Er jeg for naiv? (fertilitetsbehandling)

Kender flere,der gerne vil vente med børn til de er 35-40 år, men så er nogen af dem begyndt at sige "Hov jeg må nok hellere gå tidligere i gang, end jeg egentlig har lyst til, for hvad hvis min alder betyder, at jeg slet ingen kan få"

Jeg ved ikke om jeg er naiv, men har meget stor tiltro til lægevidenskaben og alle de fertilitetsbehandlinger, der er i dag. Kan det virkelig passe, at der findes nogen, der slet ikke med al hjælp i verden kan få bare et enkelt barn selv? Her taler vi ikke adoption.

Beklager, hvis jeg støder nogen, men ved ingenting om det. Tænker jo bare, at man ikke skal få børn før man har lyst.

Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt - at der er nogle som vitterligt aldrig bliver gravide ved hjælp af behandling? Så er svaret ja det er der da, og der er endda par som aldrig får et konkret svar på hvorfor det ikke kan lade sig gøre.
Trist

Kender flere,der gerne vil vente med børn til de er 35-40 år, men så er nogen af dem begyndt at sige "Hov jeg må nok hellere gå tidligere i gang, end jeg egentlig har lyst til, for hvad hvis min alder betyder, at jeg slet ingen kan få"

Jeg ved ikke om jeg er naiv, men har meget stor tiltro til lægevidenskaben og alle de fertilitetsbehandlinger, der er i dag. Kan det virkelig passe, at der findes nogen, der slet ikke med al hjælp i verden kan få bare et enkelt barn selv? Her taler vi ikke adoption.

Beklager, hvis jeg støder nogen, men ved ingenting om det. Tænker jo bare, at man ikke skal få børn før man har lyst.

Det er en ganske rædselsfuld oplevelse rent psykisk at gennemgå fertilitetsbehandling. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende.

Omtrent 20% af par der er i fertilitetsbehandling, får ikke et barn ud af det. Og størstedelen af dem det ikke lykkes for, ligger i den høje ende aldersmæssigt.

Alderen spiller en stor rolle. Fertiliteten daler drastisk efter de 35 år. En meget stor andel af de par der står på venteliste til donoræg, står der udelukkende fordi kvindens æg er blevet for gamle. Jeg synes det er synd at den type par skal "tage" æg fra par hvor årsagen til de dårlige æg er medfødt. Par der ikke selv "kan gøre for det".

Ydermere er der en regel indenfor adoption der hedder at der max må være 40 år mellem den yngste forælder og barnet. Så lad os sige at man går i gang med at prøve som 39-årig. Kommer i behandling som 40-årig. Opgiver som 42-årig. Går i gang med adoptionsprocessen. Så er man måske 43-44 år når man får et barn, som så vil være 3-4 år gammel. En lille detalje i forhold til den overordnede diskussion her, men vigtigt hvis man gerne vil have den oplevelse at opfostre sit barn fra baby-stadiet.

Personligt synes jeg at man selv burde betale for fertilitetsbehandling hvis den eneste årsag til at man er i behandling er alder. Jeg synes at man skulle nedsætte aldersgrænsen for gratis behandling til omtrent de 37 år.

I min omgangskreds er der to par der aldrig har fået børn fordi de gik for sent i gang. Og det er en stor sorg for dem.

Jeg synes det er et rigtigt, rigtigt klogt valg at gå i gang med at få børn inden man rammer de 35, hvis man er i et forhold til den person man gerne vil have børn med.

Rosa-Sofia skriver:

Kender flere,der gerne vil vente med børn til de er 35-40 år, men så er nogen af dem begyndt at sige "Hov jeg må nok hellere gå tidligere i gang, end jeg egentlig har lyst til, for hvad hvis min alder betyder, at jeg slet ingen kan få"

Jeg ved ikke om jeg er naiv, men har meget stor tiltro til lægevidenskaben og alle de fertilitetsbehandlinger, der er i dag. Kan det virkelig passe, at der findes nogen, der slet ikke med al hjælp i verden kan få bare et enkelt barn selv? Her taler vi ikke adoption.

Beklager, hvis jeg støder nogen, men ved ingenting om det. Tænker jo bare, at man ikke skal få børn før man har lyst.

Hejsa,
Ja, umiddelbart er du for naiv...
Der er altså en biologi, der spiller ind her, og vi er nu engang fra naturens side ikke indrettet til at vente til vi er omkring de 40, før vi formerer os. Det er kulturelt og samfundsmæssigt, at vi venter så længe.

Personligt har jeg den holdning, at man må tage ansvar for, hvad man ønsker i livet - og er børn en del af det, så må man også indtænke alder og risiko, eller være klar til konsekvensen, som kan være, at det så ikke kan lade sig gøre.

Jeg tror på ingen måde, det er en dans på roser at skulle igennem fertilitetsbehandlinger, ydermere er der noget rent samfundsmæssigt i forhold til omkostninger, antallet af børn og sådan noget, som også spillet ind, selvom det måske ikke er den enkeltes bekymringer.

Jeg synes det er fantastisk, at vi har mulighederne for at hjælpe dem, der ikke kan naturligt, og det bakket jeg fuldt ud op om, men jeg mener også den enkelte må tage et ansvar for sit eget liv og fremtidsønsker.

Selvfølgelig har alder noget at sige, også for fertiliteten med hjælp. Fra naturen side er vi skabt til at leve meget kort tid. Dvs vi dengang kun blev gennemsnitligt 35-40 år. De fleste frengangsmåde fik jo børn mellem 14-20 år. At vi så i vores verden nu synes det er for tidligt er noget andet. Biologisk set synes kroppen bedst om at lave børn i den tidlige alder, ikke den sene. Derfor vil flere opleve de går tidligt i overgangsalderen uden at vide det....de finder først ud af det den dag de som 35 årige smider præventionen og får af vide der ingen æg er tilbage.

det samme er jo gældende når det skal lykkes for fostre at vokse. De trives bedst i den unge friske krop, med gode slimhinder osv. Chancerne for downs, tvillinger og andre ting stiger jo for hvert år.

 Så ja, man skal umiddelbart først have børn  når man er klar...men man skal også overveje konsekvenserne ved det.

min gamle kollega var 35 da de forsøgte at få børn. Prøvede i 3 år, uden at det lykkedes, prøvede IVF 2 år uden det lykkedes og ville så adoptere som ca 40 årig, men fik afslag..... Han sagde han ville have ønsket de havde prøvet noget før, så alderen ikke havde haft så meget at sige, både fertilitetsmæssigt, men også adoptionsmæssigt.