Update på " er bekymret for min far "

Update på dette indlæg...

https://www.baby.dk/debat/233543pi1/ordet-er-frit/bekymret-for-min-far.aspx

synes der er gået lang tid...nu han han ringet og sagt det ER kræft

Han må ikke få kemo grundet dårlig lever osv pga hans pga alkohol forbrug førhen. Han skal ind onsdag og have sprøjtet et sporingsstof ind som et forsøg. Det skal så kunne vise hvor meget det har spredt sig. I hvert fald min. en tumor på ca 3 cm. han skal så på op torsdag

Puha.... æv og dobbelt æv.....håber ikke det har spredt sig.

Krammer til dig

Jeg håber, at det ikke har spredt sig, og man kan gøre noget for at undgå videre udvikling! Min far fik konstateret kræft for halvandet år siden, og jeg husker tydeligt frygten for pludselig at miste ham. Det blev opdaget for sent til, at de ville give han kemo. Han bliver derfor aldrig rask, men man kan holde det nede, og dermed give ham nogle flere år.

Jeg håber også, at du har nogle omkring dig, du kan tale med og som kan støtte dig 

Lige nu har jeg bare lidt svært ved at rumme det.

jeg har vidst i mange år at han ville dø en tidlig død grundet hans mange år med smøger og alkohol. Men nu hvor han er holdt med det hele, virker det på en måde bare så uretfærdigt at det rammer nu. Lidt som kæmpe "så kan du lære det " lussing der kommer flere år efter man har drukket og røget.

Nu håber jeg bare han får lov til at leve lidt længere. Han holdt op for sine bbørnebørns skyld tror jeg. på en eller anden måske så han der var nogle i livet han kunne vise sig fra den gode side overfor. Starte på en frisk og være der for dem. Han ser dem sjældent fordi vi ikke ret tit tager turen over broen, men han sender penge til gaver og snakker meget om dem, om hvem de ligner, hvor de har diverse træk fra. Men kan mærke de giver ham rigtigt meget, selv på afstand. Ville så gerne have han kunne se dem vokse op og være en del af deres liv Og mit, nu hvor han er ædru og ser nogle andre værdier i live end før.

Han har ventet nogle dage med at sige det. Var til modul 2 eksamen på sygeplejerskestudiet fredag, og han ville ikke sige det før jeg var ovre den. Det er jeg taknemmelig for, for det ville helt sikkert have ødelagt meget for mig. Men samtidigt også lidt ked af at være den sidste der ved det.

allrede nu går jeg bare og venter på at høre O D et har spredt sig, hvordan operationen er gået osv. Der er land tid til fredag hvor han måske kan snakke igen, hvis jeg er heldig. Tænker en operation i munden kan ødelægge ens taleevne ret meget tiden efter.