Åh jeg synes det er svært at vente på at det skal lykkes at blive gravid... igen! For det lykkedes jo for os! Jeg var jo gravid og vi skulle have et lille ønskebarn i juli 2014... men så aborterede jeg og jeg var sat tilbage til at tælle dage og vente, vente, vente...
Og jeg synes det er hæsligt!
Vi var så forbandet glade da jeg blev gravid - og så allerede efter 2 måneders prøven! Jeg kunne ikke tro det og var sikker på at så meget godt ikke kunne ske for mig. Det var simpelthen for heldigt! Jeg fortjente ikke at det gik så nemt... og jeg fik ret. Selvfølgelig skulle det ikke lykkes så hurtigt. Selvfølgelig!
Nu er det to måneder siden jeg aborterede og dermed mere end 4 måneder siden vi startede projektet... Og jeg ved godt at det ikke er lang tid. Jeg ved godt at nogle af jer derude kæmper mod barnløshed i flere år og at nogle af jer har mistet et barn. Jeg ved godt at min lille frustration er ubetydeligt lille i forhold til det I har oplevet og jeg har den allerstørste respekt for at I kan holde det ud og kommer igennem det. Jeg forstår ikke I kan!
Det, at jeg mistede min graviditet, slår mig ud! Ikke hver dag, ikke hele tiden - men ofte - når jeg er træt og ked i forvejen bliver den manglende graviditet altoverskyggende! Flere aftener bruges med selvhad fordi min krop ikke kunne holde på spiren og gråd pga frustration og det kontroltab det er, at man "bare" må vente til kroppen beslutter sig for at blive gravid igen.
Jeg ønsker mig brændende et barn!
Kære 2014, jeg håber du bringer en blivende graviditet med dig! Jeg håber det så inderligt! 
Anmeld
