Frustreret

Hey alle sammen.

Nu er det mig der har brug for luft.

For at gøre en lang historie lidt kortere, er der knas i kærligheden.

Min kæreste og jeg har været samme  i 5 år. Vi planlagde at vi skulle prøve at blive gravide til maj, men det skal vi ikke forsøge os med alligevel. I december meddelte han ud af det blå, at han havde mistet alle følelser og ikke havde lyst til at være sammen  mere. Vi tog en god snak og fandt frem til at vi havde kvalt hinanden og at vi begge to havde brug for frirum. Derefter besluttede vi at give forholdet en chance.

Derefter havde vi det rigtig godt, og fik gang i forholdet, kærligheden til hinanden og vores sexliv. Men lykken varede kort!

Nu er vi tilbage til start. Fra den ene dag til den anden er han gået fra at være glad, til at virke stresset og deprimeret. Han giver ingen kærlighed og omsorg tilbage, men tager gerne imod. Han har alle symptomer på psykisk stress, og flere symptomer på depression. Jeg aner ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre. Han er blevet meget egoistisk, jeg skal tilgodese hans behov, men han tilgodeser ikke mit behov for at få kærlighed og omsorg. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, og slet ikke når han ikke er sig selv, men jeg kan ikke ikke blive ved med at holde til det. 

Hvad ville i gøre i sådan en situation?

Anonym skriver:

Hey alle sammen.

Nu er det mig der har brug for luft.

For at gøre en lang historie lidt kortere, er der knas i kærligheden.

Min kæreste og jeg har været samme  i 5 år. Vi planlagde at vi skulle prøve at blive gravide til maj, men det skal vi ikke forsøge os med alligevel. I december meddelte han ud af det blå, at han havde mistet alle følelser og ikke havde lyst til at være sammen  mere. Vi tog en god snak og fandt frem til at vi havde kvalt hinanden og at vi begge to havde brug for frirum. Derefter besluttede vi at give forholdet en chance.

Derefter havde vi det rigtig godt, og fik gang i forholdet, kærligheden til hinanden og vores sexliv. Men lykken varede kort!

Nu er vi tilbage til start. Fra den ene dag til den anden er han gået fra at være glad, til at virke stresset og deprimeret. Han giver ingen kærlighed og omsorg tilbage, men tager gerne imod. Han har alle symptomer på psykisk stress, og flere symptomer på depression. Jeg aner ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre. Han er blevet meget egoistisk, jeg skal tilgodese hans behov, men han tilgodeser ikke mit behov for at få kærlighed og omsorg. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, og slet ikke når han ikke er sig selv, men jeg kan ikke ikke blive ved med at holde til det. 

Hvad ville i gøre i sådan en situation?

Jeg synes du skal få ham til at gå til lægen.. Så han eventuelt kan få noget hjælp den vej igennem.. Det er synd for ham at han skal have det sådan, men det er virkelig heller ikke rart for dig, at du skal være den det går ud over

Anonym skriver:

Hey alle sammen.

Nu er det mig der har brug for luft.

For at gøre en lang historie lidt kortere, er der knas i kærligheden.

Min kæreste og jeg har været samme  i 5 år. Vi planlagde at vi skulle prøve at blive gravide til maj, men det skal vi ikke forsøge os med alligevel. I december meddelte han ud af det blå, at han havde mistet alle følelser og ikke havde lyst til at være sammen  mere. Vi tog en god snak og fandt frem til at vi havde kvalt hinanden og at vi begge to havde brug for frirum. Derefter besluttede vi at give forholdet en chance.

Derefter havde vi det rigtig godt, og fik gang i forholdet, kærligheden til hinanden og vores sexliv. Men lykken varede kort!

Nu er vi tilbage til start. Fra den ene dag til den anden er han gået fra at være glad, til at virke stresset og deprimeret. Han giver ingen kærlighed og omsorg tilbage, men tager gerne imod. Han har alle symptomer på psykisk stress, og flere symptomer på depression. Jeg aner ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre. Han er blevet meget egoistisk, jeg skal tilgodese hans behov, men han tilgodeser ikke mit behov for at få kærlighed og omsorg. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, og slet ikke når han ikke er sig selv, men jeg kan ikke ikke blive ved med at holde til det. 

Hvad ville i gøre i sådan en situation?

hvis der er tegn på en depression eller det er det han har ja så er det der for hans behov bliver større ind dine fordi når man har det skidt er det tit kun ens egne behov man kan stille

syntes i skal gå sammen til lægen eller han selv skal for at finde ud af om det er en depression og hvis ikke jamen så kan det være jeres forhold er kørt død