

Jeg håber og ber til, at jeg har gjort det rette. Taget de rette beslutninger.

Jeg elsker jer om dagen som om natten, når vi er sammen, og når I er hos jeres far, når jeg er på arbejde, og når vi har fri sammen.

Allerhelst ville jeg kunne se ud i fremtiden og sikre mig, at jeg ikke skader jer med de beslutninger, jeg har været nødt til at tage. De værste beslutninger i mit liv. At dette bliver ok for jer. Stakkels børn. Dette er ikke jeres fejl, og alt jeg kan forsøge at hjælpe med er lidt skadekontrol ind i mellem.

Tak for at du orkede at læse et langt hjertesuk fra en uvant enslig mor. Nogle gange er det godt at få sat ord på det, hjertet er fuldt af......

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. februar 2014

Sander&Vitus-Mor

Ciss skriver:

Jeg blev alene i efteråret.

Det har været nogle hårde måneder.

Pludselig har jeg ikke ret til at leve mit liv sammen med børnene hver dag. Vi må deles om dem. En god del af tiden er de sammen med sin far. Og det er jo godt. For dem. Håber jeg. Men jeg skal love for at det sætter tingene i perspektiv. Jeg tror, det er det, som har gjort mig mest rasende på min X. Ikke utroskaben, den økonomiske utroskab eller løgnene. Men det at han tvang mig ind i en situation, hvor jeg måtte sidde og forhandle om at få lov til at leve mit liv med ungerne. Det burde jo være en selvfølge, at man kan leve sit liv sammen med sine børn. Være deres tryghed, deres vejleder, deres fortrolige og den, de kan prøve livet af på. Og så er det pludselig ikke en selvfølge. Pludselig bliver man konfronteret med udtalelser a la "Tror du måske, at du er en bedre forældrer, end han er?". Hjertet bliver revet i stykker og kroppen er fuld af politisk ukorrekte følelser. Selvfølgelig er jeg ikke pr def en bedre forældrer - men skal jeg nu straffes endnu mer end jeg allerede er på sjæl, hjerte og lommebog? Jeg bed tænderne sammen og gjorde det politisk korrekte, selv om det svider i sjælen. Så startede den periode, hvor grædende børn må afleveres til en sur far og bliver tilbageleveret igjen flere dage senere af en sur far. (Det er jo mig, han er sur på. Ikke børnene. Håber jeg)

Til mine børn:

Jeg håber og ber til, at jeg har gjort det rette. Taget de rette beslutninger.

Jeg elsker jer om dagen som om natten, når vi er sammen, og når I er hos jeres far, når jeg er på arbejde, og når vi har fri sammen.

Allerhelst ville jeg kunne se ud i fremtiden og sikre mig, at jeg ikke skader jer med de beslutninger, jeg har været nødt til at tage. De værste beslutninger i mit liv. At dette bliver ok for jer. Stakkels børn. Dette er ikke jeres fejl, og alt jeg kan forsøge at hjælpe med er lidt skadekontrol ind i mellem.

Tak for at du orkede at læse et langt hjertesuk fra en uvant enslig mor. Nogle gange er det godt at få sat ord på det, hjertet er fuldt af......



Anmeld

17. februar 2014

bøllen

Ciss skriver:

Jeg blev alene i efteråret.

Det har været nogle hårde måneder.

Pludselig har jeg ikke ret til at leve mit liv sammen med børnene hver dag. Vi må deles om dem. En god del af tiden er de sammen med sin far. Og det er jo godt. For dem. Håber jeg. Men jeg skal love for at det sætter tingene i perspektiv. Jeg tror, det er det, som har gjort mig mest rasende på min X. Ikke utroskaben, den økonomiske utroskab eller løgnene. Men det at han tvang mig ind i en situation, hvor jeg måtte sidde og forhandle om at få lov til at leve mit liv med ungerne. Det burde jo være en selvfølge, at man kan leve sit liv sammen med sine børn. Være deres tryghed, deres vejleder, deres fortrolige og den, de kan prøve livet af på. Og så er det pludselig ikke en selvfølge. Pludselig bliver man konfronteret med udtalelser a la "Tror du måske, at du er en bedre forældrer, end han er?". Hjertet bliver revet i stykker og kroppen er fuld af politisk ukorrekte følelser. Selvfølgelig er jeg ikke pr def en bedre forældrer - men skal jeg nu straffes endnu mer end jeg allerede er på sjæl, hjerte og lommebog? Jeg bed tænderne sammen og gjorde det politisk korrekte, selv om det svider i sjælen. Så startede den periode, hvor grædende børn må afleveres til en sur far og bliver tilbageleveret igjen flere dage senere af en sur far. (Det er jo mig, han er sur på. Ikke børnene. Håber jeg)

Til mine børn:

Jeg håber og ber til, at jeg har gjort det rette. Taget de rette beslutninger.

Jeg elsker jer om dagen som om natten, når vi er sammen, og når I er hos jeres far, når jeg er på arbejde, og når vi har fri sammen.

Allerhelst ville jeg kunne se ud i fremtiden og sikre mig, at jeg ikke skader jer med de beslutninger, jeg har været nødt til at tage. De værste beslutninger i mit liv. At dette bliver ok for jer. Stakkels børn. Dette er ikke jeres fejl, og alt jeg kan forsøge at hjælpe med er lidt skadekontrol ind i mellem.

Tak for at du orkede at læse et langt hjertesuk fra en uvant enslig mor. Nogle gange er det godt at få sat ord på det, hjertet er fuldt af......



 Kæmpe kæmpe kram 

Kan ikke sige jeg har prøvet det, men har et ægteskab som hænger i en tynd tråd. Og mange spekulationer ala dine.

Anmeld

17. februar 2014

Sofia

Mange tanker herfra. Du er en fantastisk mor alene ud fra det du tænker og føler

Anmeld

17. februar 2014

VIPpigen

Stort kram.

Jeg tror yderst sjældent man handler forkert, når bare man handler 100% ud fra den overbevisning om at det er det bedste for ens børn.

Anmeld

17. februar 2014

Troldemommi

Smukt og meget vemodigt skrevet, jeg vil håbe og du og dine dejlige børn må have masser af medvind i jeres fremtid

Monica

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.