farvorit barnebarn ?

Hej piger.

jeg er mor til en dreng og en pige fra 2011, og er lige blevet mor til en lille dreng. Den store er knap 3 år mens den lille er knap 1 år.. men til mit store spørgsmål!?

er det normalt at mine forældre mere går op i min store datter? sådan i det hele taget virker de bare mere opgtaget at hende? har ikke taget en snak med dem om det, for jeg tænker måske det er normalt? men jeg kan ikke undgå at få en følelse af at de til side sætter lillebror frem for den store de mener jo selv at det hele tiden er vigtigt at man fastholder en god kontakt til børnene så de får et godt kendskab til familien ovs... men de nævner ofte bare vores pige! det er ikke særlig behageligt som mor, når man synes begge børn er lige vigtige

Normalt vil jeg ikke kalde det, men jeg har ihvertfald hørt det før.

Jeg ville ikke selv "finde" mig i det, men tror ikke det er en helt nem samtale at tage.

De fleste føler jo nok ikke at de gør forskel fordi de jo elsker dem lige højt.

et-ønske skriver:

jeg har en pige og jeg har en dreng. to styks

et syks af hver

Anonym skriver:

 

Hej piger.

 

jeg er mor til en dreng og en pige fra 2011, og er lige blevet mor til en lille dreng. Den store er knap 3 år mens den lille er knap 1 år.. men til mit store spørgsmål!?

 

er det normalt at mine forældre mere går op i min store datter? sådan i det hele taget virker de bare mere opgtaget at hende? har ikke taget en snak med dem om det, for jeg tænker måske det er normalt? men jeg kan ikke undgå at få en følelse af at de til side sætter lillebror frem for den store de mener jo selv at det hele tiden er vigtigt at man fastholder en god kontakt til børnene så de får et godt kendskab til familien ovs... men de nævner ofte bare vores pige! det er ikke særlig behageligt som mor, når man synes begge børn er lige vigtige

Synes ikke man bør sætte et barnebarn før andre, men tror mange bedsteforældre gør det ubevidst. 
jeg var selv yndlingsbarnebarnet hos min farmor, men jeg var også den eneste af os der så hende. 

- nu har mine egne forældre kun et barnebarn så der er ikke noget at sammenligne med endnu  

Anonym skriver:

 

Hej piger.

 

jeg er mor til en dreng og en pige fra 2011, og er lige blevet mor til en lille dreng. Den store er knap 3 år mens den lille er knap 1 år.. men til mit store spørgsmål!?

 

er det normalt at mine forældre mere går op i min store datter? sådan i det hele taget virker de bare mere opgtaget at hende? har ikke taget en snak med dem om det, for jeg tænker måske det er normalt? men jeg kan ikke undgå at få en følelse af at de til side sætter lillebror frem for den store de mener jo selv at det hele tiden er vigtigt at man fastholder en god kontakt til børnene så de får et godt kendskab til familien ovs... men de nævner ofte bare vores pige! det er ikke særlig behageligt som mor, når man synes begge børn er lige vigtige

Her føler vi også at den store er "mest værd" ved bedsteforældrene.. :/ Det er hammer hårdt. 
Der er 18 mdr imellem vores børn. Den ældste bliver 3 her i april, og den lille bliver 2 i oktober. 

Til at starte med var det super dejligt at mormor og mugar (som er dem drengene ser mest) tog sig meget af den store, så han kunne få noget kvalitets tid uden at lillebror var der. 

Nu er det blevet en belastning fordi det virker som om at lillebror så ikke må være der. 

Vores store dreng har en "mormor" dag en gang i ugen. Det har han haft siden han var et år gammel.. Det har været rigtig lækkert, men nu er det jo så bare sådan at den lille er ved at være så stor at han ikke forstår at han ikke må komme med. Han forstår jo godt at storebror går. Og han bliver simpelthen så ked af det.. Den lille vil slet slet ikke sin mormor.. Og han har ikke noget forhold til hende fordi det altid har drejet sig om den store.. Der bliver også lavet sindsygt meget forskels behandling.. A'la: "jeg har købt/fået den her til Marcus...".... "Marcus skal have den her...".... "Vil Marcus have sådan en".. Jeg tror det kan tælles på én hånd hvor mange gange de er kommet med noget til vores lille dreng :/

Aabye skriver:

Her føler vi også at den store er "mest værd" ved bedsteforældrene.. :/ Det er hammer hårdt. 
Der er 18 mdr imellem vores børn. Den ældste bliver 3 her i april, og den lille bliver 2 i oktober. 

Til at starte med var det super dejligt at mormor og mugar (som er dem drengene ser mest) tog sig meget af den store, så han kunne få noget kvalitets tid uden at lillebror var der. 

Nu er det blevet en belastning fordi det virker som om at lillebror så ikke må være der. 

Vores store dreng har en "mormor" dag en gang i ugen. Det har han haft siden han var et år gammel.. Det har været rigtig lækkert, men nu er det jo så bare sådan at den lille er ved at være så stor at han ikke forstår at han ikke må komme med. Han forstår jo godt at storebror går. Og han bliver simpelthen så ked af det.. Den lille vil slet slet ikke sin mormor.. Og han har ikke noget forhold til hende fordi det altid har drejet sig om den store.. Der bliver også lavet sindsygt meget forskels behandling.. A'la: "jeg har købt/fået den her til Marcus...".... "Marcus skal have den her...".... "Vil Marcus have sådan en".. Jeg tror det kan tælles på én hånd hvor mange gange de er kommet med noget til vores lille dreng :/

Isabell  (Nov. 2009) ��

Elina (Sep. 2012) ��

Adrien (Juni 2020) ��

Chrizta skriver:

Øv, bliver helt trist på din yngste søns vegne

Kan de ikke skiftes hver uge til at have mormordag? Så den ene har lige uger og den anden ulige? Mere hvis det er for stor en mundfuld for hende med dem begge på en gang, så får hun også alene tid med den yngste :-)

Jeg synes heller ikke det er ret fedt at sidde på den anden side, med en dreng der bliver nedprioriteret.. :/

MEN... Min mor snakkede så noget om at hun så ville have den lille om torsdagen, hun har den store om tirsdagen, men jeg vil se det før jeg tror det..

Ellers må det jo bare blive enten eller.. Jeg vil ikke finde mig i den forskelsbehandling.. For der går ikke længe før at den lille udemærket kan forstå hvad der foregår.. 


Da jeg var lille blev jeg prioriteret frem for mine brødre.. Min mormor har aldrig lagt skjul på at hun ikke brød sig om dem. Det har bestemt sat sine spor ved dem i dag hvor de 2 af dem er voksne..