Sisse Vinther skriver:
Starter lige med et lidt sent godmorgen. 
Ja, jeg har i en uges tid nu, haft de her ''skrækdrømme''. Nogle gange er det mareridt, andre gange er det bare... Ja, drømme jeg ikke bryder mig om.
I nat drømte jeg at jeg skulle tisse, men alt der kom ud var blod, og pludselig fik jeg veer, og kom til at skylle mit barn ud i toilettet, og så havde jeg 24 timer til at finde det ud i verdenshavene. 
Forleden drømte jeg en drøm som jeg har drømt før; Jeg ligger og skal føde, men pludselig giver lægerne mig noget sovemedicin. Jeg er som en flue på væggen der ser det hele, de overtager fødslen, og får barnet ud med kop. Jeg føder en datter, og de går med hende. Først et år efter, præcis, vågner jeg op på fødselslejet og min datter er væk, og min kæreste har glemt mig. 
Nå, ja føler mig lidt underlig.
Men når jeg vågner om natten/morgenen nu med de her drømme har jeg så vanvittig ondt i maven! I nat nåede jeg ikke engang helt over på toilettet før jeg åbenbart tissede midt i det hele. Det føles lidt som en blanding af slem mavepine og menstruationssmerter. 
Det er begyndt at ødelægge min nattesøvn, og jeg prøver nu på 3. dag at holde mig vågen med druesukker og saftevand. Føler mig helt afladet.
Er der ikke en gavmild sjæl som er sød at sige jeg ikke er den eneste?
Jeg drømte altså også bare de SÆRESTE ting da jeg var gravid (eller, det gør jeg altid, men det blev lige 10 gange værre) og som oftest var det også åndssvage ting som at min mor og min kæreste rottede sig sammen mod mig og tog min søn fra mig i næsten ALLE drømme... Jeg fik lidt den der, "Ja ja, søde lille dig - men du kan ikke tage dig af ham" og hvis jeg så havde ham mistede jeg ham, eller forsvandt han bare, etc. Pisse ubehageligt!
Her for et par dage siden drømte jeg at min kæreste efterlod mig med vores rigtige søn og vores nyfødte (som vi altså ikke har, han blev født i drømmen) da han kun var en dag gammel fordi han skulle 3 uger til søs og blive frisør... Og selvom det bare er girmme drømme kan følelsen sidde i én i meget lang tid!
Er du nervøs for fødslen, synes du at din kæreste ikke giver dig opmærksomhed nok, er du bange for ikke at blive en god nok mor? Inderst inde, eller underbevist måske?
Det kan jo nemt give sådanne drømme fordi hjernen har brug for at bearbejde det, vågen eller ej. For mig hjalp det i hvert fald på hyppigheden af drømmene efter jeg snakkede mange gange med kæreste om at jeg var så bange for at blive en dårlig mor. Måske er det værd at prøve? (: For du skal i hvert fald have din søvn.