Behandling hvordan og hvorledes ?

Jeg er ano da dette er et meget ømt emne for mig og vil helst ikke genkendes her inde

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp og støtte fra jer der har været igennem behandling (type er lige meget), er i gang eller skal i gang.

Her hjemme ved vi allerede der skal hjælp til efter manden er blevet tjekket  Men hvordan kommer vi videre, hvad skal der til og hvordan forgår det ?

Jeg sidder igen nu og er knust over tanken om at børn måske ikke er en del af vores fremtid sammen der er ikke noget jeg ønsker mig mere end vi bliver forældre, men at blive ved med at holde modet oppe og bevare troen er ikke lige nemt altid 

Ved min mand også brændene ønsker sig at vi får en lille, men det er slet ikke til at snakke med ham om det mere, snakkede med hans søster om det, og hun havde prøvet og snakke med ham omkring de her ting med at få barn ved hjælp, og han lukker helt af går går næsten i forsvar  hun er sikker på det er fordi han er bange for han slet ikke kan få børn, og lige så bange for at jeg vil forlade ham hvis vi ikke kan få børn, da jeg altid har sagt jeg vil have børn.

Men hvorfor skulle jeg forlade den mande jeg elsker ?! det giver jo ingen mening - eller gør det ??

Så jeg håber inderligt der er nogen af jer der kan hjælpe mig lidt så jeg bedre kan forklare ham om det og hjælpe ham med at få troen tilbage på det nok skal lykkes.

Tåre og knus fra en

meget ulykkelig 

Vi har været i behandling med insemination pga mandens kvalitet. Vi var begge meget lukkede omkring det før , men har lært at være åben om det - da det jo ikke er noget man kan gøre for..

Vi har i dag en dejlig søn, som faktisk er øko lavet - så du fører bare løs på spørgsmål

Anonym skriver:

Jeg er ano da dette er et meget ømt emne for mig og vil helst ikke genkendes her inde

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp og støtte fra jer der har været igennem behandling (type er lige meget), er i gang eller skal i gang.

Her hjemme ved vi allerede der skal hjælp til efter manden er blevet tjekket  Men hvordan kommer vi videre, hvad skal der til og hvordan forgår det ?

Jeg sidder igen nu og er knust over tanken om at børn måske ikke er en del af vores fremtid sammen der er ikke noget jeg ønsker mig mere end vi bliver forældre, men at blive ved med at holde modet oppe og bevare troen er ikke lige nemt altid 

Ved min mand også brændene ønsker sig at vi får en lille, men det er slet ikke til at snakke med ham om det mere, snakkede med hans søster om det, og hun havde prøvet og snakke med ham omkring de her ting med at få barn ved hjælp, og han lukker helt af går går næsten i forsvar  hun er sikker på det er fordi han er bange for han slet ikke kan få børn, og lige så bange for at jeg vil forlade ham hvis vi ikke kan få børn, da jeg altid har sagt jeg vil have børn.

Men hvorfor skulle jeg forlade den mande jeg elsker ?! det giver jo ingen mening - eller gør det ??

Så jeg håber inderligt der er nogen af jer der kan hjælpe mig lidt så jeg bedre kan forklare ham om det og hjælpe ham med at få troen tilbage på det nok skal lykkes.

Tåre og knus fra en

meget ulykkelig 

Jeg vil rigtig gerne fortælle om vores forløb i privaten, har ikke lyst til at alle detaljerne skal ud her.

Puha, hvor kan jeg huske alle tankerne.

Her var manden også meget lukket omkring behandlingen, både overfor omverdenen og mig. Vi fortalte det kun til en ven hver, og efter 5 forsøg sagde jeg, at vi var nødt til at fortælle det til familie og venner, da det var for hårdt at gå med selv.
Jeg tog også selv mange snakke med ham, selvom det oftest var mig der snakkede.

Hos os lå problemet hos min mand, hvilket gjorde det endnu sværere for ham at snakke om. Det endte med at han indrømmede, at han, som du skriver, var bange for at jeg ville gå fra ham, fordi han ikke kunne give mig det barn, vi begge ønskede så højt.

Dette r en lang sej kamp, og jeg kan slet ikke skrive alle de tanker eller kriser man går igennem. For det er en livskrise at komme igennem.

Mit bedste råd er at blive ved med at prøve at snakke med ham, fortæl ham hvad du føler. Men husk at give ham plads. Mænd er ikke så snaksaglige som os kvinder, og ofte skal de nok komme ud med deres følelser på et tidspunkt.

Jeg ønsker jer alt held og lykke med at få ønskebarnet!!!
Her lykkedes det endelig efter 4 år og 8 forsøg. Det var en lang og sej kamp, men jeg ruger nu på en lille dreng, som kommer til april/maj

Britt88 skriver:

Vi har været i behandling med insemination pga mandens kvalitet. Vi var begge meget lukkede omkring det før , men har lært at være åben om det - da det jo ikke er noget man kan gøre for..

Vi har i dag en dejlig søn, som faktisk er øko lavet - så du fører bare løs på spørgsmål

Jeg ved slet ikke hvad jeg konkret skal spørge om, da jeg slet ikke har nogen ide om hvordan det forgår

Er bare dybt ulykkelig over helt situationen 

Putomanen skriver:

Puha, hvor kan jeg huske alle tankerne.

Her var manden også meget lukket omkring behandlingen, både overfor omverdenen og mig. Vi fortalte det kun til en ven hver, og efter 5 forsøg sagde jeg, at vi var nødt til at fortælle det til familie og venner, da det var for hårdt at gå med selv.
Jeg tog også selv mange snakke med ham, selvom det oftest var mig der snakkede.

Hos os lå problemet hos min mand, hvilket gjorde det endnu sværere for ham at snakke om. Det endte med at han indrømmede, at han, som du skriver, var bange for at jeg ville gå fra ham, fordi han ikke kunne give mig det barn, vi begge ønskede så højt.

Dette r en lang sej kamp, og jeg kan slet ikke skrive alle de tanker eller kriser man går igennem. For det er en livskrise at komme igennem.

Mit bedste råd er at blive ved med at prøve at snakke med ham, fortæl ham hvad du føler. Men husk at give ham plads. Mænd er ikke så snaksaglige som os kvinder, og ofte skal de nok komme ud med deres følelser på et tidspunkt.

Jeg ønsker jer alt held og lykke med at få ønskebarnet!!!
Her lykkedes det endelig efter 4 år og 8 forsøg. Det var en lang og sej kamp, men jeg ruger nu på en lille dreng, som kommer til april/maj

Har næsten opgivet at snakke med ham om det, da han lukker totalt af og jeg har virkelige følelsen af at han bare snakker mig efter munden og siger de ting jeg gerne vil høre 

Her er det også hos ham problemet ligger, dette ved han fra tidligere forhold, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller stille op for at overbevise ham om at det er HAM jeg vil være sammen med og det er HAM jeg vil have børn med

Jeg forlader ham jo ikke bare 

Jeg ved virkelig snart ikke hvad jeg skal gøre mere, for føler lige meget hvad jeg gør vil han ikke snakke med mig omkring de her ting og jeg nævner det ikke så tit for ham mere som jeg har gjort, men ville bare ønske jeg kunne få en afklaring på det og vide om han virkelig vil kæmpe for det her, for så bliver han nød til at snakke med mig om det osse, ellers bliver det jo bare endnu svære at komme igennem, hvis vi ikke får snakket sammen

Hans søster kender til det hele og har snakket med mig om det nogen gange, men hende kan jeg heller ikke blive klog på

Sidder med følelsen af at jeg har lyst til at give op og smide det hele og drømmen fra mig, sådan tager det på mig lige i tiden 

Anonym skriver:

Har næsten opgivet at snakke med ham om det, da han lukker totalt af og jeg har virkelige følelsen af at han bare snakker mig efter munden og siger de ting jeg gerne vil høre 

Her er det også hos ham problemet ligger, dette ved han fra tidligere forhold, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller stille op for at overbevise ham om at det er HAM jeg vil være sammen med og det er HAM jeg vil have børn med

Jeg forlader ham jo ikke bare 

Jeg ved virkelig snart ikke hvad jeg skal gøre mere, for føler lige meget hvad jeg gør vil han ikke snakke med mig omkring de her ting og jeg nævner det ikke så tit for ham mere som jeg har gjort, men ville bare ønske jeg kunne få en afklaring på det og vide om han virkelig vil kæmpe for det her, for så bliver han nød til at snakke med mig om det osse, ellers bliver det jo bare endnu svære at komme igennem, hvis vi ikke får snakket sammen

Hans søster kender til det hele og har snakket med mig om det nogen gange, men hende kan jeg heller ikke blive klog på

Sidder med følelsen af at jeg har lyst til at give op og smide det hele og drømmen fra mig, sådan tager det på mig lige i tiden 

Jeg er rigtig ked af, at du har det så skidt!
Har du prøvet at forklare ham, hvordan du har det? Ikke hvad du kræver om ham, men hvordan det hele slider på dig?

Nogle gange tror jeg ikke altid at de kære mænd forstår tingene, før vi har skåret dem ud i pap for dem.

Har du eventuelt nogle i din omgangskreds, som har været igennem det, som du kan snakke med. Eller en rigtig god veninde, som bare kan lytte?

Det hjælper at snakke om det, og blive ved med at snakke om det. Så jo flere der vil lytte til dig, jo bedre.

Med hensyn til din mand tror jeg at du skal blive ved med at bekræfte ham i, at du elsker ham og ønsker at være sammen med ham. Også hvis I ikke kan få et barn sammen. Mange mænd føler ikke at de er mænd, hvis de ikke kan sætte et barn på jorden, og det er svært at få dem til at tro på, at de er lige elskede, lige meget om de har en god eller dårlig sædkvalitet.

Du kan også tage en snak med lægen, eventuelt få en henvisning til en psykolog. Forhåbentlig kan denne give dig nogle gode redskaber til at håndtere det hele.

Putomanen skriver:

Jeg er rigtig ked af, at du har det så skidt!
Har du prøvet at forklare ham, hvordan du har det? Ikke hvad du kræver om ham, men hvordan det hele slider på dig?

Nogle gange tror jeg ikke altid at de kære mænd forstår tingene, før vi har skåret dem ud i pap for dem.

Har du eventuelt nogle i din omgangskreds, som har været igennem det, som du kan snakke med. Eller en rigtig god veninde, som bare kan lytte?

Det hjælper at snakke om det, og blive ved med at snakke om det. Så jo flere der vil lytte til dig, jo bedre.

Med hensyn til din mand tror jeg at du skal blive ved med at bekræfte ham i, at du elsker ham og ønsker at være sammen med ham. Også hvis I ikke kan få et barn sammen. Mange mænd føler ikke at de er mænd, hvis de ikke kan sætte et barn på jorden, og det er svært at få dem til at tro på, at de er lige elskede, lige meget om de har en god eller dårlig sædkvalitet.

Du kan også tage en snak med lægen, eventuelt få en henvisning til en psykolog. Forhåbentlig kan denne give dig nogle gode redskaber til at håndtere det hele.

Det er netop det, når jeg snakker med ham om hvordan jeg har det og hvad jeg føler, er det som om han snakker mig lidt efter munden  Ikke sikkert at det er det han gør, men sådan har jeg det 

Har ikke nogen jeg rigtig kan snakke med om de her ting, dette skyldes flere ting, at vi er flyttet, men der er ikke rigtig nogen jeg føler jeg kan betro mig til, så går med der for mig selv