Det er en længere historie og det har også udviklet sig på en måde, der er lidt ubehagelig. For jeg har flere gange spurgt om han blev drillet, slået eller følte sig ensom, om han selv har drillet eller den slags ting, hver eneste gang er jeg jeg blevet fejet af, så sent som for en måned siden. Der har ikke været grund til bekymring, og det synes de så lige pludselig nu, og har faktisk først orienteret os til en standard forældresamtale. Vi blev enormt chokeret, for vi kan slet ikke forstå, at de så har fejet mig af, hvis der var grund til bekymring. For jeg fik følelsen af, at jeg bare var en hønemor og nu er der pludselig grund til handling. Så der er flere ting i det.
Men altså er det den generelle holdning, altså at man løser tingene i institutionerne måske med støtte og at man ikke bare kan flytte barnet?
Anmeld