Min skønne Liva bliver snart 2 år.
Hun udvikler sig bare så meget for tiden. Snakker som et vandfald, dog stadig med lange enetaler som kun hun selv forstår

Hun har aldrig været et puttebarn, men det er hun pludselig blevet og nej hvor jeg nyder det.
Jeg kan sidde med computeren og pludselig kommer hun hen og kaster sine små tykke arme om min hals og kysser mig.

Når vi sidder og ser tv kommer hun hen og putter sig ind til mig. Åhh hvor er det dejligt.
Tilgengæld kan jeg så slet ikke putte hende for tiden. Hver gang er farmand nødt til at gå op bagefter og så lægger hun sig straks til at sove. Dejligt for ham så kan han føle at der er brug for ham og at der er noget HAN kan med Liva.
Må hellere kort fortælle at min mand er meget usikker i farrollen og tror aldrig han kan gøre det godt nok. Der er mange forskellige grunde til dette, som jeg ikke vil komme ind på her.
Imorgen skulle hun egentlig i dagpleje (gæstedagpleje) efter 3 ugers ferie men vi tror jo at hun har fået skoldkopper, så vi tager lige et smut til lægen for at være helt sikre.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld