Jeg hader min hverdag!

Ja. Jeg er total deprimeret og fyldt med tårer. Min hver dag består i af passe min dejlige søn (Er på barsel) - Han er virkelig det dejligste og ELSKER ham virkelig højt!!!

Men ellers går min dag med at handle ind, vaske op, gøre rent, vaske tøj og hente træ til brændeovn - Wuhuu. - Er dog i mg og går til babysvømning. Meeen...

Når manden kommer hjem er han træt eller han ondt i enten ryg, fod el. hoved. (Normalt er han ALDRIG pylret) - Men her i den sidste tid klager han over at han har ondt div. steder.

Så som den 'gode' kæreste jeg er eller vil være, lader jeg ham ligge på sofaen hele aftenen mens jeg passer søn, laver mad og vasker op! Det hænger mig ud af halsen nu!

Han kan ikke selv se hvad der skal gøres i huset, hvis fx opvasken mangler. Hvis jeg beder han om at tage vores søn og lege med ham, leger han med ham i 10 min som max. Og så får han lov til at kravle rundt og lege med sig selv. - Hvilket resultere i at vores søn kravler ud til mig i køkkenet og vil have opmærksomhed.

Indimellem tænker jeg nu er det nok og jeg gider ikke mere. Men tænker vi har et barn og skal give det en chance! 

Nu er min krop bare træt!!! Jeg har det sidste stykke tid haft en facade oppe - men nu er jeg bare træt og depri! 

Måske jeg bare trænger til at få et job?? 

Ville ikke rigtig noget med det end bare at komme ud med det. 

 

Hej.

 

Vil ikke gå i detaljer, men bare sige JEG kender alt det du skriver, har det på samme måde! Så du er ikke alene.

Jeg tænker, at de tanker og følelser du har er meget normale. Sådan har det i hvert fald også været for mig.

Jeg kan godt forstå, at vores mænd er totalt smadrede, når de kommer hjem og bare vil slappe af. Og jeg er ikke typen, der bare stikker vores søn i armene på min mand, når han kommer hjem. Men de dage hvor min kæreste hjælper rigtig meget med ham, der er det bare fantastisk.

Jeg tror nogle gange, at de ikke tænker over, at det er et 24/7 job at have et barn at passe på foruden de andre ting man laver i løbet af sådan en dag. Herhjemme har det hjulpet at snakke om det på en pæn måde. Det har givet lidt mere forståelse, men min kæreste har dog stadig dage, hvor jeg har lyst til at give op.

Men helt ærligt, så føler jeg ofte, at jeg bliver sur over bagateller. Jeg vil ikke undvære ham.

Så jeg tænker mærk efter og forklar din kæreste, hvordan du har det. Ellers eksploderer du bare på et tidspunkt i stedet. 

Det er rart at høre jeg ikke er den eneste. 

Mine tanker går også på, hvordan tingene skal hænge sammen når jeg engang starter på job? 

Men jeg kan slet ikke sætte ord på det til min kæreste - eller mig selv.

Jeg kan heller ikke undvære ham! Så snart jeg fortæller om at jeg har det lidt skidt osv. så får jeg dårlig samvittighed over evt. at have såret ham. 

Jeg er en tænke-maskine uden lige. Tænker over alt ting, hele tiden. Meget frustrerende nogle gange!

  

Anonym skriver:

Ja. Jeg er total deprimeret og fyldt med tårer. Min hver dag består i af passe min dejlige søn (Er på barsel) - Han er virkelig det dejligste og ELSKER ham virkelig højt!!!

Men ellers går min dag med at handle ind, vaske op, gøre rent, vaske tøj og hente træ til brændeovn - Wuhuu. - Er dog i mg og går til babysvømning. Meeen...

Når manden kommer hjem er han træt eller han ondt i enten ryg, fod el. hoved. (Normalt er han ALDRIG pylret) - Men her i den sidste tid klager han over at han har ondt div. steder.

Så som den 'gode' kæreste jeg er eller vil være, lader jeg ham ligge på sofaen hele aftenen mens jeg passer søn, laver mad og vasker op! Det hænger mig ud af halsen nu!

Han kan ikke selv se hvad der skal gøres i huset, hvis fx opvasken mangler. Hvis jeg beder han om at tage vores søn og lege med ham, leger han med ham i 10 min som max. Og så får han lov til at kravle rundt og lege med sig selv. - Hvilket resultere i at vores søn kravler ud til mig i køkkenet og vil have opmærksomhed.

Indimellem tænker jeg nu er det nok og jeg gider ikke mere. Men tænker vi har et barn og skal give det en chance! 

Nu er min krop bare træt!!! Jeg har det sidste stykke tid haft en facade oppe - men nu er jeg bare træt og depri! 

Måske jeg bare trænger til at få et job?? 

Ville ikke rigtig noget med det end bare at komme ud med det. 

 

Mænd kan ikke læse tanker - de har ikke engang skyggen af intuition, - så du er nødt til at fortælle ham om dine tanker!

Kedelig flergangs  Jeg har haft det sådan i hver evig eneste af barslerne på er givent tidspunkt og gerne af flere omgange. 

Følelsen af at jeg bare stod med det hele, og når manden kom hjem kunne han måske endda lige få sagt det forkerte ord så jeg endda troede han ikke mente jeg gjorde det godt nok. Manglede en at tale med og min kære mand gad bare ikke altid tale non stop lige når han kom hjem. Havde en trillion tanker og ord om, hvad så når jeg arbejde så.... Men sjovt nok lykkedes det da jeg startede med at arbejde - tror selv fordi tempoet sættes i vejret når man er på arbejde og rytmen og rutinerne ændrer sig. Har faktisk opleve efter hver barsel, at ting som jeg ville have lavet i barslen men jeg ikke nåede, dem nåede jeg inden for de første par uger efter jeg var startet arbejde.

Jeg tror man kommer til et tidspunkt hvor det at gå med sit mirakel bare ikke er nok. Skal man fortsætte med at gå hjemme, så skal man ændre rutiner, få mere indhold, måske gå ud en aften om ugen til et eller andet: læseklub, syning, akvarelmaling eller hvad det kan være. For at have noget andet indhold og også noget at bringe med ind i forholdet - vi er nok bare ikke så spændende at høre på efter 10 mnd hjemme 

Tror man skal passe på med at skyde det hele hen på manden for som en anden skriver er ens irritationstærskel måske lidt tættere på i perioder.

og så stort kram håber du får vendt bøtten

Anonym skriver:

Ja. Jeg er total deprimeret og fyldt med tårer. Min hver dag består i af passe min dejlige søn (Er på barsel) - Han er virkelig det dejligste og ELSKER ham virkelig højt!!!

Men ellers går min dag med at handle ind, vaske op, gøre rent, vaske tøj og hente træ til brændeovn - Wuhuu. - Er dog i mg og går til babysvømning. Meeen...

Når manden kommer hjem er han træt eller han ondt i enten ryg, fod el. hoved. (Normalt er han ALDRIG pylret) - Men her i den sidste tid klager han over at han har ondt div. steder.

Så som den 'gode' kæreste jeg er eller vil være, lader jeg ham ligge på sofaen hele aftenen mens jeg passer søn, laver mad og vasker op! Det hænger mig ud af halsen nu!

Han kan ikke selv se hvad der skal gøres i huset, hvis fx opvasken mangler. Hvis jeg beder han om at tage vores søn og lege med ham, leger han med ham i 10 min som max. Og så får han lov til at kravle rundt og lege med sig selv. - Hvilket resultere i at vores søn kravler ud til mig i køkkenet og vil have opmærksomhed.

Indimellem tænker jeg nu er det nok og jeg gider ikke mere. Men tænker vi har et barn og skal give det en chance! 

Nu er min krop bare træt!!! Jeg har det sidste stykke tid haft en facade oppe - men nu er jeg bare træt og depri! 

Måske jeg bare trænger til at få et job?? 

Ville ikke rigtig noget med det end bare at komme ud med det. 

 

Det er vidst på tide du dropper "alt er fint og jeg er en god kæreste" facaden og får talt med ham.

Anonym skriver:

Ja. Jeg er total deprimeret og fyldt med tårer. Min hver dag består i af passe min dejlige søn (Er på barsel) - Han er virkelig det dejligste og ELSKER ham virkelig højt!!!

Men ellers går min dag med at handle ind, vaske op, gøre rent, vaske tøj og hente træ til brændeovn - Wuhuu. - Er dog i mg og går til babysvømning. Meeen...

Når manden kommer hjem er han træt eller han ondt i enten ryg, fod el. hoved. (Normalt er han ALDRIG pylret) - Men her i den sidste tid klager han over at han har ondt div. steder.

Så som den 'gode' kæreste jeg er eller vil være, lader jeg ham ligge på sofaen hele aftenen mens jeg passer søn, laver mad og vasker op! Det hænger mig ud af halsen nu!

Han kan ikke selv se hvad der skal gøres i huset, hvis fx opvasken mangler. Hvis jeg beder han om at tage vores søn og lege med ham, leger han med ham i 10 min som max. Og så får han lov til at kravle rundt og lege med sig selv. - Hvilket resultere i at vores søn kravler ud til mig i køkkenet og vil have opmærksomhed.

Indimellem tænker jeg nu er det nok og jeg gider ikke mere. Men tænker vi har et barn og skal give det en chance! 

Nu er min krop bare træt!!! Jeg har det sidste stykke tid haft en facade oppe - men nu er jeg bare træt og depri! 

Måske jeg bare trænger til at få et job?? 

Ville ikke rigtig noget med det end bare at komme ud med det. 

 

I bund og grund er det på tide du tager en ordentlig snak med din kæreste, når du går og er utilfreds.
Herhjemme var det også mig der ordnede alt. Min kæreste kan til tider have skæve arbejdstider.
Så vores aftale var, at han arbejdede og forsørgede os, og så sørgede jeg for alt det huslige.
Gammeldags vil nogen måske sige, men det fungerede/fungerer perfekt for os.
Det gælder om at afstemme sine forventninger til hinanden.

Gud, det lyder som her hjemme. Er godt nok sygemeldt pga graviditet men har lige været på barsel. Han gør intet af sig selv og smider sig også bare på sofaen og tror det hele ordner sig selv. I dag har jeg lavet mad og han har bare sat det hele på køkkenbordet for så er det jo sikkert væk imorgen når han kommer hjem. Han forventer (tror jeg) at jeg gør så meget. Og er altså sygemeldt med skævt bækken og islas nerve i klemme..
Og nu skal jeg på barsel igen, har gået hjemme siden okt. 12 og føler mig virkelig som en husmor! Og skal først på arbejde igen jan. 15. Det hænger også mig langt ud af halsen!