Vi er ved at bygge om herhjemme.
Indtil nu har vores to piger delt et stort værelse der var opdelt af en reol på midten. De sov i hver deres halvdel, men kunne se hinanden aligevel. Ombygningen har taget tre uger og vi skal vel være igang 2 uger endnu. Det involverer størstedelen af førstesalen og betyder at alle tre piger kan få eget værelse, mor får et walk-in-closet
og far får et kontor.
Mens vi bygger har pigerne fået lov at sove i vores seng sammen med mig. Og min mand sover i et af de halv-færdige værelser. På den måde kan han arbejde og larme efter de er lagt i seng.
Her på det sidste kan vi mærke at de nu trænger til ro i hverdagen. Uanset hvornår de står op om morgenen kan de ikke falde til ro om aften. I går sov de først kl 2230. Jeg er på barsel og det betyder ikke så meget lige nu, men den store skal jo snart i skole igen. Og den lille har jo også brug for at være udhvilet.
Vi har prøvet at være ude hele dagen og få brændt krudt af, vi har prøvet at far tager fri fra byggeri og er sammen med børnene, vi har holdt vores normale rutiner 100% bortset fra sovestedet. Hvad mere kan vi gøre??
Det driver mig til vanvid at jeg ikke kan få 5 minutters voksen-tid om aften og at de er tydeligt trætte, men ikke kan finde ro og i stedet driller hinanden eller hopper i sengen osv osv. Vi kan ikke rigtig skille dem ad når de sover, fordi hele førstesalen jo er i byggerod. Jeg overvejer om vi skal rydde kommode mm ud af vores soveværelse, så kan de sove på hver deres madres på gulvet. Men så giver de bare endnu mere rod.
Pigerne er forresten 4 år og 8 år. Den lille er 6 mdr og kan jo stortset sove overalt stadigvæk. Så hun giver ingen problemer.
Nogen bud?
Anmeld