Igår fik jeg bettefyren hjem, fyldte ham godt med aftensmad og smed ham i bad. Kunne dog godt se, at trætheden væltede ind over ham, så fik ham op og puttede en ble på ham.
Han græd og græd af træthed og rystede at kulde, så smed et håndklæde omkring ham og kig roligt rundt i stuen med ham (uden andre var til stede, og fjernsynet var slukket). Vi endte med at sidde på sofaen og han puttede hovedet ind imod min hals og slappede af, imens mindstemanden sparkede inde i maven. Han blev helt tung og lidt for sent opdager jeg at min søde lille dreng er faldet i søvn op af sin mors bryst. Jeg nåede ikke engang at få nattøj på ham
Da jeg forsigtigt putter ham i nattøj, vågner han en lille smule og da jeg lægger ham i seng lyser han op i et kæmpe stort smil inden han krammer sin bamse og falder i søvn igen.
Nååååårh altså - det er sådanne øjeblikke der gør det hyggeligt at være moar
Anmeld
