Moooaaar! (langt)

Ja, sådan lyder det hver morgen fra min datter. Hun skriger og græder, og når jeg siger græder, mener jeg virkelig græder. Tårerende render ned af hendes kind, hun skriger sådan at hendes stemme næsten knækker og hun rækker ud efter mig mens hun sparker med arme og ben.

Puha, kan mærke hvordan klumpen i min hals den vokser.

Min datter bliver 3 her til april og skal starte i børnehave om 1 måned. Vi er lige flyttet her for 2 måneder siden i et hus. Hun har nu eget værelse, som hun blandt andet ikke vil sove i, derfor sover hun stadig hos os. Ville lige fortælle dette, da disse ting måske kan have noget at sige til hendes nye opførelse. Hendes MORtrang.

Jeg går hjemme på barsel, skal føde her i marts og Hun elsker at gå og mærke på maven og snakke med lillebror igennem navlen

Men hver morgen når vi har været igennem et mareridt uden lige for at få tøj på, hvilket kan taget af og på mange gange, da det skal sidde helt præcis ellers kan vi slet ikke komme til hende. Hendes verden bryder simpelthen sammen. Men når alt det så er klaret og vi skal ud af døren og op til hendes DP, så starter hun så småt... "Jeg vil ikke op til DP", "Jeg vil blive hos mor" og hvis jeg så siger, at jeg skal noget og er nødt til at komme op til DP svare hun at hun ikke er nødt til det, hun kan bare komme med mor.

Efter lidt tid stopper det igen og vi er så småt også ved at være fremme. Så Stiger vi ind af døren hos DP, Hun begyndet og smågræde lidt, jeg hjælper hende af med hendes tøj og siger farvel med kys og kram (er meget vigtigt for hende) og så starter hun, skriger og sparker, græder og slår udefter DP. Jeg går ud af døren mens jeg siger "vi ses senere skat, mor kommer og henter dig."

5 min efter for jeg en besked hvor DP har taget billed at hun nu leger og er i godt humør

Hvorfor reagere hun så voldsomt

Vi tænkte at det måske ville hjælpe hvis far han afleverede, men det gjorde det bare endnu værre. Ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre?? Det gør så ondt at se hende sådan

Kender I til sådanne situationer og hvad gør I?

Håber i kan hjælpe.

Camilla

Hold ud !! Så længe hun er glad 5 min efter er det okay (i min verden)

Hvis hun skal starte i BH om et par måneder keder hun sig måske en smule fordi hun er ældre end de andre..

Har du holdt hende hjemme en dag indimellem ? De små kan også have brug for fridage

Ja, hun har 1 til 2 fridage i ugen, og henter hende tidligt og mange gange kommer hun først i DP kl 9-9.15. Hun går sammen med en anden pige som også skal starte i BH en måned efter min datter. DP søn er hun helt vild med og han er mere eller mindre altid hjemme når jeg kommer og henter. Og de leger bare så godt sammen. 

Så umiddelbart vil jeg ikke mene at det grundet mangel på jævnaldrende. 

Jeg ved det ikke... det er bare super hårdt når hun bliver så ked af det!

Alberthe_iben skriver:

Ja, sådan lyder det hver morgen fra min datter. Hun skriger og græder, og når jeg siger græder, mener jeg virkelig græder. Tårerende render ned af hendes kind, hun skriger sådan at hendes stemme næsten knækker og hun rækker ud efter mig mens hun sparker med arme og ben.

Puha, kan mærke hvordan klumpen i min hals den vokser.

Min datter bliver 3 her til april og skal starte i børnehave om 1 måned. Vi er lige flyttet her for 2 måneder siden i et hus. Hun har nu eget værelse, som hun blandt andet ikke vil sove i, derfor sover hun stadig hos os. Ville lige fortælle dette, da disse ting måske kan have noget at sige til hendes nye opførelse. Hendes MORtrang.

Jeg går hjemme på barsel, skal føde her i marts og Hun elsker at gå og mærke på maven og snakke med lillebror igennem navlen

Men hver morgen når vi har været igennem et mareridt uden lige for at få tøj på, hvilket kan taget af og på mange gange, da det skal sidde helt præcis ellers kan vi slet ikke komme til hende. Hendes verden bryder simpelthen sammen. Men når alt det så er klaret og vi skal ud af døren og op til hendes DP, så starter hun så småt... "Jeg vil ikke op til DP", "Jeg vil blive hos mor" og hvis jeg så siger, at jeg skal noget og er nødt til at komme op til DP svare hun at hun ikke er nødt til det, hun kan bare komme med mor.

Efter lidt tid stopper det igen og vi er så småt også ved at være fremme. Så Stiger vi ind af døren hos DP, Hun begyndet og smågræde lidt, jeg hjælper hende af med hendes tøj og siger farvel med kys og kram (er meget vigtigt for hende) og så starter hun, skriger og sparker, græder og slår udefter DP. Jeg går ud af døren mens jeg siger "vi ses senere skat, mor kommer og henter dig."

5 min efter for jeg en besked hvor DP har taget billed at hun nu leger og er i godt humør

Hvorfor reagere hun så voldsomt

Vi tænkte at det måske ville hjælpe hvis far han afleverede, men det gjorde det bare endnu værre. Ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre?? Det gør så ondt at se hende sådan

Kender I til sådanne situationer og hvad gør I?

Håber i kan hjælpe.

Camilla

Husk at trække vejret helt ned i maven(verdens sværeste råd at følge inkl. for mig), de små "kan lugte blod".. Tror faktisk hun kan mærke på dig at du er usikker på hvordan hun reagere nede hos DP, og at du gruer for at skulle ned og aflevere fordi du ved hvordan det bliver! Hun afprøver dig lige nu, men hun er også lidt usikker på det hele og opsøger derfor jer rigtigt meget..

og hvis du selv føler det er mortrang så må du få far eller bedste på banen, så de kan lave aktiviteter sammen.

Vigtigst af alt, følg mavefornemmelsen!

Arg synes det blev lidt rodet men håber du kan få lidt ud af det?!?!?

dola skriver:

Husk at trække vejret helt ned i maven(verdens sværeste råd at følge inkl. for mig), de små "kan lugte blod".. Tror faktisk hun kan mærke på dig at du er usikker på hvordan hun reagere nede hos DP, og at du gruer for at skulle ned og aflevere fordi du ved hvordan det bliver! Hun afprøver dig lige nu, men hun er også lidt usikker på det hele og opsøger derfor jer rigtigt meget..

og hvis du selv føler det er mortrang så må du få far eller bedste på banen, så de kan lave aktiviteter sammen.

Vigtigst af alt, følg mavefornemmelsen!

Arg synes det blev lidt rodet men håber du kan få lidt ud af det?!?!?

Ja, jeg tænker også selv det kan være hendes måde at afprøve os på. 

Men det med en bedste eller at far aflevere er ikke nogen god ide her hjemme. Desværre. 

Bedtseforældrene har simpelthen frabedt sig det, da de ikke kan holde til hendes reaktion og farmand siger at det kun er værre når han aflevere.

hmm... Må tælle til 10 og tage nogle dybe vejrtrækninger!

Linus startede på det samme sidster i maj da han var nogenLunde på samme alder som din datter, og da hans storebror holdt op o dem integrerede institution og skulle i skole. Ville gerne kunne sige: det holder op, men det er det ikke, det et blevet mindre seriøst og mere spil fra hans side, men det er stadig super hårdt....

bare husk hun har det godt, men åbenbart ikke kan lide når I skal sige farvel. Flytte sig fra hyggen der hjemme....

Alberthe_iben skriver:

Ja, jeg tænker også selv det kan være hendes måde at afprøve os på. 

Men det med en bedste eller at far aflevere er ikke nogen god ide her hjemme. Desværre. 

Bedtseforældrene har simpelthen frabedt sig det, da de ikke kan holde til hendes reaktion og farmand siger at det kun er værre når han aflevere.

hmm... Må tælle til 10 og tage nogle dybe vejrtrækninger!

synes du fortsat skal aflevere men at far eller bedsterne på andre tidspunkter skal komme mere på banen. mens mor trækker sig lidt...

JA tæl til 10 eller tud 5 min når du er kommet hjem hvis det hjælper bedre for at få det ud..

lineog4 skriver:

Linus startede på det samme sidster i maj da han var nogenLunde på samme alder som din datter, og da hans storebror holdt op o dem integrerede institution og skulle i skole. Ville gerne kunne sige: det holder op, men det er det ikke, det et blevet mindre seriøst og mere spil fra hans side, men det er stadig super hårdt....

bare husk hun har det godt, men åbenbart ikke kan lide når I skal sige farvel. Flytte sig fra hyggen der hjemme....

tak for svar. 

Jeg troede bare ikke det ville være så slemt! har altid vist at børn prøver forældrene af, de er nogle lynhurtige genier. Men troede bare ikke jeg skulle se hende blive sådan, bare ved at skulle i DP. Det skal altså også lige siges, det er kun når hun skal i DP ikke hvis hun skal passes ved bedsterne eller moster.

Hun er bare en lille hidsig prop der kan sætte hendes mor helt ud af den, af ren bekymring

 

Alberthe_iben skriver:

tak for svar. 

Jeg troede bare ikke det ville være så slemt! har altid vist at børn prøver forældrene af, de er nogle lynhurtige genier. Men troede bare ikke jeg skulle se hende blive sådan, bare ved at skulle i DP. Det skal altså også lige siges, det er kun når hun skal i DP ikke hvis hun skal passes ved bedsterne eller moster.

Hun er bare en lille hidsig prop der kan sætte hendes mor helt ud af den, af ren bekymring

 

Jeg ved egentlig ikke om jeg ser det som afprøvning - her hjemme har det klart været fordi en struktur/en rytme blev ændret (og tænker det er der også hos jer hvis I er flyttet og du er gået på barsel), og så var morgenen en god tid at vise sin utilfredshed og hvis morgen rytmen kunne ændres hvorfor så ikke ændre den helt og blive hjemme (Tror jeg er logikken i min søns hoved) og nu er det blevet en vane: jeg vil ikke i børnehave...!

jeg siger hver morgen det samme: jeg ved godt du ikke vil i børnehaven, men det er ikke til diskussion og nu skal vi afsted... Puha hver morgen piv og surhed, men jeg forsøger at holde mig i skindet og ved jo han har det fantastisk i sin børnehave.... Men synes sørme det svært morgen at køre videre på arbejde.