Stress - nogen der kender til dette og ....

Hønsemor skriver:

Jeg har været ramt af stress i sådan en grad at jeg tabte mig grundet nedsat appetit, var skide sur hele tiden, sov dårligt om natten, hvis jeg overhovedet fik sovet, begyndte at tabe mit hår og fik endda også grå hår hist og her i en alder af bare 19-20 år!

Jeg erkendte først mit problem, da jeg var helt derude hvor jeg faktisk ikke orkede mig selv mere. Kom til lægen og blev med det samme sygemeldt og det var jeg i ca. 6 mdr. Min læge fortalte mig at jeg havde meget forhøjet blodtryk og var i overhængene fare for at udvikle en livsstilssygdom..

Stress er reelt ikke en sygdom, men blot et symptom og et signal din krop sender ud om at du presser din krop ret meget. Kort varig stress er f.eks godt for kroppen, hvor den type stress der er tale om her er skidt.. Dog bliver det anset som en livsstilssygdom da ens livsstil har rigtig meget at sige i det her

Mange tak for dit svar. Han er selvstændig så muligheden for sygemelding ligger ikke nær. Og jeg må indrømme jeg ikke ved hvordan vi kommer videre herfra. Hvad er det bedste råd du kan give mig ?? Vores forhold hænger i forvejen i en tynd tråd .. 

Mit bedste råd er at få din mand med til lægen, for hvis han er stresset, så skal det tages alvorligt. Stress kan få livstruende konsekvenser, hvis ikke man handler på det og det bliver kun værre af at man ignorerer det! Så hvis ikke du kan få ham med, så find en i familien, der kan få ham med til lægen.

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar. Han er selvstændig så muligheden for sygemelding ligger ikke nær. Og jeg må indrømme jeg ikke ved hvordan vi kommer videre herfra. Hvad er det bedste råd du kan give mig ?? Vores forhold hænger i forvejen i en tynd tråd .. 

Giv ham tid, plads og forståelse. Hvis det er muligt for jer og uden at du slider dig op, så fjern nogle af "byrderne" for en kort stund..

Når det så er sagt så lyder det for mig lidt som om at han ikke helt har erkendt det og især ikke hvis han ikke ønsker at finde en løsning ang. arbejde, da jeg kan forestille mig også er en kilde til stress. Evt. fortæl ham at han ikke skal tænke på økonomien, men på at blive sig selv igen, både for hans egen skyld og for jeres.
I værste fald er stress jo desværre dræbene da det kan føre til bl.a slagtilfælde..
Prøv at motivere ham via hans lyst motivation, altså finde på nogle ting han har interesse for, men som ikke bringer stressen med sig

Mamalou skriver:

Mit bedste råd er at få din mand med til lægen, for hvis han er stresset, så skal det tages alvorligt. Stress kan få livstruende konsekvenser, hvis ikke man handler på det og det bliver kun værre af at man ignorerer det! Så hvis ikke du kan få ham med, så find en i familien, der kan få ham med til lægen.

Han har været ved lægen og lægen har givet ham en henvisning til psykolog . Dog med 3 ugers ventetid 

Anonym skriver:

Han har været ved lægen og lægen har givet ham en henvisning til psykolog . Dog med 3 ugers ventetid 

Det lyder rigtig godt! Det er et skridt på vejen.

Hønsemor skriver:

Giv ham tid, plads og forståelse. Hvis det er muligt for jer og uden at du slider dig op, så fjern nogle af "byrderne" for en kort stund..

Når det så er sagt så lyder det for mig lidt som om at han ikke helt har erkendt det og især ikke hvis han ikke ønsker at finde en løsning ang. arbejde, da jeg kan forestille mig også er en kilde til stress. Evt. fortæl ham at han ikke skal tænke på økonomien, men på at blive sig selv igen, både for hans egen skyld og for jeres.
I værste fald er stress jo desværre dræbene da det kan føre til bl.a slagtilfælde..
Prøv at motivere ham via hans lyst motivation, altså finde på nogle ting han har interesse for, men som ikke bringer stressen med sig

Mange tak for svar . Dejligt at høre fra en der kender til det. Han har som sådan ingen byrder hjemme. Jeg står stort set med ALT hvilket er et problem . Vores situation er ikke bedre af jeg har kroniske smerter samt 2 sensitive børn der fylder en del i hverdagen . Vi har ikke snakket om arbejdet udover han selv siger han tror det skyldes dette. Tror nu gerne han ville , men som ene mand i eget firma er det ikke helt så nemt . 

Hønsemor skriver:

Giv ham tid, plads og forståelse. Hvis det er muligt for jer og uden at du slider dig op, så fjern nogle af "byrderne" for en kort stund..

Når det så er sagt så lyder det for mig lidt som om at han ikke helt har erkendt det og især ikke hvis han ikke ønsker at finde en løsning ang. arbejde, da jeg kan forestille mig også er en kilde til stress. Evt. fortæl ham at han ikke skal tænke på økonomien, men på at blive sig selv igen, både for hans egen skyld og for jeres.
I værste fald er stress jo desværre dræbene da det kan føre til bl.a slagtilfælde..
Prøv at motivere ham via hans lyst motivation, altså finde på nogle ting han har interesse for, men som ikke bringer stressen med sig

Må jeg spørge dig efter noget ???

ændrede dine følelser sig for din kæreste da du havde stress?? 

Anonym skriver:

Må jeg spørge dig efter noget ???

ændrede dine følelser sig for din kæreste da du havde stress?? 

Ja meget!

Jeg følte han var i vejen og var dum og doven. Følte ikke jeg elskede ham og lavede ikke andet end at skælde ud og kritiserer..

Men jeg elskede ham jo alligevel for når vi så ikke var sammen brød jeg helt sammen og kunne dårligt finde ud af noget

Hønsemor skriver:

Ja meget!

Jeg følte han var i vejen og var dum og doven. Følte ikke jeg elskede ham og lavede ikke andet end at skælde ud og kritiserer..

Men jeg elskede ham jo alligevel for når vi så ikke var sammen brød jeg helt sammen og kunne dårligt finde ud af noget

Ok tak for svar . Er nemlig ved at brække sammen . Den ene dag får jeg den kolde skulder - næsten dag vil han have sex 

Anonym skriver:

Vil fortælle lidt om dette. Min mand muligvis stress. Vores forhold kører slet ikke. Nogen der har prøvet at gå ned med stress eller har været i forhold med en med stress. Min mand vil ikke så gerne snakke med mig. Og føler mig virkelig frustreret. Vil frygtelig gerne hjælpe. Men vores forhold hænger i en tynd tråd i forvejen. Og ved ikke hvordan vi klarer os igennem dette. 

Jeg har været sygemeldt med stress.
ALT var en katastrofe for mig, og overalt så jeg nederlag. Jeg har fx begyndt at græde inde midt i Bilka fordi jeg troede at jeg havde glemt min jakke i prøverummet -den lå så lige foran mig i vognen, og da det gik op for mig brast jeg sammen. Jeg ville ikke rigtig snakke med noget, lukkede mig inde og var bare alene. ½ år senere begyndte det så småt at vende igen. Jeg begyndte at spise mere, og på de rigtige tidspunkter. Jeg begyndte at snakke med folk igen. Jeg græd ikke lige så meget, og alting var ikke en katastrofe. -Det var stadig hårdt, ingen tvivl om det, men det var ikke som i starten.

Min kæreste og jeg blev sammen. -Vi gik dog fra hinanden forholdsvis hurtigt efter jeg var ovenpå igen (af en helt anden grund) Men han var meget støttende. Det meste af min tid brugte jeg i nærheden af ham, boede hos ham i en måned af gangen, og var så hjemme en weekend. (boede hjemme på det tidspunkt)

Men ja, det er hårdt. Meget hårdt. Og især for den der har stress. Jeg kunne ikke tage mig sammen til noget da det var værst. Kunne ligge i min seng 4 dage i træk, ikke rigtig spise, ikke gå i bad, bare ligge og sørge for at jeg ikke lavede en fejl. Og så snart den mindste fejl fra min side viste sig brast jeg helt sammen, gik i baglås og så startede det hele forfra...