"Afførings inkontinens"??

Skriver lige for at søge nogle råd og erfaringer egentlig.

Men sagen er den, at mit barn 7 år stadig har uheld i bukserne.

H*n havde en periode for knap 2 1/2 år siden, hvor h*nogså gjorde det, hvor det stod på i vel godt 2 mdr ca. H*n begyndte så på det igen her i november og så har det "kørt" lige siden. Det er ikke givet at det sker hver dag, nogen gange fx 2 gange om uge, eller 2 gange om dagen og måske 1 gang i ugen.

Det kan ske både hjemme, i skolen og andre stedere. Når det sker, så er det som om at h*nikke mærker det, dvs h*n godt er klar over det når det er sket.. Og det lugter jo selvf, så derfor skal det til livs, så h*n ikke bliver "kendt" som barnet der lugter og derved bliver mobbet med det! For reelt set kan h*n ikke selv gøre for det. Det er naturligvis et ømt emne for mit barn, og nok også lidt flov over det.

På trods af h*ns uheld, kan stadig sagtens lave stort på wc. H*n bevæger sig rigtig meget, dvs er en aktivt barn, vi spiser sundt og varieret også. H*n er ikke forstoppet(dette er konstateret ved lægen)da konsistensen er normal som den skal være.

Vi er for en uge siden, blevet henvist til børne ambulatoriet.

Er der nogen der har prøvet lignende?

Skriver lige for at søge nogle råd og erfaringer egentlig.

Men sagen er den, at mit barn 7 år stadig har uheld i bukserne.

H*n havde en periode for knap 2 1/2 år siden, hvor h*nogså gjorde det, hvor det stod på i vel godt 2 mdr ca. H*n begyndte så på det igen her i november og så har det "kørt" lige siden. Det er ikke givet at det sker hver dag, nogen gange fx 2 gange om uge, eller 2 gange om dagen og måske 1 gang i ugen.

Det kan ske både hjemme, i skolen og andre stedere. Når det sker, så er det som om at h*nikke mærker det, dvs h*n godt er klar over det når det er sket.. Og det lugter jo selvf, så derfor skal det til livs, så h*n ikke bliver "kendt" som barnet der lugter og derved bliver mobbet med det! For reelt set kan h*n ikke selv gøre for det. Det er naturligvis et ømt emne for mit barn, og nok også lidt flov over det.

På trods af dets uheld, kan stadig sagtens lave stort på wc. H*n bevæger sig rigtig meget, dvs er en aktivt barn, vi spiser sundt og varieret også. H*n er ikke forstoppet(dette er konstateret ved lægen)da konsistensen er normal som den skal være.

Vi er for en uge siden, blevet henvist til børne ambulatoriet.

Er der nogen der har prøvet lignende?

Ingen erfaring, men ved ikke om det var meningen du ville være anonym?

Og der er flere fejl i teksten, hvor du fortæller kønnet på barnet - det tror jeg ikke var meningen, og måske du kan nå at rette det endnu? 

Ja det har jeg prøvet.Og er i det

Og min søn er i dag 16 og har stadig problemer.

Vi har været igennem en milliard undersøgelser ,indlæggelser osv.

Min søn er på ditropan - (han har også prob. med urin) og movicol der skal hjælpe ham fordi hans tarme er dovne som de siger.

Han har nedsat føle i både lukkemuskel men også længere oppe.

Han skal opereres når han er fuldvoksen hvis der ikke sker en ændring der hvad der sker for 80%

Jeg vil så sige at der allerede da han gik i puberteten skete der en mærkbar forbedring.

Det vigtigste er at man ikke skal skamme sig ,og at det ikke skal være tabu.

Vores søns læge har været i hans klasse og fortælle om hans problem,og fortalte om at det her er en sygdom på lige fod med andre og at man ikke kan gøre for det.

Han er aldrig blevet mobbet,og har endda kærester der ikke løber skrigende væk .

Spørg endelig hvis der er noget jeg skal uddybe

Men husk endelig at fortælle dit barn,at det er ikke alene,- det er bare ikke noget man snakker om fordi der er så meget tabu .

M (: skriver:

Ingen erfaring, men ved ikke om det var meningen du ville være anonym?

Og der er flere fejl i teksten, hvor du fortæller kønnet på barnet - det tror jeg ikke var meningen, og måske du kan nå at rette det endnu? 

Nej ville ikke være anonym, og kan ikke se nogen steder med kønnet som du nævner

Anitsithc skriver:

Nej ville ikke være anonym, og kan ikke se nogen steder med kønnet som du nævner

Ved ikke, om kønnet har nogen betydning, men det fremgår af dine andre tråde, så nok ikke nogen grund til at sløre det.
Kender desværre ikke så meget til emnet, men håber, at der er god hjælp at hente

Carina:-) skriver:

Ja det har jeg prøvet.Og er i det

Og min søn er i dag 16 og har stadig problemer.

Vi har været igennem en milliard undersøgelser ,indlæggelser osv.

Min søn er på ditropan - (han har også prob. med urin) og movicol der skal hjælpe ham fordi hans tarme er dovne som de siger.

Han har nedsat føle i både lukkemuskel men også længere oppe.

Han skal opereres når han er fuldvoksen hvis der ikke sker en ændring der hvad der sker for 80%

Jeg vil så sige at der allerede da han gik i puberteten skete der en mærkbar forbedring.

Det vigtigste er at man ikke skal skamme sig ,og at det ikke skal være tabu.

Vores søns læge har været i hans klasse og fortælle om hans problem,og fortalte om at det her er en sygdom på lige fod med andre og at man ikke kan gøre for det.

Han er aldrig blevet mobbet,og har endda kærester der ikke løber skrigende væk .

Spørg endelig hvis der er noget jeg skal uddybe

Men husk endelig at fortælle dit barn,at det er ikke alene,- det er bare ikke noget man snakker om fordi der er så meget tabu .

Tak for svar! :-)

Hold da op, 16 år alligevel men egentlig rart at høre man kan blive behandlet for det i visse tilfælde. Min døjer ikke med urin.

Okay, altså det med den nedsatte følelse og det, er vel ud af gennem undersøgelser etc? Men det ski egentligt synd for dem.
Hvordan håndterede i det i skolen da han var yngre?

Man kunne da håbe, at din dreng slipper for det med operationen, men omvendt hvis det kan hjælpe går man også gerne igennem det jo.

Hvordan har han med det nu så?

Dejlig at høre, at det bliver bedre i puberteten, for det er trods alt en svær tid for dem;-)

Ser det bestemt heller ikke som et tabu, og vi snakker også åbent om det familien imellem, dog ved skolen/dus ikke noget endnu, da jeg lidt afventer hvad der skal ske ift henvisningen.

Det var faktisk en god ide, det med at få lægen ( eller en selv) til og komme og tale om dét, så at de andre børn får en ide om hva det skyldes.

Dejligt at høre han ikke er blevet mobbet med det

Rockertand skriver:

Ved ikke, om kønnet har nogen betydning, men det fremgår af dine andre tråde, så nok ikke nogen grund til at sløre det.
Kender desværre ikke så meget til emnet, men håber, at der er god hjælp at hente

Nu er det jo ikke givet at folk går ind og kigger i mine ældre tråde

Tak, håber også der hjælp og hente

Anitsithc skriver:

Tak for svar! :-)

Hold da op, 16 år alligevel men egentlig rart at høre man kan blive behandlet for det i visse tilfælde. Min døjer ikke med urin.

Okay, altså det med den nedsatte følelse og det, er vel ud af gennem undersøgelser etc? Men det ski egentligt synd for dem.
Hvordan håndterede i det i skolen da han var yngre?

Man kunne da håbe, at din dreng slipper for det med operationen, men omvendt hvis det kan hjælpe går man også gerne igennem det jo.

Hvordan har han med det nu så?

Dejlig at høre, at det bliver bedre i puberteten, for det er trods alt en svær tid for dem;-)

Ser det bestemt heller ikke som et tabu, og vi snakker også åbent om det familien imellem, dog ved skolen/dus ikke noget endnu, da jeg lidt afventer hvad der skal ske ift henvisningen.

Det var faktisk en god ide, det med at få lægen ( eller en selv) til og komme og tale om dét, så at de andre børn får en ide om hva det skyldes.

Dejligt at høre han ikke er blevet mobbet med det

Han har det efter omstændighederne ok med det. Han ved at han kan hjælpes med en form for en by pass i endetarmen eller evt stomi hvis det ikke hjælper.

Men håber self ikke det bliver nødvendigt Han har lært på den hårde måde at det er ok at være træt af det og også ked af det,men det er altså ikke livstruende og bare det skal han jo være glad for.

Ja det er igennem undersøgelser. De vil starte med at finde ud af om der er et mønster,og om det er fysisk eller psykisk.

Han er blevet testet af psykolog,og er stadig tilknyttet en psykolog der hjælper ham med at takle det når det bliver for træls.

Han har været i narkose flere gange hvor de har blæst tarmen op og kigget den igennem og så har han rendt med føleudstyr i tarmen der skulle måle sammentrækninger og hvor hurtigt den reagere.

Men der er hjælp at hente,og heldigvis er de super dygtige i dag

Anitsithc skriver:

Skriver lige for at søge nogle råd og erfaringer egentlig.

Men sagen er den, at mit barn 7 år stadig har uheld i bukserne.

H*n havde en periode for knap 2 1/2 år siden, hvor h*nogså gjorde det, hvor det stod på i vel godt 2 mdr ca. H*n begyndte så på det igen her i november og så har det "kørt" lige siden. Det er ikke givet at det sker hver dag, nogen gange fx 2 gange om uge, eller 2 gange om dagen og måske 1 gang i ugen.

Det kan ske både hjemme, i skolen og andre stedere. Når det sker, så er det som om at h*nikke mærker det, dvs h*n godt er klar over det når det er sket.. Og det lugter jo selvf, så derfor skal det til livs, så h*n ikke bliver "kendt" som barnet der lugter og derved bliver mobbet med det! For reelt set kan h*n ikke selv gøre for det. Det er naturligvis et ømt emne for mit barn, og nok også lidt flov over det.

På trods af h*ns uheld, kan stadig sagtens lave stort på wc. H*n bevæger sig rigtig meget, dvs er en aktivt barn, vi spiser sundt og varieret også. H*n er ikke forstoppet(dette er konstateret ved lægen)da konsistensen er normal som den skal være.

Vi er for en uge siden, blevet henvist til børne ambulatoriet.

Er der nogen der har prøvet lignende?

Kom til at tænke på denne artikel, som jeg læste for noget tid siden:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/E CE2091507/6-aarige-casper-brugte-20-par-underbukse r-paa-vej-til-italien/

Liviana skriver:

Kom til at tænke på denne artikel, som jeg læste for noget tid siden:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/E CE2091507/6-aarige-casper-brugte-20-par-underbukse r-paa-vej-til-italien/

Tak for link,