Hvad ville du gøre?

Jeg er i et stort dilemma med min datter der just er fyldt 8 år.
Lidt baggrundsviden.... Hendes far og jeg har været skilt siden hun var 14 mdr gammel, hendes far har endnu ikke sluppet at jeg forlod ham, og taler grimt om mig til hende - MEGET!!! Indtil videre er hun enebarn og hader det!!! Da hun skulle starte i 1. Kl skiftede hun skole, da vi var flyttet - det var et svært skift for hende, selvom hun kom fra en rigtig møgskole Nu går hun i 2. Klasse, og det går bedre i år end sidste år.

Efter sommerferien startede hun til dans, spejder og billedskole. Hun ELSKER at gå til spejder Men billedskolen stoppede hun på efter 2,5 måned. De var 3 piger der fulgtes, og 3 er som bekendt en for mange.... Hun var trist og ked af der hver gang hun skulle afsted - selv SFO kommenterede på at det vist ikke var en succes....
Dans er hun ikke voldsomt begejstret for - det er i en anden by end den vi bor i, og hun kender ingen!! Hun græder når hun skal afsted, og tigger og beder om hun ikke godt må slippe!! Det er altså hårdt, når det egentlig skulle være sjovt?!
Overvejer at lade hende stoppe - der er 10 trænings gange tilbage. Lange 10 uger.
Men er det for let for hende?? Lader jeg hende kvitte for let - vil jo ikke have hun skal tro at det bare er sådan man gør, heller ikke når man bliver voksen.
Jeg er i vildrede

et-ønske skriver:

Jeg er i et stort dilemma med min datter der just er fyldt 8 år.
Lidt baggrundsviden.... Hendes far og jeg har været skilt siden hun var 14 mdr gammel, hendes far har endnu ikke sluppet at jeg forlod ham, og taler grimt om mig til hende - MEGET!!! Indtil videre er hun enebarn og hader det!!! Da hun skulle starte i 1. Kl skiftede hun skole, da vi var flyttet - det var et svært skift for hende, selvom hun kom fra en rigtig møgskole Nu går hun i 2. Klasse, og det går bedre i år end sidste år.

Efter sommerferien startede hun til dans, spejder og billedskole. Hun ELSKER at gå til spejder Men billedskolen stoppede hun på efter 2,5 måned. De var 3 piger der fulgtes, og 3 er som bekendt en for mange.... Hun var trist og ked af der hver gang hun skulle afsted - selv SFO kommenterede på at det vist ikke var en succes....
Dans er hun ikke voldsomt begejstret for - det er i en anden by end den vi bor i, og hun kender ingen!! Hun græder når hun skal afsted, og tigger og beder om hun ikke godt må slippe!! Det er altså hårdt, når det egentlig skulle være sjovt?!
Overvejer at lade hende stoppe - der er 10 trænings gange tilbage. Lange 10 uger.
Men er det for let for hende?? Lader jeg hende kvitte for let - vil jo ikke have hun skal tro at det bare er sådan man gør, heller ikke når man bliver voksen.
Jeg er i vildrede

Dit barn lyder oprigtig ulykkeligt og muligvis endda som mobbeoffer.

Jeg ville lade hende stoppe straks og prøve at styrke hendes selvværd og selvtillid mere så hun har mere at stå imod med når 3 bliver for mange m.m.

 

et-ønske skriver:

Jeg er i et stort dilemma med min datter der just er fyldt 8 år.
Lidt baggrundsviden.... Hendes far og jeg har været skilt siden hun var 14 mdr gammel, hendes far har endnu ikke sluppet at jeg forlod ham, og taler grimt om mig til hende - MEGET!!! Indtil videre er hun enebarn og hader det!!! Da hun skulle starte i 1. Kl skiftede hun skole, da vi var flyttet - det var et svært skift for hende, selvom hun kom fra en rigtig møgskole Nu går hun i 2. Klasse, og det går bedre i år end sidste år.

Efter sommerferien startede hun til dans, spejder og billedskole. Hun ELSKER at gå til spejder Men billedskolen stoppede hun på efter 2,5 måned. De var 3 piger der fulgtes, og 3 er som bekendt en for mange.... Hun var trist og ked af der hver gang hun skulle afsted - selv SFO kommenterede på at det vist ikke var en succes....
Dans er hun ikke voldsomt begejstret for - det er i en anden by end den vi bor i, og hun kender ingen!! Hun græder når hun skal afsted, og tigger og beder om hun ikke godt må slippe!! Det er altså hårdt, når det egentlig skulle være sjovt?!
Overvejer at lade hende stoppe - der er 10 trænings gange tilbage. Lange 10 uger.
Men er det for let for hende?? Lader jeg hende kvitte for let - vil jo ikke have hun skal tro at det bare er sådan man gør, heller ikke når man bliver voksen.
Jeg er i vildrede

Jeg ville helt klart lade hende stoppe, og så fortætte med spejder i stedet, som styrker hendes selvværd.

Har du prøvet at snakke med hende om, hvad der gør hende ked af det til dans? Måske er der en dybere grund, der gør at hun ikke har lyst.

Jeg mener ikke det gavner hende, at blive presset ud i dans. Det havner hverken hende eller dig. Fritidsaktiviteter skal jo være for børnenes skyld.

 

et-ønske skriver:

Jeg er i et stort dilemma med min datter der just er fyldt 8 år.
Lidt baggrundsviden.... Hendes far og jeg har været skilt siden hun var 14 mdr gammel, hendes far har endnu ikke sluppet at jeg forlod ham, og taler grimt om mig til hende - MEGET!!! Indtil videre er hun enebarn og hader det!!! Da hun skulle starte i 1. Kl skiftede hun skole, da vi var flyttet - det var et svært skift for hende, selvom hun kom fra en rigtig møgskole Nu går hun i 2. Klasse, og det går bedre i år end sidste år.

Efter sommerferien startede hun til dans, spejder og billedskole. Hun ELSKER at gå til spejder Men billedskolen stoppede hun på efter 2,5 måned. De var 3 piger der fulgtes, og 3 er som bekendt en for mange.... Hun var trist og ked af der hver gang hun skulle afsted - selv SFO kommenterede på at det vist ikke var en succes....
Dans er hun ikke voldsomt begejstret for - det er i en anden by end den vi bor i, og hun kender ingen!! Hun græder når hun skal afsted, og tigger og beder om hun ikke godt må slippe!! Det er altså hårdt, når det egentlig skulle være sjovt?!
Overvejer at lade hende stoppe - der er 10 trænings gange tilbage. Lange 10 uger.
Men er det for let for hende?? Lader jeg hende kvitte for let - vil jo ikke have hun skal tro at det bare er sådan man gør, heller ikke når man bliver voksen.
Jeg er i vildrede

Ville lade hende "slippe" og i stedet få hende til at fokusere på det gode ved hendes spejder som hun er glad for. Synes det synd hvis hun skal være ked af det og have "ondt i maven" over at skulle afsted. Tror det skaber flere problemer end det gavner hende..

Men hvad ligger til grund for at hun er så ked af det?

Svarer lige jer alle på en gang. Hun er ked af ikke at kende nogen på danseskolen - de fleste andre piger følges med nogle de kender. Så hun føler sig helt alene!!

Som en skriver er hun desværre et let mobbe offer hun bøvler i forvejen med mange problemer, som gør hende "svag"
Samtidig går vi til diætist da hun også har udfordringer på vægtkontoen.... Så derfor har jeg presset hende på for at gå til noget hun får motion af.... Hun siger hun hellere vil gå med hunden hver dag end at skulle til dans!!
Ud fra jeres svar vil jeg tage en snak med hende om hun er sikker, for så skal hun ikke tvinges mere!
Tak for jeres svar

et-ønske skriver:

Svarer lige jer alle på en gang. Hun er ked af ikke at kende nogen på danseskolen - de fleste andre piger følges med nogle de kender. Så hun føler sig helt alene!!

Som en skriver er hun desværre et let mobbe offer hun bøvler i forvejen med mange problemer, som gør hende "svag"
Samtidig går vi til diætist da hun også har udfordringer på vægtkontoen.... Så derfor har jeg presset hende på for at gå til noget hun får motion af.... Hun siger hun hellere vil gå med hunden hver dag end at skulle til dans!!
Ud fra jeres svar vil jeg tage en snak med hende om hun er sikker, for så skal hun ikke tvinges mere!
Tak for jeres svar

Avs hun har mange ting at slås med. Men tror simpelthen det dans er for meget for hende, hvis hun føler sig udenfor.

Måske du skal lade hende trave med hunden. hvis det er det hun kan lide. Hun har jo spejder som hun elsker, og der er hun jo sammen med andre

Tror hun trænger til succes oplevelser, og det tror jeg ikke dansen kan give hende sådan som hun har det over at skulle af sted

Jeg kan godt forstå du ikke bare vil lade hende 'give op'. Det er ofte svært at begynde på noget nyt, men det skulle helst være sådan at man efter et stykke tid opdager at det ikke var så slemt, som man troede. Men hvis det ikke bliver bedre, er det selvfølgelig et problem. Det lyder som om det er tilfældet her. Jeg tror du tager den rigtige beslutning ved at lade hende stoppe. 

Det er godt hun har spejder, som kan give hende gode oplevelser. Har du overvejet at begynde til en fysisk aktivitet med din datter? Det kan være det kan give hende modet på at begynde selv senere hen. Jeg kan absolut godt forstå det ikke er sjovt at være sammen med andre piger til dans, hvis man har vægtproblemer. Jeg ville helt sikkert blive ved med at opildne hende til fysisk aktivitet. 

 

Ja hun har en del at slås med det lille pus gør alt hvad jeg kan for at hjælpe hende så godt jeg kan

et-ønske skriver:

Jeg er i et stort dilemma med min datter der just er fyldt 8 år.
Lidt baggrundsviden.... Hendes far og jeg har været skilt siden hun var 14 mdr gammel, hendes far har endnu ikke sluppet at jeg forlod ham, og taler grimt om mig til hende - MEGET!!! Indtil videre er hun enebarn og hader det!!! Da hun skulle starte i 1. Kl skiftede hun skole, da vi var flyttet - det var et svært skift for hende, selvom hun kom fra en rigtig møgskole Nu går hun i 2. Klasse, og det går bedre i år end sidste år.

Efter sommerferien startede hun til dans, spejder og billedskole. Hun ELSKER at gå til spejder Men billedskolen stoppede hun på efter 2,5 måned. De var 3 piger der fulgtes, og 3 er som bekendt en for mange.... Hun var trist og ked af der hver gang hun skulle afsted - selv SFO kommenterede på at det vist ikke var en succes....
Dans er hun ikke voldsomt begejstret for - det er i en anden by end den vi bor i, og hun kender ingen!! Hun græder når hun skal afsted, og tigger og beder om hun ikke godt må slippe!! Det er altså hårdt, når det egentlig skulle være sjovt?!
Overvejer at lade hende stoppe - der er 10 trænings gange tilbage. Lange 10 uger.
Men er det for let for hende?? Lader jeg hende kvitte for let - vil jo ikke have hun skal tro at det bare er sådan man gør, heller ikke når man bliver voksen.
Jeg er i vildrede

Hun er kun 8 år - det skal være sjovt og rart at gå til noget, ikke en sur pligt. Ville du selv fortsætte til zumba eller italiensk i aftenskolen, hvis det bare slet ikke var noget for dig, og du var ked af at skulle afsted? 

Ved at lade hende slippe, viser du hende, at du tager hende alvorligt, og at det er okay at opgive noget, der gør én ked af det. Da især, når man bare er en lille pige. 

Har hendes far noget med problemet at gøre, siden du nævner ham? 

Mor og meget mere skriver:

Hun er kun 8 år - det skal være sjovt og rart at gå til noget, ikke en sur pligt. Ville du selv fortsætte til zumba eller italiensk i aftenskolen, hvis det bare slet ikke var noget for dig, og du var ked af at skulle afsted? 

Ved at lade hende slippe, viser du hende, at du tager hende alvorligt, og at det er okay at opgive noget, der gør én ked af det. Da især, når man bare er en lille pige. 

Har hendes far noget med problemet at gøre, siden du nævner ham? 

Han er en stor del af at hun iøvrigt har det rigtig svært.
Han var meget uenig i at hun stoppede på billedskole, og mener at jeg lære hende at være en "kvitter" Derfor mit spørgsmål